Her går det godt… Freelancer er hjemvendt fra Israel, og vi har brugt weekenden på at være sammen, finde hinanden og vores rytme igen. Forstået på den måde, at det jo ryster posen lidt de gange han er væk. Otto og jeg falder hurtigt ind i vores rutiner, og Freelancer er i arbejdsmode og kommer hjem med oplevelser i bagagen, og med en blanding af fornyet overskud, men også udmattelse af indtryk og lange arbejdsdage, samt brug for total afslapning, og det har han fået. Det har vi alle tre. Vi har gået ture, snakket, besøgt familie, holdt i hånd og gabt en masse, for vi føler os kørt over, i hvert fald de to ældste af os. På hver sin måde.

Om mindre end to uger går jeg på barsel og selvom det stadigvæk skræmmer mig en smule at skulle væk fra mit arbejde, er min krop mere end klar. Fysisk tager det ret hårdt på mig at være gravid denne gang, i hvert fald nu i sidste etape, og at sidde på en kontorstol 8 timer om dagen er ikke rart, slet ikke eftersom at det barn jeg bærer rundt på, foretrækker at presse måsen godt op i mine ribben, mens, hvad jeg går ud fra er hendes ben, stemmer imod mit maveskind i siderne, hvilket sætter gang i en lavine af plukveer og ubehag. Noget siger mig at det bliver noget nemmere at holde ud, når jeg har mulighed for at ligge mig ned i løbet af dagen, gerne iført blødt tøj.

Apropos det der med at ligge ned. Flere har spurgt ind til den pude jeg sover med om natten som jeg nævnte i et tidligere indlæg. Det er en Theraline ammepude, og den er mere en genial, så ja, tøv ikke med at klik den hjem. Jeg ved ikke om den findes i nogle fysiske butikker, men google viser en del webshops der har den, og den er ikke særlig dyr. Min kæreste, der har givet den navnet ‘Malkepuden’, hader den inderligt, men har på trods af at den fylder det meste af vores seng (og så put lige mig +15 kilo oveni) accepteret den, vistnok fordi den gør at jeg sover om natten og jeg dermed er lidt mildere at have med at gøre.

I løbet af denne uge kommer der et indlæg om den og en række andre ting, der har været et must i min graviditet, men indtil da: Ja, den er fantastisk!

 

8 Kommentarer

Rachel, der er en af mine bedste veninder, skal giftes tre uger efter min termin. Et bryllup jeg ser frem til og som jeg er sikker på kun kan blive en fest man sent vil glemme, da både Rachel og manden hun gifter sig med, er nogle særlige mennesker, der kan feste som få andre. Med mig har jeg freelancer, der har kendt Rachels kommende husbond længere end Rachel har (ja, vi tager æren for at de to mødte hinanden), og så selvfølgelig baby, der på det tidspunkt kan være alt fra få dage gammel til en måneds tid. Gisp!
Logistisk skal det nok gå op. Vi er to, vi udruster os med babyalarm, overskud og store ja-hatte, det hele skal nok gå.
Men en udfordring, der til gengæld allerede nu begynder at melde sig, er det uundgåelige; Hvad fuck skal jeg have på?! Som sagt har jeg lige født og vil derfor være indehaver af et stykke løsthængende mavehud og overdimensionerede bryster, og jeg tvivler på at min røv og hage vil have tabt de ekstra kilo som 9 måneders babyrugning (og remonce-spisning) har forårsaget… Jeg ved også, at jeg bliver nødt til at have outfittet parat inden jeg føder, for det der med at gå på shopping med en nyfødt og en masse ekstra hud på slæb er ikke optimalt. Hvad gør jeg så? Det ideelle ville være en kjole. Det er sgu da nemt, det er pænt og kan tilmed skjule de værste folder og buler.
Jo, men jeg ved også at jeg nok ikke har lyst til at vise mine ben frem, og de kjoler jeg føler mig tilpas i er ikke ligefrem amme-venlige, og noget siger mig derfor at bukser er vejen frem. Et suit, et sæt, en buksedragt, noget i den boldgade.

Jeg har masser af sko, så det bliver det mindste problem (dermed ikke sagt, at jeg ikke køber nogle nye alligevel når tiden nærmer sig. Jeg er jo bare menneske), men at finde det rigtige sæt tøj, i den rigtige størrelse, og tilmed holde fast i det helt frem til d. 2. maj, uden at ændre mening, det bliver måske nok i virkeligheden den egentlige udfordring.

I min virtuelle indkøbskurv har jeg lige nu et lyseblåt suit bestående af bukser og jakke fra ASOS, som jeg vil parre med en hvid silketop (åh modigt med min motorik, og en nyfødt som date), et smuuuukt sæt fra Stine Goya (skjorte og buks), en mørkeblå buksedragt med wrap lukning (så jeg kan pakke brysterne frem nogenlunde diskret) fra Reiss, som vil se fantastisk ud med mine metalliske Louboutins, der står på min reol og tigger om at komme i brug igen (desværre er mine fødder også gravide).

So far , so good. Der er god tid endnu. Men jeg skal helst have besluttet mig og klikket noget hjem inden beboeren i min mave melder sin ankomst, for derefter bliver min hjerne til en grødet masse i en rum tid. Det gjorde den sidst i et par uger (år?) – og jeg tror ikke det bliver muligt for mig at sammensætte eller tage stilling til tøj på det tidspunkt. Har i hvert fald ikke tænkt mig at tage chancen.

… Der kommer billeder af ovenstående kluns, det gør der. Men i skrivende stund kører photoshop noget attitude af på mig som jeg ikke magter. Starter på en frisk i morgen.

Indtil da, et billede af the bride to be og undertegnede til et andet bryllup. Lidt sløret, men sådan skal det være til bryllupper …

 photo 1255513_10151828570755399_803461970_n_zpssyzg0wwt.jpg

11 Kommentarer

Man kender dem godt. De gravide, der ubesværet, med en lille perfekt mave, vimser rundt i stiletter og overskud, mens de balancerer job, graviditet, pilates-timer og skinny jeans, og oser af den der pregnancy glow (som jeg stadigvæk venter på).
Indrømmet, jeg troede måske jeg ville blive en af dem. Sådan så det ud i min fantasi om hvordan en graviditet uden hjertesorg ville tage sig ud. Sandheden er bare, at sådan blev det ikke helt.

Der er hverken yoga eller svømning på tapetet, for jeg prioriterer det ikke, mit overskud er minimalt, og i dag blev jeg overrumplet af følelsen af at have lyst til at træde ud af min egen krop, og ind i en ny. Sådan en krop, der kan se sine fødder uden at få overbalance, som må få rødvin og nikotin, og som ikke hiver efter vejret efter en tur i netto (eller fra stuen og ud i køkkenet).

Jeg ved godt at jeg langt fra er den første i verden, der har det sådan, og at den førstnævnte ‘perfekte gravide’ er uhyre sjælden, og at det er relativt nemt at bilde omverdenen ind at alt er lutter solhilsner og glowy-ness. Hell, jeg ved da også godt, at jeg måske endda selv fremstår som en version af hende på diverse sociale medier (hurra for instagram-filtre), men jeg har altså lår i skoene, strækmærker, og bevægelser som en hvalros på land.

Og for at understrege min pointe:

 photo foto1_zpsyfdaxc1q.jpg

….Gæt selv, hvordan jeg ser ud 99% af tiden.

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

5 Kommentarer

Jeg fungerer ikke helt optimalt i de her dage, overskud er et fremmedord, ligesom ‘talje’ og ‘mobilitet’ også er det, og jeg ser virkelig frem til at få min freelancer hjem i morgen eftermiddag. Vil skåne jer for snak om plukveer. øm krop og hospitalsbesøg, og i stedet vende tilbage med fornyet energi og flere ord når energiniveauet er højere og min livmoder ikke længere dyrker gymnastik i det sekund jeg overvejer at bevæge mig i mere end et par minutter. Som pausefisk får I denne tegning, der gjorde mig blød som smør og næsten satte gang i mine tårekanaler, da barnet gav mig den tidligere på ugen…
Mig og baby, set med Ottos øjne.

 photo Skaeligrmbillede 2015-02-26 kl. 20.48.32_zpsj5719cs4.png

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

Ingen kommentarer

  • Er kvinder seriøst nogle dramatiske røvbananer. Har to gange på en uge fået viderefortalt hvordan jeg er blevet bagtalt på det groveste. Røvhulsagtigt, både af bagtalerne og af budbringeren. Pas nu jeres egen biks og hold kæft.
  • Har jeg klippet mit barn, med maskine, og er nu pludselig mor til en nærmest voksen dreng. Af udseende.
  • Spiller vi så meget billedlotteri herhjemme for tiden, at jeg drømmer om små kartonbrikker med billeder på.
  • Tror jeg at min baby har vendt sig på tværs af min mave, og overhovedet ikke har hovedet nedad længere, så drømme om kejsersnit og vendingsforsøg, samt sprukkent maveskind hersker også ind imellem de fredelige kartonbrikker med isvafler på.
  • Har jeg nu taget imponerende 15 kilo på.
  • Er mit hår til gengæld blevet langt, fyldigt og krøllet.
  • Leger vi at mit hår ikke falder af når jeg har født.
  • Skal Otto starte på fritidshjem om mindre end TO måneder. HVAR?! Jojo! April bliver en vild måned.
  • Har jeg flirtet med tricolore isen nede i diverse supermarkeder igennem et par uger nu. Tror snart den bliver inviteret med hjem. Måske jeg også byder en pandekage med ind i selskabet… Menage a trois?
  • Har jeg fået en ny sengemakker. Det er en 150 cm lang pude, fyldt med skaller af en art og den svøber sig om min gravide krop på nærmest guddommelig vis. Og jeg er nu sådan en, der sover de fleste nætter.
  • Kom jeg den anden dag i tanke om, hvor sindssygt forfærdelig ondt jeg synes det gør at amme i starten. Pludselig er det ikke veer, der skræmmer mig mest længere.
  • Er vi gået i stå i forhold til baby-navne, og Ottos forslag som Kastanje Monsterblod og Lisa Skraldespand er pludselig slet ikke dårlige.
  • Er det næsten uhyggeligt så meget den fem årige ligner mig….

 photo 10998898_10153009342265399_6856102904771563878_n_zpsc0047d6a.jpg

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

19 Kommentarer

I nat rejser min freelancer fra os i en uge. Det bliver hans sidste tur inden babys ankomst (har han lovet mig) og dermed også sidste chance for mig og Otto til at være alene, bare os to. Vi glæder os og har allerede nu dedikeret en af dagene til donuts (min søn deler min glæde for de runde sataner, så The Donut Shop står højt på listen over foretrukne steder at besøge, og jeg er nem at overtale) , en anden til at besøge Tommis burger joint i kødbyen, hvor vi skal prøve deres burgere og drikke os mætte i shakes, og så skal vi være et par dage hos mormor, der bor rundt om hjørnet. For selvom det bliver dejligt at være bare Otto og jeg, kan jeg nu for alvor godt mærke at jeg er gravid i 8. måned og stadigvæk arbejder fuldtid og er mor til en fem årig, og selvom jeg ikke er meget for at indse det, kan min krop ikke så godt holde til det, hvilket resulterer i nogle lidt hårde aftener med plukveer og ømt korpus, samt søvnløse nætter, og det på trods af at jeg har en mand, der både laver mad og har en stor ja-hat på det meste af tiden, så mens han er væk bliver ekstra arme prioriteret, så der er lidt tilbage på overskudskontoen – og vi indlogerer os derfor i mit gamle teenageværelse i nogle dage i løbet af næste uge, og vi glæder os.

Nu kan jeg høre at førnævnte ja-hatsbærende fotograftype er ved at børste tænder, så jeg vil logre efter ham og sniffe det sidste til mig og først give slip, når taxaen henter ham klokken 3:30 i nat og tager ham ud i natten og væk til de varme lande i en uge….

 photo Skaeligrmbillede2015-02-15kl213843_zpsf484507e.png

… En hjerteformet (-ish) donut. In case you were wondering.

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

2 Kommentarer