Om tyveknægte og vindueskiggere

Jeg har fået mig en lurer, eller han er selvfølgelig ikke kun min – for han kigger også ind i alle de andre lejligheder … Han står på lur med kikkert og kamera, og rødvin, i timevis hver eneste aften/nat med kun et stearinlys tændt i vindueskarmen. Han ser faktisk skide uhyggelig ud .. Jeg tvang freelancer til at gå ud i gården for at komme lidt tættere på, så han måske kunne se hvad pokker han havde gang i, ham stearinlys-manden. Det kunne han ikke se, men han gav mig ret i at det var en smule mærkeligt og også lidt uhyggeligt, at han bare stod der i næsten mørke.Nå, men han er sikkert harmløs. Og han kan altså kun se ind i mit køkken, og der sker alligevel sjældent noget interessant.

Det er ikke det eneste mærkelige der er sket i min gård de sidste par dage.
Ja det gør helt ondt at skrive om, men jeg fik i går stjålet mine “nye” genbrugs Miu Miu støvler !! De var lige kommet hjem fra operationsbordet (skomageren). De var blevet imprægneret og lugtede derfor noget så grusomt, jeg bor heldigvis i stuen og har egen private trappenedgang til gården,så jeg ville da lige stille dem udenfor i en times tid …. Det skulle jeg ALDRIG ha’ gjort. Væk er de, og jeg har ingen ide om hvem der har gjort det. Bortset fra at det er en tyv med god smag og store fødder.
Måske jeg skulle banke på stearinlys-mandens dør og spørge om han ved hvem der gjorde det …

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *