Stilhed …

Jeg er alene, helt alene!
Kaffen er varm, fjernsynet er slukket og her er helt stille.
Otto’s far er ude og gå med barnevogn. Det er fedt og underligt på samme tid. Om 30 minutter kommer de tilbage og jeg skal være voksen og ansvarlig igen. Det kan jeg også godt og jeg glæder mig faktisk, for jeg savner ham (altså Otto).
Men lige nu nyder jeg mig-tiden og vil bare sidde her lidt, med min kaffe og nyde stilheden ….

Selvkontrol

ejer jeg ikke når det kommer til kage, dessert og særligt chokolade –
Jeg stopper ikke før der ikke er mere.

Tag nu f.eks. dem her:

En fantastisk hasselnøddecreme kiks med møørk chokolade overtræk. Man kan vel kalde dem for italienske knoppers.
Jeg er solgt !
Og ja, jeg spiser hele pakken i aften …….

Barsels-søndag

Blå himmel + god kaffe + lækker baby = Glad mor 🙂

Weekend

Så tog fredag røven på mig igen… Det er sjovt hvordan dagene flyder sammen, fredag kunne lige så godt være tirsdag. MEN alligevel er fredag (og lørdag) bare en tand mere ensom end resten af ugen, når man er på barsel altså. Og alene oveni.

I aften står den på chokoladekiks og serier, og jeg glæder mig faktisk. Min “spontane” tur i sidste uge har virkelig givet lidt ekstra energi, og det er ok at jeg ikke har planer i aften. Vi har været i mødregruppe idag og det er rigeligt adventure for en dag 🙂

Otto ligger og øffer inde i sengen, han er blevet en del bedre til det der med at falde i søvn selv, det er dejligt for det giver lige en time eller to hvor jeg bare kan flade ud og være mig selv. For bare en uge siden var det et lidt andet billede, og når jeg endelig efter 2 timers kamp listede mig ud i stuen med lysfølsomme øjne og sved på panden, var aftenen ligesom gået.

Så nu skal det nydes, jeg har allerede smidt mig i Fatboy’en og ser (for en gangs skyld) frem til en fredag aften alene, UDEN sure miner (fra min side, nu må vi se med ham robOTTO)

Glædelig fredag !

Otto er åbenbart ikke helt med på min ide, om de der til og fra kort.
Han vågnede i hvert fald og blev sur – rigtig sur faktisk!
Man ville nok også selv blive en smule irriteret hvis man vågnede med fødderne smurt ind i maling.

Nu er både barn, mor og sofa smurt ind i økologisk fingermaling (og den slags kan altså ikke bare sådan vaskes af, skulle jeg lige hilse at sige…)

Hm! Må nok hellere udskyde projektet …

I det kreative hjørne

Jeg vil lave mine egne til og fra kort i år.

Til det skal man bruge:
Fingermaling
karton
Vådservietter
en sovende baby
nåårh ja og nok også lidt tålmodighed

…. To be continued… Med billeder af resultatet selvfølgelig.

Dagen derpå…

Pizza … Pinex … American Idol … Dyne … Baby …
Skønt!

Mission accomplished …

Så er fister Otto afleveret hos min mor, han hvinede og skreg (på den gode måde) da han så hende og faldt så i søvn kort tid efter.
Jeg ved at han er i de bedste hænder og at han er tryg og glad. MEN alligevel sneg den dårlige samvittighed sig frem, det begyndte allerede på cykelturen hjem. Jeg var faktisk ved at vende om et par gange.
Jeg gjorde det altså ikke og sidder nu i min lejlighed, med vådt hår og en åben juleøl. Der er 2 styks veninder på vej med forsyninger og høje hæle. Det skal nok blive godt …

Nu make-up….

Planlagt spontanitet

Jeg har simpelthen sådan lyst til at gå ud… Ikke noget fancy, bare et par timer i godt selskab og gerne med store kolde øl.
Sådan en god spontan bytur… Men hov! Det går bare ikke, det er nemlig rimelig svært at være spontan når man er nogens mor. Alt skal planlægges ned til mindste detalje, altså næsten alt. Men samtidigt er det bare nærmest umuligt at planlægge noget som helst med sådan en lille størrelse. For hvis Otto har en dårlig dag og jeg har planer, jamen så er det bare ærgeligt.
Jeg kom sjældent for sent til noget før Otto, men nu kommer jeg altid for sent, og det er ligemeget hvor god tid vi er i. Den er sikker hver gang, når vi er på vej ud af døren er der enten en lille mand der skider igennem ble og tøj, eller en lille mand der gylper på sin mor, eller en stor dame som har glemt noget vigtigt (vådservietter, bleer, modermælkserstatning m.v.) og derfor må vende om.

Nå, tilbage til den spontane byturs feeling som sidder i min mave. Otto’s far kan ikke passe ham i aften, han skal arbejde hele natten, øv!
Min mor er til julefrokost med hendes svigerfamilie og er nok pænt baldret når hun kommer hjem, og jeg kan derfor næsten ikke lide at spørge hende, om hun er frisk på en spontan pasning af lækkert barnebarn. Og hvordan skal man spørg?!
Skal man trække pitty kortet : “snøft snøft, det er SÅ hårdt og jeg er helt alene, har virkelig brug for det her”,
eller teenage metoden: “ARJ helt ærligt! Pleeeeeaaaassseee moooaaar, jeg looooover at jeg kommer tidligt hjem og selv tager ham i morgen tidligt.. Koooom nuuuu”
Kunne jo også bare spørge helt normalt, det er faktisk nok det der virker bedst og det er jo egentlig fjollet at jeg gennemtænker det sådan, for hun elsker jo at være sammen med ham.
Jeg gør det sgu… lige om lidt.

FOMO #2

Efter mit tidligere indlæg omhandlende FOMO, fik jeg en kærlig repremante af min kære veninde Rachel. Anyways. Repremanten bundede i at hun havde glædet sig til at læse om min FOMO, ikke om Otto’s. Alle børn lider jo af FOMO, så det mente hun ikke havde ordentlig nyhedsværdi… Og det skal hun da have helt ret i (hun er meget klog).

Så here goes: Mit navn er Cecilie og jeg lider af Fear of missing out-syndrom AKA FOMO.
Eksempel #1 – Før Otto, kunne jeg finde på at tage til fest med feber og snot løbende ud af tuden, i høje sko og lårkort (og minusgrader). Jeg er taget til receptioner og ferniseringer efter 5 timer langer flyrejser. Skiftede da bare tøj i lufthavnen og så afsti afsted.
Eksempel #2 – I sommer, med kæmpe gravid mave og væske i benene, en Turborg light i hånden og så til fest. Jeg var til gadefester, pladereceptioner, arbejdsmiddage – the works. Dog med få undtagelser, da fulde mennesker og gravid mave er en virkelig dårlig kombi. Folk vil enormt gerne røre. Meget.
Eksempel #3 og #4.
Som nævt i tidligere blogindlæg, jeg sover ALDRIG til middag ( og det er på trods af at jeg er nybagt enlig mor og i snit er oppe 3 gange pr nat). Hellere være megatræt og nærmest ikke kunne hænge sammen, end at gå glip af noget. Noget helt andet er når weekenderne nærmer sig, der er jeg altid lidt ekstra bitter og jumpy, jeg er nemlig sikker på at ALLE er ude til fede middage, sjove fester, fashionable receptioner m.v. Mens jeg bare sidder derhjemme på barsel, og skifter lortebleer, ser re-runs af ugens programmer og spiser kage(r).

Og hvad kan man så lære af det ?! Ingenting. Jo altså, jeg går jo slet ikke glip af noget, og det ved jeg da godt. Og jeg har en skøn dejlig lille dreng, som jeg er vild med. Men græsset ER altså bare grønnere hos alle de andre.