Lettelse
Okay hør lige her, for et par uger siden var jeg til 1-års undersøgelse med Otto. Det gik smadder godt, og han blev rost og jeg var stolt. Men så var der bare lige det, at lægen pludselig så meget alvorlig ud og vendte sig mod mig, med ordene: “Der er en mislyd på hans hjerte, jeg synes ikke det lyder så godt”. HVAD??!!! Nå, men vi blev henvist til en ultralyds scanning og jeg prøvede at holde masken. Da vi kom hjem brød jeg fuldstændigt sammen og ringede til lægen og sagde at jeg simpelthen ikke kunne vente på den der scanning og at de fandeme måtte lytte på ham igen. Det gik de med på og vi kom op til en af de andre læger 25 minutter efter. Hun var lidt mere afslappet og sagde at hun ikke var bekymret, men at han naturligvis skulle scannes alligevel.
I dag blev han så scannet – jeg har hverken spist eller sovet siden igår, og jeg var rimelig stram i betrækket under hele undersøgelsen. HELDIGVIS er alt normalt, og der er tale om en simpel udviklings-mislyd (hed det vist nok). Jeg blev så lettet at jeg måtte græde lidt på min veninde, som sad i venteværelset. Ja, tænk engang at have så sej en veninde, som smider alt hvad hun har i hænderne og aflyser alle aftaler OG kommer for sent på arbejde, bare for at sidde i et venteværelse i 1 time og vente på mig. Eddermame i orden Nanna!
Nå, nu skal jeg vist lige trække vejret og ha mig noget kaffe og en lillebitte kage…
Puha en forskrækkelse! Jeg kan godt forstå der tog puste fra dig! Dejlig med gode veninder og skønt, at Otto er tip top i orden!
Det var lige så hårene rejste sig. Hold kæft hvor er jeg GLAD for at der intet var. Virkelig glad. Mislyde er ikke at spøge med og fortjener ingen. Mange tanker
Anytime, Cecilie. var kun glad for at være med!Nanna
Min datter havde også mislys ved 4-års undersøgelsen, og jeg kunne heller ikke vente 9 mdr på at komme på Riget, så jeg købte en hurtigere undersøgelse på Allerød Privat hosp. og scannelægen sagde at hendes ene klap var 2-fliget, istedet for 3-fliget. Ikke noget alarmerende. Vi skulle bare passe på sår i munden og komme igen om 5 år.Jeg beholdt så aftalen på Riget, som vi fik en tid (var på venteliste) til 9 mdr. efter 4-års undersøgelsen (det er sq lang tid at vente, men man vil jo gerne høre landets eksperters mening), og da vi så kom der scannede overlægen og fandt en såkaldt fysiologisk mislyd, dvs. ikke sygdomsorienteret, og den er meget almindelig og betyder ingenting. Mange har den og man skal ikke være opmærksom på noget særligt.Se, det var lidt ufedt at have fået 2 beskeder!Vi røbede at vi havde været i Allerød også, og ham fra Riget tog igen fat på skanneren og skannede specifikt efter klapperne og vidste os en fin 3-fliget klap (ligner mercedes-logo).Så fra den dag af, hader jeg Allerød Privathosp.Og min datter har musik i hjertet, af den ikke syge-bekymringsværdige slags!