Sagt i dag:

( … Og klokken er kun 11:30 = det bliver en laaang dag )
 
  • “Schyyyy schyy schyy! Ikke så højt – klokken er 6 – vi er trætte”
  • “Ottooo vi er trætte, altså VI, som i også dig – goooodnat!”
  • “Neeej Otto, det er mors kaffe. Av av! Du har vand – mmmmm “
  • “Seeee! Pingu kører på cykel”
  • ” Aaaaarj OTTO – stoooop det- ikke spise ledninger…. Vel?!”
  • “Mmmm… leverpostej, lækkert læææækkert!”
  • “Ej ej ej, ikke i håret! Ind i munden”
  • “Har du lavet lort … ? igen?”
  • “Er du sød ikke at tørre mund i min kjole… Det er Stine Goya”
  • “Paaas nu på, du ikke får fingrene i kleeeemme !”
 
 
 
 
 
 
 

Bloglovin

Follow my blog with bloglovin

SOV !!

For fuckihelvede! Jeg bliver vanvittig. Putningsritualer mig i røven! Jeg synger, jeg aer, jeg læser, men han vil bare ikke ligge i den seng, jo hvis jeg sidder lige ved siden af ham. Så det gør jeg! HVER aften.

Når jeg så lister mig ud efter han er faldet i søvn, slår han øjnene op og så starter vi forfra. Det er ligemeget om jeg venter 2 eller 20 minutter med at gå ud – han vågner. Det tager som regel 4-5 forsøg hvor jeg krabber mig ud på alle fire, mens jeg holder vejret og sørger for ikke at træde på nogle af de gulvbrædder som knirker. Det er en goddamn work-out hver aften. Det kan simpelthen ikke være rigtigt?!

Exhale …

Pyyyyh … Har haft fuldt hus- der kom 25 mennesker til Ottos fødselsdag. Og 25 mennesker på 68 m2 er pænt hektisk, særligt når 6 af dem er under 3 år.

Jeg har bagt boller til den helt store guldmedalje, sagt goddag og farvel til 25 mennesker, pakket uendeligt mange gaver op, læst 3 godnat historier og ryddet hele hytten op. Jeg er SMADRET … Nu vil jeg spise en muffin (eller 2) og trække vejret, inden jeg skal på hovedet i seng.
Tak til alle gæsterne for de skønne kort og gaver, og et særligt tak til min veninde Charlotte som stod for muffin-bagning (min kagemand blev ikke til noget… surprise!)
Glædelig mandag !

Otto 1 år …

i dag … (vildt)



Ps. Er der nogen som ved hvordan man laver kagemand ?

Som om !

at jeg kan falde i søvn i aften… I morgen er jo altså den første dag i mit “rigtige” liv. Og holy fuck! hvor er det bare skidehamrendepikke skræmmende.
Hvis jeg da så bare skulle til noget, altså en arbejdsplads eller noget andet velkendt, men næhnejnix, det er brand new det her..

Jeg skal nemlig: (og hold nu fast) begynde i skole !
Og jeg er bange, sådan helt oprigtig angst.. Det er en af de ting jeg frygter mest (altså lige efter duer/måger, klovne og edderkopper/flyveinsekter). Har ikke haft det sådan her i maven, siden jeg for 13 år siden skulle starte i 7. klasse på en ny skole, som altså var mit tredje (og sidste) skoleskift.
Havde svoret at jeg ALDRIG skulle tilbage på skolebænken.
Men sådan skulle det ikke gå… Hvorfor er en længere historie, den må I have tilgode.
Og i morgen kl 8:55 går det løs (indsæt selv skrigende opkast smiley)

Nå men æææh


jeg er her stadigvæk… tror jeg da.
Der er lidt langt imellem mine indlæg, mit hoved er et andet sted, mange steder faktisk. Bær over med mig, så er I søde ..

Om lidt afleverer jeg barnet hos min mor, og så får jeg besøg fra det store udland (altså på en måde… malmø).

Aftenen står vistnok på drinks og muligvis lidt dans…

God regnvejrslørdag!

Det rigtige liv…

som i MIT rigtige liv, starter mandag (Fåååååååårk!!). Prøver at dulme den mærkelige fornemmelse i maven og klumpen i halsen med udsalgskøb og chokolade… Det har virket fint, indtil nu.. Sidder på mit køkkengulv i fantastisk pæn kjole og med ny neglelak, og stortuder ! Det er jo helt forkert ! Otto har ikke engang fået vuggestue plads endnu, hvilket vil sige, at jeg er afhængig af at få ham passet hos bedsteforældre, veninder og freelancer, på ubestemt tid…

Er det normalt at ha’ det sådan her ?! Ja, jeg spørger bare …!

I dag…

.. er der præcis en uge tilbage af min barsel og to uger til at Otto bliver 1 år (WTF??!!)…
Skræmmende og spændende – begge dele.

Har fundet dette billede frem, det er taget for præcis 1 år siden (sååå skørt at tænke på!) :

Hjemme !

og tilbage på bloggen… Det var en skøn sommerhus tur, men det er nu også skønt at være hjemme igen.
Otto er sendt på weekend hos freelancer og jeg har et rengøringsprojekt der venter (whoop whoop! dødspændende!).

Og så lige en servicemeddelse, jeg har nemlig fået et par mails vedrørende mine collager, som den i dette indlæg. Som går på at billederne er for små til at man rigtig kan se dem. MEN man kan altså klikke på collagen, og så bliver den straks større, hokus pokus!