Nytår

Min smukke dygtige fantastiske veninde Rachel, har lavet dette klip til pirat-tv

Det er lige præcis sådan jeg har det med nytårsaften, og jeg ved at jeg ikke er den eneste.
Rachel er lige nu i Polen til hendes mormors begravelse. Så jeg skal altså ikke klage over min aften, lige nu virker det bare lidt uoverskueligt. Skal rydde op, støvsuge, handle ind, lave mad og så burde man nok også tage sig et bad …. Heldigvis er Otto’s far her til at hjælpe, de er nu ude og gå tur, mens at jeg rydder op (jaja skal nok! om lidt…)

Jeg skal simpelthen holde nytår, det er lynhurtigt blevet besluttet, sad nemlig i går uden planer. Så nu har jeg altså inviteret cykelrytterven til mad og champagne. Otto’s far skal også være med, han har endda tilbudt at tage Otto, så jeg kan drikke lidt (meget) uden at bekymre mig. Skønt!

Glædelig nytår allesammen (det hedder selvfølgelig godt nytår, ikke glædelig – Men det har jeg altså sagt hele dagen, så jeg bliver ved).

2010 bliver et godt år … Jeg kan mærke det 😉

Pis mig i øret … !

Udbryder min mor altid når noget går galt.
Sådan en situation stod jeg (igen) i tidligere i dag. Midt på Blegdamsvej med grædende baby og en tre-hjulet barnevogn ! Jeps, du læste rigtigt : Tre-hjulet, som i 3 hjul. Lige der midt i det hele, trillede det ene hjul simpelthen af barnevognen, KLONK! sagde det og Otto vågnede selvfølgelig og blev pisse forskrækket. Hvad gør man så?! Man fanger selvfølgelig det undslupne hjul og putter det på, men hov! der manglede lissom’ en del i midten af hjulet, så det kan man altså ikke bare sådan lige fixe når man er mig. Så frem med telefonen og prøve at få fat i min gode ven cykelrytteren, som er en fix-it type og som heldigvis bor på Nørrebro. MEN nej nej nej, han tager ikke telefonen og hvad sker så. Min telefon blinker lavt batteri selvfølgelig.. Aaaaarh Pis mig i øret!!

Nå, men det gik, jeg fik i meget laaangsomt tempo sneglet mig hjem til Vesterbro uden at tabe hjulet igen, og Otto faldt i søvn. Og det hele gik jo, som det altid gør. Men i et øjeblik kunne jeg virkelig mærke “overskudsbarometeret” ramme nul.
Hvem fanden taber hjulet på sin barnevogn? Kom nu on ! Jeg er ganske vist en smule vild (læs:klodset) med den barnevogn og hamrer hver dag ind i kantstene, cykler, hunde, mennesker – you name it, har sågar engang slæbt et butiksskilt et par meter hen af gaden med den. Må prøve at tage den lidt med ro og se mig for( og ikke prøve at jonglere kaffe, barnevogn og telefon på engang, kan ikke administrere det… åbenbart). Og i morgen ringer jeg til Emmaljunga fabrikken og bestiller en ny dims til mit hjul, så vi kan komme ud og trille igen ASAP.

… Jul

Nå, men julen var dejlig. Er nu meget glad for at det er overstået, Otto er en selskabspapegøje uden lige, men han bliver helt bims af alle de indtryk, så de næste par dage tager vi lige en slapper.
Vi skal ned i gear inden nytår – Åhja nytår! Hvordan holder man egentlig nytår med en baby?! Nytår for mig har altid være stiletter, drinks, dans og fest til den lyse morgen … Men Otto er jo som sagt en festbebs, så måske han kan lokkes …. 🙂

SÅ er det NU

Udsalg hos net-a-porter.com !!!! Namme-namme-namme-nam!!!

23 December

Status: Alle gaverne er købt! Pengene og tiden slap op, da jeg stadigvæk manglede at købe gaver til et par stykker, men supermom (altså ikke mig haha, nej MIN mor) reddede endnu engang dagen og mig.. Og julen 🙂

Jeg har i dag været til før jul-jul, hos eks-svigerfamilien. Både Otto og jeg er HELT færdige. Han ligger i sin seng og gurgler og jeg ligger i stuen og spiser…chokolade … og nogle af de havregrynskugler jeg har lavet til juleaften (jaja, overskudsbarometeret er så småt på vej op i det grønne)
Hvis jeg ikke når det i morgen vil jeg da lige ønske jer alle en dejlig jul … Med gaver, gran og sovs på 🙂 Og kærlighed … masser af det !
GLÆDELIG JUL !

En ny fase ?

Jeg har haft en lorte uge. Altså ikke fordi der er sket dårlige ting, tværtimod. Det er bare en konstant tyngende følelse jeg render rundt med. Jeg har haft det underligt. Jeg ved godt hvorfor, også selvom jeg forsøger at bilder mig selv og andre ind, at det godt nok er underligt at jeg går og er så mut. I know, mand – I know. Det der er, er: Jeg synes pludselig at jeg savner “hamduvednok”. Savner.
Mit had til ham er stille og roligt ved at forsvinde, og så alligevel ikke, for hver gang jeg tænker på alt hvad der er sket, har jeg lyst til at skrige og smadre løs på ham, den store lort!. Men på den anden side er jeg begyndt at drive væk fra had-følelsen, og i stedet kan jeg på en måde se logikken i, hvad der skete. Ja, gu var det et kikset stunt, det med at han forelskede sig i en anden, og valgte at gå fra mig, uden så meget som at overveje at lappe det. Men det er så småt ved at gå op for mig at vi kvalte hinanden. Vi havde det ikke godt. Jeg var sårbar, usikker og pisseirriterende, han var presset, sikkert bange for alle de samme ting som mig, og fandt en udvej.
Jeg kan godt selv høre det. At det lyder som om, at jeg gør hans handlinger acceptable og mindre fucked up end de var. Sådan er det nu ikke, for jeg synes nu stadigvæk at han opførte sig som en lort, uanset grund.
Men jeg indrømmer gerne at det fylder mindre, og at jeg af og til glemmer det, og ser alle de ting som jeg var vild med. Som jeg måske er ved at blive vild med igen.
Måske er det fordi at han virkelig har strammet op, tager ansvar, lader til virkelig at respektere mig, og bare er en virkelig virkelig god far. Det er han. Den bedste.
Eller også har jeg fået en hjerneblødning. Manden har jo for hulan revet mit hjerte ud, pisset på det og kylet det af helgolands til. Vågn dog op kvinde-Og kom videre, helt ærlig! Ikk.

Jeg luftede det for mødregruppen i dag, altså det med at jeg har haft en dårlig uge, og oveni det måske er begyndt at få nogle glemte følelser tilbage. Jeg nævnte kun flygtigt det med følelserne. For jeg tror måske at de vil rive hovedet af mig, hvis jeg siger hvor dybt den del af det stikker.

En af damerne havde alligevel en rigtig god pointe, som jegvirkelig  kan bruge, hun sagde noget i retning af at jeg er nået en ny fase. En fase hvor jeg opdager en masse nye ting om mig selv. Altså .. vi har “før Otto-Cecilie”, “gravide-hormon-Cecilie” og nu “Mor-Cecilie”, og jeg skal så til at finde ud af hvem hun er, altså mor-Cecilien. Udover at være MOR, hvem er hun så?
Og nu begynder der jo så (måske) at dukke en masse dumme dumme følelser op, som jeg ellers havde begravet så fint. Det GØR det altså ikke nemt at finde ud af hvem hun er, hende der Ottos mor … Måske er det slet ikke glemte følelser, måske er det bare fascination af noget genkenkendelse. I don’t know, men jeg orker det ikke!
Lad det please please please bare være hormoner eller et tilfælde af momentary insanity. Jeg magter ikke at være hende der aldrig kom videre og bare dvælede i sorg og savn … og pis.

Søndag… Nånej, jeg mener lørdag!

Har hele dagen troet at det var søndag …
Nok på grund af de tarvelige tømmermænd som er flyttet ind i min knold.
Vist er det skønt at komme ud og te sig lidt, når man dag ind og dag ud er mor til lækkermåsen, men dagen efter er det bare lidt hårdere at præstere. Gudskelov var Otto’s daddy-o her og tog ham med på udflugt i et par timer, så jeg ku sove og bade.
Men her til aften har han altså været lidt ekstra frisk. Og måske er det bare mig, men det er altså som om at han har en indbygget radar som opfanger at jeg er mere træt end normalt, den samme radar som opfanger når jeg skal til at spise, skylle balsam ud af håret eller snakke i telefon, PLING! lysvågen og klar på ballade. Nå, men i hvert fald har han været ekstra svær at få til at sove i dag og klokken blev altså 22 før de små øjne gav op og lukkede i.
Men nu sover han! Og jeg skal lige drikke et par tusind liter vand, ordne lidt julegaveindkøb (netshopping er vejen frem, og ja jeg er bagud) inden jeg skal sove …

Det sker ind imellem at mit “overskudsbarometer” når nul..

– Det står først og blinker lidt, hvor jeg er irritabel og småsur. Og så knækker filmen, og det er her at tårerne og mavepinen kommer.
Det skete i dag, jeg havde været oppe siden kl 4:30 og Otto græd og det hele blev bare for meget, og så græd jeg også, lige foran Otto’s far, jeg slog det hen og forklarede snøftende at jeg bare var smadder træt, og med hovedpine. Den er også god nok, jeg ER træt og jeg HAR hovedpine, bare blandet godt op med had, jalousi, savn og ensomhed. Men det får jeg altså bare ikke noget ud af at fortælle ham.

Nu har jeg fået grædt ud og det hele ser lidt lysere ud, Otto sover og jeg har æbleskiver i ovnen.
Og i aften skal jeg ud i snestormen med gode mennesker og se Malk de koijn på rådhuspladsen….

Godnat

Ladies night

I aften skal jeg ud med min mødregruppe – uden børn !
Høje sko, mascara, lækker mad og kanske lidt vin …
Jeg glæder mig helt vildt, det bliver noget af en oplevelse at se de andre damer uden børn og nok også lidt mærkeligt. Nøøøj jeg glæder mig! Vi skal på et af mine yndlings steder her på vesterbro: Izakayabaren Kung Fu. De har dejlig mad og virkelig gode drinks, det havde de i hvert fald sidst jeg var der, men det er altså 1 år(!) siden, til julefrokost, helt fuld og glad (og gravid åbenbart).
Og i aften vender jeg tilbage, 3 timer i dejligt selskab med seje piger, der ved præcis hvordan det føles at være væk fra sin fedtklump.
Vi er alle i samme båd, DET er fedt!
Juhu! Det bliver godt – Fik jeg sagt at jeg glæder mig?!