FOMO

FOMO eller fear of missing out, det lider Otto af. Han kæmper en brav kamp for ikke at falde i søvn, hver eneste gang han skal sove. Jeg gør faktisk det samme, jeg er bestemt ikke typen der lige snupper en eftermiddags lur, og det er ligemeget hvor træt jeg er. TÆNK nu hvis man gik glip af noget !
Otto’s FOMO er efterhånden så omfattende, at det er næsten umuligt at få ham til noget som helst, han gider ikke at spise og han gider ikke at sove. Han vrider nærmest nakken af led og fægter med arme og ben, laver flitsbue med hele kroppen og vil helst bæres rundt hele tiden. Han gider også kun at ligge i barnevognen hvis kalechen er helt nede, så han kan se hvad pokker der sker omkring ham. Behøver jeg understrege at det er en smule problematisk når det regner, hvilket det jo gør sådan cirka konstant. Resultatet er som oftest at jeg kommer gående med en skrigende barnevogn. Jeg møder mange himmelvendte øjne (sådan har jeg selv været), men også virkelig mange forstående blikke (fra andre mødre gætter jeg på).

Jeg håber at han snart vokser fra sin FOMO, eller bare lærer at kontrollere den en smule. For jeg er ved at få rigtig lange arme og ondt i hovedet af at skulle kæmpe med ham hver gang det er senge- eller spisetid. Og let’s face it det er ikke fordi at vores hverdag er så skide inspirerende.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *