SOV !!

For fuckihelvede! Jeg bliver vanvittig. Putningsritualer mig i røven! Jeg synger, jeg aer, jeg læser, men han vil bare ikke ligge i den seng, jo hvis jeg sidder lige ved siden af ham. Så det gør jeg! HVER aften.

Når jeg så lister mig ud efter han er faldet i søvn, slår han øjnene op og så starter vi forfra. Det er ligemeget om jeg venter 2 eller 20 minutter med at gå ud – han vågner. Det tager som regel 4-5 forsøg hvor jeg krabber mig ud på alle fire, mens jeg holder vejret og sørger for ikke at træde på nogle af de gulvbrædder som knirker. Det er en goddamn work-out hver aften. Det kan simpelthen ikke være rigtigt?!
6 replies
  1. Bella
    Bella says:

    har det altid været sådan eller er det noget nyt? Tænker på om han reagere på at du/i jo er startet på arbejde/vuggestue.Men hvis problemet altid har været der så tror jeg ikke løsningen er at smutte fra ham når han er faldet i søvn for så vågner han jo og kan ikke forstå hvorfor du er væk og har behov for at du kommer igen før han kan falde i søvn.

    Svar
  2. Cecilie
    Cecilie says:

    Det er nyt.. som i det startede for en måneds tid siden. Jeg har siden han var 4 mdr kunnet ligge ham, sige godnat og gå ud – og så faldt han i søvn af sig selv ila 10-20 min. Det er mega skørt.

    Svar
  3. Anonymous
    Anonymous says:

    Jeg havde det samme problem med min dreng som også er fra august. Til sidst blev det for uoverskueligt – en hel aften kunne gå med at sidde med hovedet og arme nede i tremmesengen, mærkelige rullefald ud af soveværelset i ren ninja stil og stadig alt for meget gråd…Til sidst valgte jeg at en runtine hvor jeg lagde ham i sengen, sagde de samme ord: 'Godnat Pelle'. gik ud af soveværelset og så ind igen efter præcis 5 min, hvor jeg igen lagde ham ned, sagde de samme ord osv osv. tog måske halvanden to timer, meget hårdt med gråd… Men allerede dagen efter var det bedre, tog 30 min og nu falder han selv i søvn igen…og sover meget bedre…Det kræver selvfølgelig at man har ramt et mætningspunkt – fornemmelsen af, at nu kan det fandme være nok. Held og lykke med det hele – håber sanrt du får aften tilbage igen, det er så vigtigt.KhCecilie

    Svar
  4. Bella
    Bella says:

    Så er mit mit bud at det er en reaktion på vuggestuestart.Det går over vi har nemlig selv lige været igennem det.Han har brug for DIG! Men han ska nok vende tilbage til før.Her gjorde vi det at jeg snakkede uden for døren så han kunne høre mig, men ikke se mig for på den måde kunne han falde i søvn selv når han evt vågnede igen. Jeg gik så længere væk, mens min stemme blev lavere og lavere. Dette kan dog være du skal gå lidt frem og tilbage.

    Svar
  5. Cecilie
    Cecilie says:

    Han er ikke startet i vuggestue endnu og jeg er stadigvæk hjemme det meste af tiden, så det er heller ikke det. Har prøvet næsten alt, men min stemme beroliger ham ikke, jeg skal nærmest ligge sammen med ham oveni junosengen. Sundhedsplejersken sagde igår at det lyder som seperationsangst, det får de åbenbart ind imellem, de små. Og det GÅR OVER – det lovede hun. I hope so ! Tak for jere kommentarer 😉

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Anonymous Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *