FOMO

FOMO eller fear of missing out, det lider Otto af. Han kæmper en brav kamp for ikke at falde i søvn, hver eneste gang han skal sove. Jeg gør faktisk det samme, jeg er bestemt ikke typen der lige snupper en eftermiddags lur, og det er ligemeget hvor træt jeg er. TÆNK nu hvis man gik glip af noget !
Otto’s FOMO er efterhånden så omfattende, at det er næsten umuligt at få ham til noget som helst, han gider ikke at spise og han gider ikke at sove. Han vrider nærmest nakken af led og fægter med arme og ben, laver flitsbue med hele kroppen og vil helst bæres rundt hele tiden. Han gider også kun at ligge i barnevognen hvis kalechen er helt nede, så han kan se hvad pokker der sker omkring ham. Behøver jeg understrege at det er en smule problematisk når det regner, hvilket det jo gør sådan cirka konstant. Resultatet er som oftest at jeg kommer gående med en skrigende barnevogn. Jeg møder mange himmelvendte øjne (sådan har jeg selv været), men også virkelig mange forstående blikke (fra andre mødre gætter jeg på).

Jeg håber at han snart vokser fra sin FOMO, eller bare lærer at kontrollere den en smule. For jeg er ved at få rigtig lange arme og ondt i hovedet af at skulle kæmpe med ham hver gang det er senge- eller spisetid. Og let’s face it det er ikke fordi at vores hverdag er så skide inspirerende.

Jamen så godnat da…

Jeg har simpelthen så meget jeg gerne vil skrive om, og det var bestemt også meningen at poste i hvert fald 2-3 indlæg i aften. Men 2 timers ligegyldig netsurfing og en pose pistacienødder senere, må jeg vist erkende at det ikke bliver til noget. Jeg skal i seng og det skal gå stærkt, jeg har bare lige en sulten lækkerbebs der skal fodres, skiftes og kysses først.

Nighty night 🙂

Hør hov!

Denne seddel har jeg netop hængt op i min opgang. Den går i det store hele ud på at jeg er dødtræt af at Otto’s barnevogn bliver brugt som cykelkurv. Jeg skal næsten dagligt fiske slikpapir, busbilletter og andet skrammel op af barnevognen. Jeg er mildest talt rasende og træt i hovedet over det og har egentlig mest lyst til at stemme dørklokker og med et vildt blik i øjnene skælde ud og hælde skrald i syndebukkens seng. . Men man vil jo ikke være hende den sure enlige mor nede i stuen. Så jeg har på en rar måde skrevet at barnevognen altså ikke er en skraldespand. Er spændt på om det virker, ellers må jeg skrive en mere bestemt seddel næste gang- UDEN et smileyface. Så kan de lære det……

Så sov dog FOR HELVEDE!!

Jeg er ved at afprøve noget nyt, Otto skal lære at falde i søvn i sin egen seng. Det har stået på i en uge nu, og nogle dage kører det super godt og han falder i søvn næsten med det samme, men andre dage virker det bare slet ikke, som f.eks idag…Det tog mig 2 timer at få ham til at sove. Han var så træt så træt, men ville bare ikke overgive sig. Han kastede hovedet fra side til side, sparkede dynen af, spyttede sutten ud igen og igen og igen og….. Jeg puttede, sang, aede, tyssede, snakkede laaaangsomt og stille, men blev mere og mere sammenbidt. Og nåede helt ud i at nærmest råbe ” SÅ SOV DOG FOR HELVEDE”, med det resultat at Otto spærrede øjnene op af forskrækkelse og begyndte at græde. Jeg fik med det samme dårlig samvittighed og tog ham op og vuggede og gyngede indtil han (og mine arme) sov.
Hvem fanden råber af en lille baby?! Ja, det gør jeg så. Simpelthen så konstruktivt altså, skide godt!
Nå, jeg må overdynge ham med ekstra mange kys i morgen, og håbe at han har glemt alt om den store stygge mor.

Godnat !

Så sov dog FOR HELVEDE!!

Jeg er ved at afprøve noget nyt, Otto skal lære at falde i søvn i sin egen seng. Det har stået på i en uge nu, og nogle dage kører det super godt og han falder i søvn næsten med det samme, men andre dage virker det bare slet ikke, som f.eks idag…Det tog mig 2 timer at få ham til at sove. Han var så træt så træt, men ville bare ikke overgive sig. Han kastede hovedet fra side til side, sparkede dynen af, spyttede sutten ud igen og igen og igen og….. Jeg puttede, sang, aede, tyssede, snakkede laaaangsomt og stille, men blev mere og mere sammenbidt. Og nåede helt ud i at nærmest råbe ” SÅ SOV DOG FOR HELVEDE”, med det resultat at Otto spærrede øjnene op af forskrækkelse og begyndte at græde. Jeg fik med det samme dårlig samvittighed og tog ham op og vuggede og gyngede indtil han (og mine arme) sov.
Hvem fanden råber af en lille baby?! Ja, det gør jeg så. Simpelthen så konstruktivt altså, skide godt!
Nå, jeg må overdynge ham med ekstra mange kys i morgen, og håbe at han har glemt alt om den store stygge mor.

Godnat !

Older posts