Hvad fanden sker der for det?!

Jeg har aldrig haft specielt nemt til tårer, altså på den der :neeeej-hvor-var-det-godt-at-de-fik-hinanden-til-sidst-i-filmen-måde. Og for at være helt ærlig har jeg altid rystet lidt på hovedet af dem som er sådan. Ikke engang da jeg var gravid (og dog, der var vist noget i fjernsynet om nogle kyllinger der blev slået ihjel, som fik mig til at bryde sammen i gråd, nååårhja og så brød jeg også sammen en dag da den drømmekage jeg havde besluttet mig for at bage koksede og endte i skraldespanden. MEN ellers ikke). Nå men efter jeg har født skal jeg da lige love for at jeg er blevet sart, der er merci-moments for alle pengene. Jeg kan mærke tårerne presse på når jeg ser sørgelige og lykkelige øjeblikke i tv, især fødsler får mig hver gang. Når Otto sidder på gulvet og “læser” højt fra sin bog, da jeg hørte Rachel i radioen for første gang i mandags, da min lillebror tilbød at holde fri på min fødselsdag så jeg ikke skulle være alene og så videre og så videre…
Det ER sgu da underligt ?! Er det bare mig??

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *