Rødvin, kærlighed og honningsnitter

I går havde jeg besøg af en god kollega og ven, han er en af de slags mænd som går fra kvinde til kvinde (det ved jeg da jeg for mange år siden var en af kvinderne, men det er en længere historie). Vi drak vin til sent ud på aftenen og snakkede om kærlighed, forhold og forventninger. Da han var gået sad jeg i mørket og nød stilheden, en masse spørgsmål og tanker dukkede op, finder jeg nogensinde kærlighed igen, altså forelskelse på den der rundtossede sindssyge “jeg dør uden dig” måde. Jeg har kun prøvet det een gang og det var med Otto’s far – og det gik jo rigtig godt hø hø!
Bliver jeg nogensinde klar til at åbne op og lukke en mand ind i min verden, og tør jeg overhovedet?! Jeg har i den grad brændt nallerne på det der kærlighed, og kan den slags ar på sjælen hele, eller er jeg arret for life?!

I dag ser jeg lidt lysere på det, måske er det fordi at rødvinsbuzzen er ovre og ikke mindst fordi at verdens smukkeste dreng ligger og pludrer på gulvet, mens jeg drikker kaffe og spiser honningsnitter. Who knows. Konklusionen må være at jeg allerede har fundet manden i mit liv, (hell! Jeg har selv lavet ham) Og hvis der en dag kommer et dejligt og ordentligt mandfolk og slår benene væk under mig, tager vi det med og så er han mere end velkommen i vores kærlighedsboble.
<3

Stemningsbillede fra syden …

Billedet her tog jeg for ca. 4 måneder siden, på en liggestol et sted i grækenland. Aaaaah… I dag ser det hele en smule anderledes ud, strand og liggestol er udskiftet med en ikke særlig komfortabel sofa, i en ufattelig rodet 3’er på Vesterbro, maven er knap så udspilet – dog med samme mængde hud- æv!, udenfor regner det og ved siden af mig ligger en lille tyk klump AKA Otto.
Otto er præcis 9 uger og 1 dag, han er ufattelig smuk og dufter helt vildt godt (og lidt af sur mælk) og så er han min.

Pænt goddag…

…Og velkommen.
På bloggen her vil jeg skrive om livet som nybagt enlig mor. Der vil med garanti snige sig en del bitre og sure blogindlæg ind. Det er ikke fordi at jeg som sådan er et negativt menneske, tværtimod faktisk. Jeg har bare været en hel del igennem det sidste års tid. Har stået alene siden 4. graviditetsmåned, da min kæreste valgte at gøre en ende på vores 2-år lange forhold, og jeg har boet på en stor hvid sofa i mine forældres lejlighed i TO(!) måneder, helt gravid og ulykkelig.
Selvfølgelig vil der også være en masse positive og sjove indlæg, jeg er nemlig ikke gravid længere og bor heller ikke på sofaen mere. Jeg fødte for 2 måneder siden en glad, sund og totalt lækker lille dreng og er desuden ved at opbygge et sundt (håber jeg fandme) venskab og samarbejde med hans far.

Glæder mig til at lukke dig/jer ind i vores hverdag
/C