Da jeg var omkring 18 uger henne i min første graviditet og det hele gik i lort imellem freelancer og mig, er der specielt en aften jeg husker ret tydeligt. Vi var en uges tid inde i vores break, hvor alt var usikkert og vi ikke så hinanden, og det hele hang i en tynd tynd tråd. Jeg havde efter et par dage i eksil hos mine forældre, besluttet mig for at tage tilbage i vores lejlighed og være lidt. Den aften snakkede vi i telefon sammen, freelancer og jeg, og det var vores første (og eneste) ‘voksne’ samtale, hvor ingen græd og ingen var ‘urimelige’. På det tidspunkt havde vi endnu ikke gjort det endeligt slut, og vi talte den aften meget om for og imod, jeg nok mere for end ham. Jeg havde svært ved at mærke ham, og gjorde alt hvad jeg kunne for at holde hovedet koldt, og husker især hvordan jeg på et tidspunkt spurgte ham om vi ikke for helvede bare skulle give det et skud, for ‘hvem fortryder nogensinde at have kæmpet for noget?’…  …Vildt at det tog os fem år at nå dertil, hvor vi gav det den ekstra chance.

Midt i vores telefonsamtale ringede det på. Det var pakkeposten, der kom med noget tøj jeg havde bestilt. Babytøj. Jeg pakkede pakken op og tog den ene lille bitte dragt efter den anden op, og så knækkede filmen. Jeg græd og græd, med freelancer i røret. Få dage senere gik vi for alvor fra hinanden.

I dag kom der en pakke magen til. Med fire små stykker tøj i str 50-56, og jeg græd præcis lige så hårdt som den aften for knap 6 år siden. Af glæde, af minder, af hormoner.Jeg ser ikke længere tilbage på min første graviditet med sorg, eller vrede, det har jeg ikke gjort meget længe. Men hver gang ‘den første gang’ sker i denne graviditet, vælter minderne fra dengang frem. Første scanning, første spark, første tøj, første ve (shitfuck) … For slet ikke at tale om det SINDSSYGE  i at jeg sidder i præcis samme lejlighed, med samme mand. Det kan man godt blive rundtosset af at tænke over. Gad fandme godt at gå tilbage i tiden og samle for-6-år-siden-mig op, give hende en krammer og love at alt bliver godt. Men på den anden side klarede hun det jo helt selv … Og som resultat har jeg en virkelig god historie, svær, men god. Glæder mig til at fortælle den hele på et tidspunkt.

 photo IMG_6145_zps2ddd0c4f.jpg

For 6 år siden mig, cirka 20 uger henne, i flytterod. 2009

 

14 Kommentarer

Det er 3. søndag i advent og det betyder endnu en gave herfra, venligst doneret af Københavns lufthavn. I dag gælder det undertøj! Jeg har fået mit livs første chemise, I ved sådan en underkjole som de voksne damer inde i fjernsynet skifter til, når de skal gøre sig til for deres mænd. Herhjemme skal der som oftest ikke noget avanceret til, tror faktisk jeg kunne iføre mig flyverdragt og uldsok og stadigvæk score min mand, men chemisen skader nu ikke. Jeg føler mig i hvert fald flot i den, det samme kan jeg sige om BH’en på billedet, der er fra den kollektion gode gamle Britney Spears har lagt navn til, den er skidepæn, og det er faktisk en stor ting lige nu, da jeg er vokset ud af alt mit pæne undertøj og derfor er gået bomuld og mikrofiber på den, så lidt blonder har virkelig hjulpet på mit eget selvbillede, og bedst af alt er den blød og gnaver ikke, som blonder indimellem godt kan finde på. Foruden chemisen og BH’en kan du vinde tre par 40 denier strømpebukser, og en stropløs shapewearkjole, som er det sorte rør ude til venstre på billedet, der gør din talje (hvis du har sådan en)  stram og fin, samt får din krop til at se virkelig laber ud, også hvis du som jeg er lidt rund i det, den støtter nemlig sådan en gravid mave på en virkelig behagelig måde og fjerner eventuelle buler på røv og lår, op-tur!

 photo foto7_zpsb58c0346.jpg

For at deltage i konkurrencen vil jeg gerne høre, hvorfor du har brug for lidt shapewear og blonder i dit liv… Jeg trækker en vinder næste søndag, hvor årets sidste adventsgave bliver afsløret. ….Du kan lige nå at deltage i sidste uges konkurrence om Lego Chima HER (trækker en vinder inden jeg går i seng i aften).

 

 

326 Kommentarer

Der er 17 uger til, og jeg har allerede gjort mig en milliard tanker om den. Fødslen. I starten frygtede jeg den, det gør jeg ikke så meget længere. Jeg glæder mig faktisk til at føde. Selvom jeg tydeligt husker, hvordan jeg desperat forsøgte at lagre minderne om smerterne og alt det uudholdelige i en lille chip i min hjerne, da jeg sidst lå der, sådan at jeg aldrig ville gøre det igen, og i hvert fald slet ikke uden smertelindring. Seriøst, jeg nærmest messede ‘husk det, husk det, huuuuusk det’ for mig selv, imens jeg skiftevis forsøgte at flå mit vedrop ud af armen og råbte at jeg krafteddermame ikke gad længere.

Klip til nu, hvor jeg selvfølgelig har glemt smerterne, eller i hvert fald præcis hvor sindssyge de er, og faktisk bare rigtig gerne vil have en god oplevelse. Jeg forsøger så vidt muligt ikke at gøre mig for mange forestillinger om selve fødslen, for jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det kommer til at hyle mig ud af den, hvis (når) det ikke kommer til at gå som jeg havde planlagt. Så det eneste jeg ved på nuværende tidspunkt er, at jeg skal føde på Hvidovre hospital engang til april. That’s it. At jeg så selvfølgelig håber, at det kommer til at gå som en drøm denne gang, og har min krop lært at producere presseveer siden sidst, istedet for at gå i stå, vil jeg sætte stor pris på det. Men nu ser vi hvad der sker, og jeg glæder mig bare til at møde den.
Altså hende.
Babyen.

Min første fødsel kan du læse om her, hvis du er til den slags.

 

10 Kommentarer

  • Har jeg fået en Kinder julekalender. Det er min første nogensinde, og jeg deler ikke med nogen.
  • Er jeg flyttet ind i en sort ‘Fantastique’ kjole fra Stine Goya og flytter nok først ud igen engang i april. (seriøst, hvis du er gravid, så ud og køb en. Nu. Den er blød, elastisk og pissepæn)
  • Elsker jeg at Otto udtaler alle KV ord som QW. Han er fem et qwart år, hans halsedisse qwærker ham og der findes altså ægte qwælerslanger!
  • Har jeg endnu intet babytøj købt.
  • Mistænker jeg lagkagehuset for pludselig at have ændret deres honninghjerte-opskrift? Mit seneste smagte ikke nær så godt som det plejer, og chokoladen var underlig blød i det. Ret kritisk, taget min tilstand i betragtning.
  • Er jeg simpelthen så pisseforelsket i min kæreste.
  • Drømmer jeg om at bruge noget af min barsel et eksotisk sted, med vand, blå himmel og masser af palmer.
  • Glæder jeg mig helt vildt til 2015.
  • Skal jeg ikke holde jul med min mor i år, for første gang siden engang i de tidlige 90ere.
  • Var Ottos svar da min veninde spurgte ham om hans mor ikke var blevet tyk: ‘Nej, min mor er tynd… Og bleg.’
  • Fatter jeg ikke, at der kun er små 18 uger tilbage af min graviditet. Synes lige jeg tissede på plastikpinden fra Netto, og så alligevel ikke.
  • Leder vi efter en ny seng, da vores er ualmindelig dårlig at ligge i.
  • Har jeg lige fundet ud af hvad en Hästens seng koster. Jeg griner stadigvæk.
  • Ved jeg godt at jeg har et beskidt sind, det står jeg ved. Men altså… De små keramikspøgelser fra Studio Arhøj alle dåner over? Jovist er de fine, fine fine glaserede dildoer med øjne. Kahlers jule buttplugs om igen.

 

 photo Skaeligrmbillede2014-12-07kl203108_zpse3e60d07.png

22 Kommentarer

Det er nu (allerede!!) 2. søndag i advent og derfor tid til at udlodde endnu en gave i samarbejde med CPH Københavns lufthavn. Som lovet er det denne gang noget til store drenge. Jeg blev nemlig lukket ind i LEGO butikken i lufthavnen, med nærmest frit valg på alle hylder, og det var mildest talt svært at vælge, men valget faldt altså, som I kan se herunder, på LEGO Chima.

 photo foto24_zpsf222934a.jpg

Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg personligt endnu ikke helt har fanget, hvad det går ud på det der CHIMA, men jeg bor sammen med en fem årig (fem et kvart, mener jeg!) der har helt styr på Chima universet, og både ved hvad de forskellige karakterer hedder og kan, så selvfølgelig skulle gaven fra LEGO-butikken være Chima. Det er begge æsker på billedet, der er på højkant, så der skulle altså være rig mulighed for at glæde mindst én stor dreng (eller pige) i julen, udover min egen.

Da jeg var barn, var en af de bedste gaver under træet det lyserøde Belleville Lego, som vist faktisk findes endnu (?). Min favorit var en beachbar, med tilhørende strand, små lyserøde surfbræt, cafeborde og bittesmå drinks, samt legofigurer i badetøj. Hvilket bringer mig til det spørgsmål I skal besvare for at deltage i konkurrencen. Hvilket LEGO ønskede I jer inderligt som børn?

Vinderen finder jeg på søndag, når næste gave afsløres.

Jeg trækker også en vinder af Morrocanoil i aften (søndag), så du kan liiiige nå at være med HER

KONKURRENCEN ER SLUT! Vinderen er blevet kontaktet på mail.Tillykke til Sarah.

173 Kommentarer

Det er ved at være den tid på året, hvor gode gamle Preben kigger frem, men i år bliver han af gode grunde holdt i snor. Det bliver heller ikke til så mange julefrokoster denne december. Har været til en enkelt, skal med arbejdet næste weekend (80′er tema med tyk mave og ingen Preben, åh gys! …) og så er der svigerfamiliens årlige d. 25.
Slut.

Lige præcis i år ville jeg nu gerne dyrke det lidt mere. Normalt er jeg en selskabsabe på grund af alkoholen og det sociale, men nu skyldes behovet særligt, at jeg pludselig har fået smag for julemad og alt hvad der dertil hører, selv rødkål gider jeg, hvilket ellers tidligere er noget, jeg er styret udenom. Snegllille er glad for kød og sovs, marcipan og fløde… Sagde jeg noget med, at jeg vist endnu ikke havde taget det store på? Jaer. Lad os lige snakkes ved på den anden side af december.

 photo Skaeligrmbillede2014-12-02kl225107_zps8e39b6c6.png

2 Kommentarer