Stort barn

Otto har fået en klapvogn… En blæret een, som kan alt muligt gejl. Altså sådan noget med svingbare hjul, vendbart styr og regnslag. Jeg er nærmest stolt, og blev en smule rørt da jeg satte ham i den i dag, han lyste op og arme og ben kørte på ham. Min baby er blevet en dreng, ja eller det har han jo været i nogen tid, men det slog mig ligesom bare da han sad der og var glad i sin nye ride.
Jeg har lige stillet barnevognen til storskrald, og stillet klapvognen ud i opgangen. Det er lidt som et nyt kapitel … HA! Hør mig lige! Det er en klapvogn for helvede kvinde.

Kort fødselsdags resume

Nå, men i går var en god dag. Solskin, søde mennesker og sommerregn. Jeg tilbragte det meste af dagen i min gård, på græs med min mødregruppe og deres skønne børn. Vi spiste brunch og drak et lille glas asti. Senere stod den på middag med Nanna og hendes Arthur (og min Otto), og derefter blev drengene hentet af deres fædre, og vi drak et par øl med Rachel på vestebro torv. Helt perfekt!

Enlig med stort E

… Nedern ord egentlig, enlig?! Nå, anyways. Jeg har da helt glemt at fortælle at freelancer og min mor er på ferie (ja altså ikke sammen, vel), hvilket vil sige at der er ingen at ringe efter hvis det brænder på, eller hvis jeg får brug for et break. Søndag, som var den første dag A-L-E-N-E havde jeg det liiiidt stramt, men ellers har jeg faktisk overhovedet ikke skænket det en tanke. Ret sejt hvis jeg selv skal sige det :) Når det så er sagt, glæder jeg mig til at få dem allesammen hjem, for det er nu meget rart at have dem lige rundt om hjørnet. Både til at hjælpe når det kniber med overskuddet og superhelte kræfterne, men især også til at dele de rare ting med, som når barnet pludselig kravler….

Friday night

Og jeg sidder i mit køkken … igen. Jeg var lige på nippet til at få ondt af mig selv – fordi det jo er fredag og jeg er alene og har helt vildt lyst til øl… blablabla, Men så ringede det på døren og ind kom den rare postmand med disse sko, som jeg har bestilt for flere måneder siden, og fuldstændig havde glemt alt om…
Og straks blev min fredag lidt federe, har stadigvæk lyst til øl, men hvad fanden. Sko er helt sikkert et udemærket alternativ 😉

Og her er de så:

Hvad fanden sker der for det?!

Jeg har aldrig haft specielt nemt til tårer, altså på den der :neeeej-hvor-var-det-godt-at-de-fik-hinanden-til-sidst-i-filmen-måde. Og for at være helt ærlig har jeg altid rystet lidt på hovedet af dem som er sådan. Ikke engang da jeg var gravid (og dog, der var vist noget i fjernsynet om nogle kyllinger der blev slået ihjel, som fik mig til at bryde sammen i gråd, nååårhja og så brød jeg også sammen en dag da den drømmekage jeg havde besluttet mig for at bage koksede og endte i skraldespanden. MEN ellers ikke). Nå men efter jeg har født skal jeg da lige love for at jeg er blevet sart, der er merci-moments for alle pengene. Jeg kan mærke tårerne presse på når jeg ser sørgelige og lykkelige øjeblikke i tv, især fødsler får mig hver gang. Når Otto sidder på gulvet og “læser” højt fra sin bog, da jeg hørte Rachel i radioen for første gang i mandags, da min lillebror tilbød at holde fri på min fødselsdag så jeg ikke skulle være alene og så videre og så videre…
Det ER sgu da underligt ?! Er det bare mig??

Ude af drift

Tænder, feber og nu eksem overalt ! Altså Otto. Han sover ikke om natten, så det gør jeg heller ikke. Og når han sover er det ovenpå mig, mens jeg sidder og kigger ud i mørket. Gaaaaab.
Nu vil jeg nyde at ham der Otto rent faktisk sover, for første gang siden kl 04:15(!) og fejre det med en spand kaffe i solen…

Godnat eller…. på gensyn.

Lørdag aften

Otto har feber, som i 39,8. Han brænder op og græder med sin lille bitte stemme. Hans tandkød er hævet og rødt.. Der er 5 (ja FEM) bittesmå tænder på vej samtidig. Og drengen har altså 4 bisser i forvejen. Han har med andre ord travlt, sådan på tand fronten.
Nå, men jeg har fyldt lidt junior panodil på ham og han er nu endelig faldet til ro. Jeg sidder som alle andre aftener i mit køkken, med kaffe og slik. Faktisk ret hyggeligt, havde næsten ikke bemærket at det er lørdag, før jeg kiggede ud af mit vindue og dette var hvad jeg så…. Ikke et eneste lys tændt i nogle af de lejligheder jeg har udsigt til… Og det er altså pænt mange. Hva’ sker der for det ?!
HMPF!

Ensomhed?

Den opmærksomme læser har måske bemærket at jeg for nogen tid siden postede et indlæg om ensomhed, min ensomhed. Indlægget slettede jeg få timer efter. Det blev skrevet på min telefon, midt om natten i et følsomt øjeblik. Jeg slettede det af flere grunde, det var ikke uddybende nok og var ærlig talt lidt mere depressivt end det var ment. Men emnet og følelsen er noget jeg har brug for at fortælle om, for jeg ved at jeg ikke er den eneste, som går med de tanker.

Da stormen kom i form af at blive forladt, af hvad jeg troede var mit livs kærlighed og oveni købet stå alene som gravid, var smerten ubærlig. Jeg har fortrængt den, smerten. Den person, den ødelagte lille pige (det var sådan jeg havde det, følte mig så lillebitte ) er en anden, det er næsten som et helt andet menneske.
Det gør ondt helt ind i hjertekuglen at skulle tale om det. Og finde tilbage til det sted i mit liv, som gjorde så ondt. Men det er en nødvendighed. For det var ikke en anden, det var mig og det ER mig. Jeg kæmpede mig igennem det og jeg fødte den smukkeste, mest velskabte lille dreng. Og først nu ved jeg hvad det vil sige at elske, ubetinget ! Og mor-rollen er jeg sikker i, det kan jeg og det gør jeg. Jeg føler mig stærk og sikker i den rolle. Men kvinden, altså når mor etiketten er taget af er stadigvæk såret og usikker, og på ingen måde hel. Føler sig ensom, uelsket og utilstrækkelig.

Jeg står nu et sted i mit liv hvor jeg skal genfinde mig selv, på alle fronter. Og det er fucking scary ! Jeg aner ikke hvordan jeg skal genvinde troen på mig selv. Og hvis jeg ikke kan elske mig selv, kan andre så ?!

Ok, ikke flere indlæg om vejret. Jeg lover det !

Men hvor er det sindssygt hvor meget man kan nå at rode et hjem til på en enkelt dag, bare fordi at det regner og man derfor er nødsaget til at blive indendøre. Otto skal underholdes konstant, og Ramasjang hitter altså kun hvis jeg sidder sammen med ham og ser det, med andre ord hænger der et barn på mig KONSTANT. Jeg ryddede op i mit køkken igår aftes (som i totalt cleanede) og nu ser det sådan ud:

Det var jo det jeg sagde…!!

5 dage med sommer var hvad det blev til? Are you kiddin? me??!!
Lort med lort på !

Nå, men her er de der stemningsbilleder jeg lovede at vise frem. Og ja, det ER en øl i min hånd, OG lambrusco Og en cigaret – men det var jo sommer og distortion for pokker!
(Skal for en god ordens skyld understrege at Otto selvfølgelig ikke var med til lambrusco-druk og distortion!)





Soooommer ?!

Kan det virkelig passe? er det for tidligt at juble? Varmt er det i hvert fald og jeg har brugt TIMER på at suge solen til mig både igår og idag, mine ben er ikke længere grå og jeg begynder så småt at kunne mærke d-vitaminer fra solen virke… Aaaaaah!
Og så er der Distortion i kbh! Jamen kan det blive meget bedre ??!!
Jeg er glad (-agtig) !
Der kommer billeder fra sommer og distortion i løbet af weekenden … Indtil da er jeg nok lidt stille herinde.

So long!