Jeg synes det er svært…

There I said it…
Som jeg før har snakket om er mor-delen som sådan ikke svær, jeg er god til det og hygger mig ved det. Det er resten af baduljen der trækker tænder ud, og nu er min barsel ved at være slut og det er goddam’ skræmmende. For så drejer det sig pludselig om så meget andet end “bare” at være nogens mor.
At Otto skal være storebror til en anden kvindes barn er ekstra salt i det store åbne kødsår jeg har på sjælen (corny udtryk, det med sjælen, men sådan føles det sgu). Vi bor i samme kvarter, vi hænger i de samme kredse og har den samme baby-daddy, og mit had til hende vokser og vokser for hver gang Freelancer tager Otto med over til hende. Uretfærdigt?! Njaa, måske. Men det hjælper mig på en måde at flytte hadet til freelancer over på hende. På den ene side vil jeg vide ALT (hvad ved hun om mig, taler de om mig, hvordan er hun overfor Otto, hvordan ser hendes børn ud osv) og på den anden side vil jeg helst være fri for at vide noget som helst… Det ville være nemmere hvis det bare gik væk, hele situationen… Men det gør det ikke, det kommer tværtimod tættere og tættere på.. Oktober … Der lander “lillebror”. GÅ VÆK!

4 replies
  1. Frederikke
    Frederikke says:

    Øv… jeg kan godt forstå dig, virkelig. Der er så mange facetter, der spiller ind i forhold til situationen, så mange følelser i klemme på flere niveauer. Mange tanker herfra.

    Svar
  2. Anonymous
    Anonymous says:

    Åh det lyder skrækkeligt hårdt søde:( Vil jeg slet ikke kunne forestille mig!Kæmpe knus og bare sig til hvis du snart vil ses!Natasha

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *