Beauty: til mødre og andre trætte typer

INDEHOLDER REKLAMELINKS

img_4636

Jeg er træt. Mit hår er træt. Min krop er træt. Og mit ansigt er træt.
Med huset fyldt med henholdsvis; Et skolebarn, en papsøn, en trodsalderramt type og en nyfødt, kombineret med en snarlig flytning og et arbejde, er der ikke så meget at sige til det, og heldigvis kan kaffe rigtig meget. Men jeg er også bare sådan en, der har det bedst, når jeg føler at jeg ser godt ud. Jeg er med andre ord en anelse forfængelig (det er løgn, jeg er meget forfængelig), og kan faktisk mærke på mit humør og overskud, hvis jeg ikke har fået gjort noget ud af mig selv. Jeg prioriterer det højt at gøre det, men der er ingen tvivl om, at tiden jeg har til det er sparsom. Derfor går jeg ret meget op i, at de ting jeg gør/bruger skal være effektive og vise resultater. Med knap otte år som mor på bagen, kan jeg efterhånden kalde mig en form for ekspert på området – Det område, hvor man skjuler at man er pissetræt. Og den slags skal man ikke holde for sig selv. Så her kommer nogle af mine go-to’s:

  • Ansigtsbørste … Samme koncept som kropsbørsten som jeg også sværger til. PRØV DET! Man børster simpelthen bare huden i ansigtet, og allerede efter et par gange kan jeg se en kæmpe forskel. Jeg ligner faktisk en, der har sovet. Eller min hud gør. Den koster 300,- HER
  • Jeg eeeeelsker masker og har mange favoritter (jeg brygger på et indlæg dedikeret til masker), men hvis nu jeg kun måtte vælge én, så tror jeg at det skulle være Skin regimens Comfort Zone night renewer. Den virker bare. Jeg bruger den en gang, eller to om ugen, altid om aftenen – Jeg bliver nemlig en anelse rød af den, men efter nogle timer, er min hud totalt flot. Den er pebret i prisen, men jeg vil næsten vædde med, at du også bliver fan. Den kan købes i Magasin HER
  • Tørshampoo … Ja, det er jo ingen hemmelighed, at jeg har et gigantisk forbrug af tørshampoo. Jeg har flere favoritter – Lige for tiden er det denne her jeg bruger.
  • Concealer… Fordi, well, kroniske mørke render og søvnmangel. Jeg sværger til denne og denne. Ofte sammen, og lagt på med en beautyblender.
  • T-zone peeling. Til, eller mod de urenheder, som jeg får både på grund af hormonelle forandringer og manglende søvn, og lidt for meget sukker. This works. Jeg bruger den morgen og aften under min creme, og som quick-fix direkte på bumser, når de dukker op. Min mand sværger også til den. Den koster 195,- HER
  • Selvbruner… Man ser altså lidt mere frisk ud med en anelse kulør, synes jeg, og min favorit til den opgave er lige nu denne fra James read. Det er en natmaske, så man smører den i ansigtet inden man går i seng, og når man vågner næste morgen er man gylden og ret læks. Jeg bruger den over min natcreme en-to gange om ugen. Jeg plejer at købe min enten på nicehair (men den ser ud til at være udsolgt lige nu) eller i Matas. Men jeg ved at også Magasin har den.
  • Hurtig afrensing /micellaire. Jeg har ikke tid, og er ofte for træt til at rense min hud om aftenen, men det skal gøres. Derfor er jeg blevet meget glad for miccelaire afrensere, som er sådan noget smart fransk rensevand, der ikke skal vaskes af. Så man kan rense af med micellaire på en vatrondel og så gå direkte til serum og creme efterfølgende. Der er mange (!) versioner derude, så det er bare med at prøve sig frem. Jeg synes at Bioderma er den bedste. Den kan købes på apoteket, og HER
  • BB cream. Denne fra L’oréal køber jeg igen og igen… Det er en fugtgivende Beauty Balm, som har en lille smule farve i sig. Den er ikke foundation-tung, men gør bare huden lidt mere ensartet og glowy. Jeg bruger den som den er, over en dagcreme og sammen med concealer i hverdage, og med foundation over ved særlige lejligheder (eller ekstra-trætte perioder). Den koster lige omkring 100,- i Matas og HER 
  • Blush/bronzer er også et genialt quick fix. Jeg har nok i omegnen af 10-15 forskellige slags, som jeg varierer imellem. Lige for tiden er det denne her fra Benefit, jeg bruger mest. Den er mere lyserød i farven, end dem jeg normalt går efter, men det gør altså noget godt synes jeg. Den koster 192,- HER Er man til de mere brunlige blushes, kan jeg anbefale denne her.

… Næste gang taler vi om (mere) makeup og om cremer. Måske i en video. Jeg kender i hvert fald en, der lige har bestilt et kamera. (det er mig)

   

Vesterbro, farvel

Jeg glæder mig til at komme væk fra Vesterbro … Er en sætning jeg aldrig troede jeg skulle skrive, tænke, mene eller sige. Men det gør jeg. Altså, jeg holder stadigvæk af Vesterbro, det vil jeg nok altid gøre, og jeg glæder mig til at komme på besøg. Ligesom at jeg bestemt ikke afvisende over for, at vi en dag måske vender tilbage hertil. Måske. Men lige nu er der ingen tvivl om, at vi skal videre. Det er lige lidt over et halvt år siden, at jeg skrev om, hvordan min kærlighed til Vesterbro havde ændret sig. Jeg har det stadigvæk sådan det meste af tiden. Alligevel er det ikke helt uden vemod, at jeg om seks dage flytter herfra. Selvfølgelig ikke. Det er lidt ligesom at skulle gå fra en kæreste, hvor følelserne er væk, men minderne hænger ved. Jeg har boet på Vesterbro, så længe jeg kan huske. Jeg tror det må være omkring 25 år nu, med nogle få kortvarige ophold andre steder. Det er her jeg er vokset op, her jeg blev forelsket i min mand, her jeg blev mor …Vesterbro vil med andre ord altid betyde helt vildt meget for mig, og det skulle ikke undre mig, hvis jeg vræler en anelse, når vi på mandag lukker døren i vores skæve, men skønne Vesterbroske sneglehus for måske sidste gang. Men som jeg har understreget flere gange og som I også har været vidner til, hvis I har fulgt med her på siden, så har vi længe haft lyst til at rykke os. Uden helt at kunne blive enige om hvortil. Vi har i løbet af det sidste års tid både kigget på hus i nordsjælland og på Amager, vi har set på smukke lejligheder på Østerbro, et håndværkertilbud i kartoffelrækkerne, dobbelthuse med mine forældre, et ombygget loft med ualmindeligt lavt til loftet i Gothersgade og en nedlagt skole i provinsen, uden at finde det vi drømte om, for vi vidste ikke hvad det var, så vi gav op, og forsøgte at genfinde kærligheden til Vesterbro. Midt i den process dukkede vores næste hjem alligevel uventet op, og det ER det vi drømmer om, lige nu i hvert fald.

Og jeg glæder mig, kæft, hvor jeg glæder mig…

img_3473

 

 

Shopping: Nattefavoritter med rabat

Indeholder reklamelinks

Jeg sov ikke meget i nat. Det er der ikke noget nyt i, men jeg kan ikke give baby skylden for nattens manglende søvn. Det var udelukkende min hjernes skyld. Jeg kunne simpelthen ikke finde ro, så efter et par timers venden og drejen, gik jeg online. Og så shoppede jeg, selvom jeg jo har givet mig selv forbud mod netop det.
Men der er som I muligvis har opdaget 20% på virkelig mange lækre ting hos Boozt (igen), også ting, der allerede er nedsat. Og det benyttede jeg mig af. Jeg klikkede dog primært børnetøj hjem, men et par bukser til mig selv blev det også til og en pung. Og så fik jeg sat hjerter ved en masse ting, som jeg fortsat overvejer om jeg kan leve uden. Det er en del… se bare:

sondag

1.Smuk skjorte, der både kan bruges på kontoret og til fest. 450,- HER

2.Fin lyserød læderpung til dimser, penge, nøgler og den slags. Den røg med i min nattebestilling, kan jeg afsløre. 500,- HER

3.Jeg gider så godt at at have det her sæt. Desværre var bukserne udsolgt i min størrelse i nat… Nu er de tilbage, og jeg overvejer kraftigt om jeg skal slå til. Bukser 700,- HER –Top 500,- HER

4.På et eller andet tidspunkt bliver det forhåbentlig sandalvejr, og når det gør, vil jeg gerne have dem her på fødderne… 1249,- HER

5.Denne her røg ud af min shoppingkurv lige inden check-out, og nu fortryder jeg lidt. Den er eddermame fin, både i blå og grøn. Find den HER

6.Kjole i den smukkeste røde farve, og som (desværre) passer lidt for godt til vejret i de her dage. 780,- HER

7.Bukser i det der snit, som klæder de fleste. Jeg føler mig i hvert fald altid enormt tjekket og (endnu mere) langbenet i den type bukser. Og de her fra Levi’s var altså en af de ting jeg klikkede hjem i nat. 675,- HER

8.Jeg har faktisk allerede denne her, og har kun gode ting at sige. Det er den perfekte cardigan/jakke og den passer til det meste, og lige nu er den sat ned til 650,- HER

9.Måske den perfekte sommerkjole… Jeg hælder mest til den lyseblå, men den mørke er eddermame også god. Til røde læber, aftensol og iskold rosé?! 500,- HER (eller 800,- for begge, hvis man altså benytter rabatkoden… )

For at udløse rabatten skal man købe for minimum 900,- og bruge koden NOW20 ved udcheckning. 

 

   

I øvrigt #84

Indeholder reklamelinks

  • Har jeg lyst til at skille mig af med alt mit tøj og starte forfra. Jeg ved ikke om det bare er en ‘efterfødselsreaktion’ som jeg fortryder om fem minutter, men jeg tror godt I kan forvente en form for flyttesalg snart. Og kontakt mig gerne, hvis der er noget specifikt I er interesseret i at købe.
  • Er vi gået i gang med at planlægge flytning, og det viser sig at folk selvfølgelig er på arbejde d. 1. maj, som er en mandag. Så vi bliver fem flyttemennesker, hvoraf den ene er en form for regnorm uden mavemuskler (mig).
  • Har jeg muligvis spist ældstebarnets påskeæg og givet Hector, klassebamsen, skylden…
  • Er jeg lidt i krise over de manglende gardiner i den nye lejlighed. Ikke på grund af dagslys, men fordi at jeg danser en del i løbet af en dag, og pludselig kommer til at have meget tætte genboer…
  • Var der i min seneste bestilling fra ASOS en lyserød lårkort denimnederdel med. Så nu har jeg givet mig selv forbud mod at shoppe om natten.
  • Er Otto besat af ‘midt om natten’. Sangen altså. Han vil enormt gerne se filmen, men jeg synes han er for ung. Selvom jeg selv havde set den tæt på 100 gange da jeg var på hans alder.
  • Speaking of Otto, er han begyndt at cykle i skole (sammen med sin far altså), og jeg tager mig selv i at holde vejret hver morgen og eftermiddag på grund af det. Han er dygtig, jeg er mere bekymret for alle de andre trafikanter.
  • Har jeg fået overtalt min mand til at vi skal have en lyserød velourpuf alligevel. Jeg drømmer om denne her, men det bliver nok den fra Søstrene Grene (to, tak)
  • Undrer jeg mig sådan over, når folk udtaler Mason Pearson på fransk. Er det ikke ret meget et engelsk brand?
  • Roder vi væsentlig mere end vi plejer, eller også rydder vi bare væsentlig mindre op – For tiden. ‘Vi flytter jo alligevel om lidt-logik’
  • Har jeg flytning på hjernen. NI dage tilbage, sgu!

img_4020

Barselsvikarerne: #5 Sine Gerstenberg

Der vil over de næste måneder være en række barselsvikarer her i det virtuelle sneglehus. Det bliver hver torsdag, hvor der altså vil være et indlæg skrevet af en anden end mig. Emnerne er vidt forskellige, ligesom at personerne er det. Jeg håber I vil tage rigtig godt imod det og dem.
Tidligere barselsvikarer:
Cana Buttenschøn
Danica Chloe
Fallulah
Guldlog

Dagens barselsvikar er en af de sejeste damer jeg kender. Jeg ser virkelig meget op til hende og er altid utroligt tilpas i hendes selskab. Foruden at være Nordic PR Lead for L’Oréal, er hun mor til tre, kone til Anders og bare skidehamrende cool og smuk, og så skriver hun fantastisk, hvilket er ret heldigt for mig, når nu at det er hende, der skal tage over her på domænet i dag. Tag godt imod Sine Gerstenberg:  

screen-shot-2017-04-20-at-10-28-02
Billede fra Instagram @sinegerstenberg

Hvad ’nogen’ godt måtte have oplyst

Jeg er så heldig at babysitte sneglehuset i dag – og tager imod opgaven med lige dele ydmyghed og stolthed. Jeg har læst med (og elsket) Sneglcille siden den spæde start, og har haft glæden af at møde Cecilie i såvel arbejdssammenhæng som privat, med hver vores to-go kaffe og barnevogn med baby (hendes Uma og min Ella). Vi elsker begge ord, formidling, kaffe og vores voksende familier – og så har vi begge fået tre børn inden for relativt kort tid. Jeg tyvstartede dog med min tre’er og fik mit første barn et par måneder efter Cecilie, men ellers er vi ret meget ’in sync’ på babyfronten. Og dog. For jeg har lige et par år mere på bagen i forhold til at være mor til tre. Og derfor vil jeg her dele, hvad jeg ville ønske ’nogen’ havde fortalt mig, før jeg fødte mit sidste barn dengang den femte december 2014.

Det bliver ikke værre – det er ikke hårdere at være mor til tre end mor til to. Det er bare anderledes. Der en kæmpe stordriftsfordel i at have tre børn. De har altid legekammerater, den mindste lærer af de større børn, de store drager omsorg for de små, aftensmaden skal på bordet uanset hvad, og når man nu alligevel står op klokken fem med mellemste barn for at tænde Backyardigans på Netflix, kan man jo lige så godt fyre en amning og en sort kaffe ind i ligningen. Til gengæld får man pludselige tre gange kys, kram og virkeligt morsomme neologismer foræret jævnligt (hos os hedder det fx ikke danskvand men ’drinksvand’) og det føles pludselig som logistisk-paradis, hvis man ’kun’ har et barn at holde øje med.

Det bliver ikke bedre – det kan godt være man aldrig får sovet mere end tre sammenhængende timer, drikker alt for meget kold kaffe og at vasketøjskurven dagligt går over sine breder. Det kan også godt være, at man ikke kan blive hængende til fredagsbaren, drikke rosé med en veninde på den første forårsdag eller tage en spontan weekendtur til Paris. Men man får den bedst udviklede bull-shit-detektor (hvem/hvad orker jeg bruge min tid på?), en vanvittig effektivitet (der er bare ikke tid til at stene fem timers facebook/tumblr/youtube-kattekillinger, når der er hente/amme/putte-bagkant) og en meget fin sans for proportioner (det er ikke verdens undergang at maveskindet er blødt og håret fælder), når man har lagt krop til tre små skæbner. Det bliver nemlig ikke bedre!

Du mister ikke en kæreste – jeg har altid frygtet, at jeg mistede min kæreste, når jeg fik et barn. Ikke at min mand forlod mig, men at vi holdt op med at være et ’par der elsker hinanden’ og i stedet blev et ’makkerpar’. Det er ikke sket. Nogen af gangene. Det kræver opmærksomhed, omsorg og planlagte oaser af minidates på altanen efter puttetid, men vi er stadig kærester. Og jeg er ligeså vild med ham som de tre børn, jeg har fået foræret af ham.

Du finder ikke meningen med livet – i hvert fald ikke af at få et, to eller tre børn. Meningen eller manglen på samme skaber du selv. Hver eneste gang jeg blev mor (igen), blev jeg bekræftet i, at jeg ikke ophører med at være mig selv, blot fordi jeg bliver en andens mor. Tværtimod er det helt afgørende, at jeg fastholder min kærlighed til at læse, skrive, arbejde, løbe, kokkerer og følge med i trends, kulturliv og politik. For hvis jeg ikke er mig, hvem pokker skal jeg så være.

Det går nok – du bliver ikke en bedre forældre af at have mange børn. Men du bliver dygtigere til at acceptere at der ikke udleveres manualer til forældrerollen. Hvert barn viser nye behov, glæder og bekymringer. Og du opdager, at eftersom du aldrig vil kunne opfylde alles behov, kan du ikke gøre ret meget andet, end at gøre dig umage. Og lære dig selv sætningen: ”det går nok”

Tak for taletid og sneglehusplads. Og nyd din tid med Loulou, for babytiden er ALT for kort, Cecilie.

Når vi flytter…

img_4387

– Skal jeg have styr på mine køkkenskabe! Alt skal på glas. Ikke flere halvfyldte melposer med elastikker om.

– Begynder jeg klart at løbe.

– Skal jeg have matchende service og pæne vinglas.

– Er det slut med at rode! Ikke mere ‘The chair’ (I ved den der stol alle har, der altid er fyldt med tøj).

– Skal jeg bage alt vores brød selv. Også rugbrød.

– Skruer vi endnu mere ned for ungernes skærmtid. Kun weekender og ferier!

– skal det store badeværelse udnyttes til fulde med ugentlige ‘Spa-aftener’

… I wish. Jeg ved udmærket godt at jeg højest sandsynligt ikke kommer til at sætte flueben ved noget som helst af ovenstående. Men det er eddermame hyggeligt at forestille sig.

img_4383

img_4388

   

Podcast: Et ‘i’ et ‘j’ og lidt info

I går optog og uploadede Rachel og jeg endnu et afsnit af vores podcast ‘Voksen ABC’, ligesom at vi i sidste uge også smed et aftenoptaget afsnit op, et ‘i’, optaget med en anelse champagne i blodet.
I denne uge er vi nået til ‘J’, der satte gang i snak om blandt andet mit job som blogger, om da Rachel blev kaldt for ‘lille ven’ på jobcenteret, om junkfood, ‘Say Yes to The Dress’, og den gode gamle ja-hat. Hør det HER (iTunes) eller HER

Vi laver en anelse om fra nu af, og der vil fremover udkomme et afsnit hver anden mandag, fremfor hver mandag. Så der kommer altså til at gå 14 dage imellem hvert afsnit. Rachel er nemlig startet i praktik og vi står begge med en flytning over hovedet – Så for at holde kvaliteten høj, har vi valgt at gøre det sådan i en periode. Men alt det fortæller vi også lidt om i ugens podcast. Jeg håber I fortsat vil lytte med, både nu og fremover. Tak for støtten i hvert fald, det betyder virkelig meget. Om ikke så forfærdelig længe vil vi i øvrigt hoppe ud i en spørgerunde – Muligvis live på enten Facebook eller Instagram. Når det sker, skal jeg nok lige give et heads up i forvejen så I har en chance for at kigge med og stille spørgsmål, hvis I har lyst. Men først gælder det bogstavet K, som vi skal have optaget i løbet af denne uge og DET glæder jeg mig ekstra meget til da der virkelig er nogle gode K-ord, altså virkelig gode!

I kan lytte til og abonnere på podcasten HER, læse mere om hvad pokker det er for noget HER, høre da vi var i P1 og tale om den HER og så er vi (naturligvis) både på Instagram (@voksenabc) og Facebook.

img_3931

En ny slags hverdag

img_4358

Efter hvad der føltes som en meget lang påskeferie, dejlig men lang, er det blevet hverdag igen. Otto er i skole, Uma i vuggestue, min mand på arbejde, og jeg er dermed alene hjemme for første gang siden engang for to uger siden. Eller så alene som man bliver, når man har en baby. En baby der i dag er en måned gammel. En måned der er fløjet afsted, men som omvendt også føles som evigheder – Lidt ligesom påskeferien.

Det er faktisk også blevet hverdag for mig igen, for planen er, at jeg fra i dag så småt begynder at tage min arbejdskasket på igen. Så vidt det er muligt altså, når ens nye chef er en halv meter lang gylpende type med en insisterende stemme og en del behov, der skal opfyldes. Jeg forsøger at holde mine forventninger og ambitioner i skak, og håber (og tror) på at jeg kan finde den rette balance i mommyliv og arbejdsliv. Om det lykkes må tiden vise – Vi tager det en dag af gangen og starter mildt ud, i sofaen, med en meget fyldt mailbakke, der er blevet forsømt i en del uger.

Jeg glæder mig sgu. God tirsdag til jer.

2

For to år siden, D. 16. April, klokken 23:47 blev Uma født. Vi har med andre ord brugt denne påskesøndag på at fejre hende. Min Uma, der med sit tegneserieagtige væsen (seriøst, hun minder sgu om en karakter i en Pixar film) hver eneste dag får mig til at grine. Min Uma, der smitter med sit gode humør og som med sit sprængfarlige temperament, får os til at ryste på hovedet og himle med øjnene. Min Uma, som jeg elsker så højt, at jeg kunne græde over det – Det gør jeg faktisk nogle gange. Græder. Af lykke og taknemmelighed over at hun er min og jeg er hendes.

img_4261

De to år er blevet fejret med masser af kage, gæster og leg, et smut på Joe & The Juice, tegnefilm og yoghurt til aftensmad (!) og det var en træt, men glad to-årig vi puttede i seng for et par timer siden. Og det er et par trætte, men glade forældre, der netop er gået i seng også.

img_4286

Om 32 minutter er det præcis to år siden, at hun blev vores, og selvom jeg knap kan se ud af øjnene af træthed, holder jeg mig alligevel vågen til fødselstidspunktet … bare fordi.

Min Uma, tillykke med fødselsdagen. Jeg elsker dig.

   

Sneglehuset: Fem boligting jeg vil have med til K

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE/REKLAME-LINKS

Der er 16 dage til vi rykker fra København V til København K. Jeg bruger en del tid på mentalt at indrette det nye sted, og kan næsten ikke holde ud at vi først får nøglen om 16 lange dage (og omvendt er det nok meget godt eftersom, at vi endnu skal have pakket en hel lejlighed ned) … Min ønskeliste bliver længere og længere, og lige nu drømmer jeg for eksempel om de her fem sager:

bolig1

1.Jeg vil allerhelst have en velour-puf, men den ide er min mand ikke så vild med. Men denne her tror jeg faktisk godt han kunne være med på. Den minder mig lidt om de der Marroco-puder i læder, som var mega populære da jeg var barn. Puf 500,- HER

2.Vores nye entre er væsentlig større end den vi har lige nu, så den skal også indrettes. Jeg har fået fingrene i den sejeste sorte metal-reol med hjul under, som vi skal have vores sko stående på og ved siden af den vil jeg gerne have et sejt gulvtæppe. Gerne et af dem her! Blåt tæppe 500,- HER – Mønstret tæppe 1500,- HER

3.Findes der noget mere tarveligt end en vasketøjskurv? Ikke rigtigt, og den vi har nu er virkelig sørgelig og gammel, så den ryger ud når vi rykker, og så gad jeg godt at have en af dem her, eller begge to måske (vi er trods alt pænt mange mennesker herhjemme), find den ternede HER og den med det lyserøde HER

4.Drengene skal have en ny køjeseng, og jeg drømmer (ligesom de fleste andre børnefamilier) om denne her smukke en fra Oliver Furniture. For fanden den er pæn! (Og dyr)

5.Auping laver efter min mening noget af det absolut pæneste og bedste sengetøj. Jeg skal have fingrene i det her mega pæne palmeprintede. (og måske også det her lyserøde noget)

I øvrigt #83

  • Overvejer jeg at få bygget lidt ekstra på den ene af mine tatoveringer, da den er blevet lidt grålig og smattet i det…
  • Er det måske ikke en god ide at tage tatoveringsrelaterede beslutninger når jeg er i massivt søvnunderskud.
  • Har jeg ikke spist sukker i fem dage! Eller altså jeg har ikke spist kage og slik og den slags. Det havde taget overhånd, besluttede jeg, da jeg tog mig selv i at spise en pakke pålægschokolade i mangel af bedre – så jeg gik lige kold tyrker på den. Det skal belønnes. Med at bage en snickerskage tænker jeg. Jeg er jo kun et menneske. Og et bedre et på sukker, bilder jeg mig ind.
  • Kom der er nyt afsnit af podcasten op i mandags. Hør det på iTunes eller HER.
  • Kommer jeg nok aldrig til at springe ud i de populære øjenvippe-extensions, men jeg overvejer at få farvet mine vipper, udelukkende fordi at jeg af en eller anden grund konstant har mascara under øjnene (når jeg altså når at få det på).
  • Er jeg rasende over hvor koldt og gråt vejret er. Primært af den årsag, at meningen jo var at vi skulle bruge hele april på at voldudnytte vores altan inden vi flytter fra den.
  • Har jeg bestilt tid til den helt store tur hos min frisør om en måned. Skal både klippes og farves, sgu.
  • Er nyt hår fint, men jeg ser muligvis nok mest frem til hovedbundsmassagen og varm kaffe.
  • Har jeg det overraskende afslappet med at bo i flytterod. Det har min mand ikke…
  • Har jeg stort set ikke åbnet min mail i snart en uge. Det føles virkelig rart, og lidt angstprovokerende. #Fomo
  • Overvejer jeg lidt om det kan retfærdiggøres ikke at rydde op og gøre rent. Vi flytter jo alligevel om to uger. Det kan det nok ikke.
  • Er Loulous første tigerspring gået i gang. I går. Jeg fnyste lidt af konceptet og tænkte ‘jaja’ da notifikationen tikkede ind på min telefon, og hun på ingen måde virkede påvirkede af noget som helst. Så blev det eftermiddag. Hej Tiger!
  • Drømte jeg, at min mand ville skilles. Kom først i tanke om det langt op af dagen, men det forklarer, hvorfor jeg var vred på ham, da jeg vågnede.
  • Er jeg på udkig efter er kæmpe klædeskab (helst 3,5 meter bredt og gerne 2,5 eller endda 3 meter højt), der er pænt og til at betale. Det findes ikke.
  • Er Uma begyndt at skrige, når hun ikke får sin vilje… Og vil helst indtage sine måltider siddende på gulvet. Så det er fedt nok.

img_3909

Barselsvikarerne: #4 Guldlog

Der vil over de næste måneder være en række barselsvikarer her i det virtuelle sneglehus. Det bliver hver torsdag, hvor der altså vil være et indlæg skrevet af en anden end mig. Emnerne er vidt forskellige, ligesom at personerne er det. Jeg håber I vil tage rigtig godt imod det og dem.
Tidligere barselsvikarer:
Cana Buttenschøn
Danica Chloe
Fallulah

I dag er det Louise, der har taget over. I kender hende måske fra bloggen Guldlog, og hvis ikke, så er I virkelig gået glip af noget – Louise var faktisk en af de allerførste bloggere, jeg begyndte at følge fast, for nu rigtig mange år siden. Og jeg har fulgt med lige siden. Helt uden pauser. Hun skriver nemlig hamrende godt, og så er hun ovenikøbet også skidesød (og pæn). Tag godt imod Louise:

screen-shot-2017-04-12-at-23-09-34

Billede fra Instagram @guldlog

Jeg er blevet spurgt af den sejeste Snegl i City, om jeg vil agere barselsvikar på hendes fine domæne. Og det vil jeg i hvert fald. Nu hvor det netop er ankomsten af en sød lille dame, der er skyld i behovet for barselsvikarer, tænker jeg, at det er oplagt med et skriv om netop…fødsler.

Hvorfor er vi egentlig så bange for at føde?
Lidt provokerende overskrift, det ved jeg godt, for hallåå: vi skal presse babyer på gennemsnitligt 3-4 kg ud gennem et underliv, der ikke føles gearet til den slags, når man påbegynder sin graviditet. Det er kun naturligt at tænke ”det-der- det-bliver- altså-uden- mig”. Men. Pointen er, at det gør det jo ikke. Hvis du først er lykkedes med at få en baby ind i din mave, så vil du også lykkes med at få den ud. Rent faktisk.
Nu sidder jeg så ’på den anden side’. Jeg har født de to børn, jeg har tænkt mig at få. Jeg lever endnu. Og endda lykkeligere end før de ankom. Hvad var det så, jeg var så bange for?
Jeg har på en måde lidt glemt det, og det er sikkert naturens viselige indretning. Men jeg vil alligevel prøve at huske det. For jeg møder hver eneste dag seje og tjekkede kvinder, der er angst for at føde. Og hver gang tænker jeg i mit stille sind, at nu må de altså lige tage sig sammen, det er faktisk langt værre at skovle sne mandag morgen kl. 06.00, eller for den sags skyld at tage metroen fra Nørreport i myldretid med barnevogn og en feberramt 5-årig.

Det er IKKE et forsøg på at være bedrevidende.IKKE et forsøg på at negligere frygten. Men jeg kunne godt tænke mig at punktere angsten for at føde lidt. For jeg kender den. Alt for godt. Men ærgres over, hvor meget den fik lov at fylde hos mig. Og måske, bare et lille bitte måske, kan vi sammen afhjælpe den værste frygt.
Med risiko for at lyde som Danielle Steel på lykkepiller, så ER det altså virkelig smukt at føde. Det at skabe nyt liv er både angstprovokerende, frygtindgydende og grænseoverskridende syret. Men det er for pokker også meningen med hele livet. Det er det altså. Det er – eller kan være – decideret optur.
Første gang jeg blev gravid forberedte jeg mig grundigt. Jeg gik til dobbelt fødselsforberedelse,havde også manden med, gik til afspændings gymnastisk hos APA og til Pushy Mums, hvor jeg styrkede mit bækken og øvede sund vejrtrækning. Læste ALLE bøger på markedet om emnet. Og tog noter. Men jeg skippede let og elegant kapitlerne om selve fødslen. Ligesom jeg behændigt udeblev den undervisningsgang, der konkret omhandlede babys vej ud gennem fødselskanalen.
Jeg vidste godt, at det var det, jeg skulle. Jeg vidste måske også godt, at det var noget, min krop godt kunne. Men jeg ville ikke. Havde slet ikke lyst. Synes ikke der var noget som helst fordelagtigt ved det. Ikke som det blotte øje kunne se.

Dagen kom alligevel. Og jeg fødte. Og det gjorde pisse nas. Men var alligevel en ret god oplevelse. Livsforandrende faktisk. Jeg havde en god fødsel. På alle måder. Men brugte derefter 5 år på at tage tilløb til den næste. Oppe i min gravide forskruede hjerne, var karmaloven sat i gang. Man kan ikke have så godt et forløb – og så anden gang forvente at det går lige så nemt.

Dertil var oddsene simpelthen for små, følte jeg. Så jeg forstørrede i stedet angsten. På alle måder ulogisk og ikke ret konstruktivt. Men ikke desto mindre. Resultatet blev, at jeg helt fravalgte fødselsforberedelse anden gang. Havde ingen lyst til at blive mindet om, hvad der var i vente. Jeg læste igen bøger om emnet. Googlede intet. Levede 9 måneder i totalt fornægtelse. Fødsel, siger du? Jo, den kommer vel. Uundgåeligt. Og det gjorde den.
Og det gik endnu bedre end første gang.
Hvad var jeg så bange for? Første gang kunne man fristes til at skyde skylden på usikkerheden, det ubekendte. Alt det nye. Anden gang….jeg ved det ikke. Jeg vidste jo, hvad der skulle og ville ske. I store træk altså.
Var jeg bange for at gå i stykker? Måske. Bange for at ødelægge min krop? For at dø af smerte? Angst for at det hele ville gå i stå og aldrig slutte? Naturligvis kan man risikere at gå over tid, men en graviditet har alligevel en vis afmålt længde. Har aldrig hørt om nogen babyer, der er blevet derinde. Og længden på vores graviditet er alligevel smart nok, for man ender med at være så uendeligt træt at den tykke mave, at man til sidst – næsten – glemmer at frygte fødslen. Selvom jeg i mine sorteste øjeblikke har siddet og drømt om at være en pungrotte, så misunder jeg dem alligevel ikke deres to ugers drægtighed. Trods alt. Det er godt nok ikke meget tid at forberede sig til en fødsel i.
Jeg tror, hånden på hjertet, at det var angsten for kontroltab. Fødsler er i ret vidt omfang, for de fleste af os, ikke noget, vi kan planlægge ret meget af. Og det skræmmer. Når man sædvanligvis er sådan en, der gerne planlægger lidt. Men det storslåede ved det hele er, at de sker. De kan ske på rigtig mange måder med rigtig mange forskellige forløb. Men heldigvis er udfaldet oftest nogenlunde det samme; vi får vores baby. Og ja: det gør ondt at føde. Og ja: der er et tidspunkt i en fødsel, uanset hvor lynstærkt det så end går, hvor man tænker, ”Okay, det var sjovt nok, men nu klarer I andre lige resten uden mig, ok?”….men. Man kan godt. Og man kan også godt, selvom man ikke vil. Hvis man tillader sig selv at give en lille smule slip. For kroppen ved på en eller anden syret måde godt, hvad det er, den skal. Og det er både skræmmende og ret fantastisk.
Personligt gad jeg godt, at vi blev bedre til, at opsøge de gode fødselsfortællinger. At vi dyrkede troen på, at det vil gå godt lidt mere. For det gør det jo i langt de fleste tilfælde. Og det er da lidt synd og skam, at gå rundt og begrænse sin egen glæde i en åndet angst, der bunder i usikkerheden omkring noget, vi ikke kan løbe fra alligevel.
Der er mange flere gode fødsler end dårlige. Så skal vi ikke dyrke de gode historier lidt mere, og huske at fortælle det til omverden, når vi har gode oplevelser? Det kunne jeg egentlig godt have brugt.

www.guldlog.dk

screen-shot-2017-04-12-at-23-02-21