En god dag

I dag har jeg fået det rigtige ben ud af sengen, og det samme har Otto. Vi har endnu ikke været uden for en dør, hvilket normalt ville give os begge kuller. Men ikke i dag. Det er som om at vi er helt enige om, at i dag er hjemme bedst. Otto har nærmest ikke brokket sig, har bare ligget på sit tæppe og grint og leget, og bedst af alt er han faldet i søvn helt uden brok 2 gange.
Jeg er i godt humør på trods af at jeg igen har problemer med mit (lorte)teleselskab, at de dyre jeans jeg købte i går sidder ad helvedes til og at jeg har fået afslag på en jobmulighed…
Måske det var gårsdagens tudetur, efterfulgt af førstehjælp fra mine samariter aka Nanna og Rachel, der har givet mig lidt mere mod på tilværelsen, måske står stjernerne særligt godt idag. Jeg ved det ikke, men jeg har det godt, og er overbevist om at det nok skal gå.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *