Status fra 1665 crappiness

Otto er syg (ja, igen) han hoster og pjevser og er varm. Hans lille stemme er hæs og hans øjne blanke. Ævbæv! Jeg har givet ham børnepanodil og kamillethe, og sunget sange om påfugle og elefanter, puttet ham med tusindvis af kys og bamser og tæpper… i min seng
Og nu sover han …
Aaaaah RO!

Mit/vores liv har været temmelig turbulent den sidste tid, jeg håber og tror ikke at Otto har bemærket det. Men hans mor er træt ! Som i mother fucking TRÆT. Otto sover ret fint om natten (når han da ikke lige er syg), men det gør jeg absolut ikke. Jeg vender og drejer mig, og spekulerer alt alt for meget, på ting som jeg slet ikke skal tænke på. Den anden dag faldt jeg i søvn (rettelse: jeg kollapsede) sammen med Otto kl 19:45, vågnede dagen efter og var stadigvæk TRÆT …

Havde faktisk besluttet mig for at skrive herinde hvad “det store chok” går ud på, men har altså ombestemt mig… Jeg er ikke klar til at dele det, her i blogland (ååårhJaaer, slaap af ! Hvor mange læsere tror du lige du har?!)

Jeg kan love så meget, at jeg bliver bedre til at skrive på bloggen, for hvor har jeg dog savnet det 🙂 HELT VILDT!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *