Sneglehuset: Omrokering og møbler

Indeholder affiliatelinks

I har spurgt en del ind til vores indretning og boligsituation. Vi bliver som sagt boende i denne omgang, men har måtte omrokere en hel del. Både når det kommer til indretning, men også mentalt (nok mest mig) for at forlænge vores tid her i den 3-værelses på 2. sal. Det har vi brugt de sidste uger på og sikke en forskel!

Det holdt ikke længe det store soveværelse. Ideen om det var federe end virkeligheden. Pludselig var vores soveværelse et opholdssted for alle husets beboere, og vores ellers ok store lejlighed føltes lille og mere rodet end den egenlig er. Efter en hel del overtalelse, fik jeg overbevist min mand om, at vi måtte flytte om igen. At ideen om en lille hyggelig stue og et kæmpe soveværelse havde fejlet. Det var ikke nemt, hverken at overbevise min bedre halvdel eller at flytte rummene om, men da det var gjort!!? I så måske med på Snapchat? Halleluja mand! Det lykkedes og det er blevet pissefedt.

img_0927

img_0895

img_0925

Seng fra Auping (OBS: På udsalg lige nu. (Vi har den sorte 180×210): HER
(puder og sengetæppe er også Auping. Se forhandlerliste HER)
Æsker fra Ikea, lignende HER
Lampe loppefund
Vækkeur Arne Jacobsen HER

Som I kan se på billederne er vores seng skrumpet en anelse. Eller det vil sige; den er blevet amputeret. Vores sideborde og hovedgærde er taget af for nu, hvilket på en måde er ærgerligt, når nu vi endelig har en ‘voksenseng’, men omvendt er det stadigvæk et lille stykke af himlen at sove i sådan en Auping.
Vi skal have hængt nogle billeder op på den bare væg over sengen og på et tidspunkt inden længe må vi nok også finde plads til en vugge, eller en tremmeseng, men alt det skal nok komme. Lige nu elsker jeg bare at jeg har fået min lille sovehule tilbage, og at stuen er stor nok til både at rumme leg, hygge, arbejde og afslapning på en og samme tid.

img_0894

img_0926

Sofa, Muuto Rest 3-seater HER
Gulvtæppe, fra ELLOS HER
Spisebord, fra Handvark (deres side er nede lige nu kan jeg se)
Plakat HER
Skamler, Frama Cph HER
Pude i sofa, Auping
Tæppe i sofa, By nord HER
Skammel med computer på, fra IKEA HER
Barn, Hjemmelavet.

img_0893
Reol, bestilt hos snedker og derefter hjemmemalet
Billeder og rammer, fra Desenio
Æsker, blandet fra Ikea og Søstrene Grene
Højtaler, B&O Beolit (Jeg købte vores på Boozt, men den ser ud til at være udsolgt lige nu)
Lampe, gammel fotolampe min mand har sat en ny fatning i. Lignende kan indimellem findes på DBA

   

Dag 4 ramte hårdt

img_0852

Halvdelen af tiden som græsenke er gået.
Min mand kommer hjem tirsdag aften.
Vi har hygget os. Børnene er vidunderligt selskab, og jeg har været velforberedt med fyldt køle- og køkkenskab. Jeg har undgået konflikter som den prof jeg efterhånden er, ladet rod været rod og tilladt både mere skærmtid og upædagogiske snacks og måltider for at gøre alting nemmere for alle. Særligt onsdag, torsdag og fredag kørte som smurt.
Men i dag … i dag var jeg træt. Det startede allerede i går aftes. Underskud, hovedpine, udkørthed. Intet af det var forsvundet klokken 5 i morges, da begge børn vågnede.
Ét er at min mand er bortrejst. Det lægger jeg ikke det store i længere. Sådan er det,og det har også sine fordele, som jeg ikke ville være foruden. Men hvad der måske er kommet lidt bag på mig denne gang er, hvor stor en forskel det gør for mig, at jeg er gravid.

Fysisk begynder de 33 graviditetsuger nemlig at bide. Meget mere end mine to foregående graviditeter har gjort nogensinde, og i dag har jeg ikke helt kunne finde den der ekstra gejst jeg normalt tager op ad lommen til hverdag. Jeg føler mig kørt over. Har ondt i lænd og ben. Er ramt af konstant hovedpine og underskud. Min lunte er kort og jeg har lyst til at sove hele tiden.

Det havde sikkert også været en dum dag på den konto, havde min mand været her, men så havde der i det mindste været en til at tage over, og det er netop der at forskellen har kunne mærkes, og netop fordi at han ikke er her i rodet med lortebleerne og pastaskruerne, men på en strand i Mexico, har kontrasten været ekstra tydeligt.

Jeg ved at i morgen bliver bedre. Jeg ved at det bare er ‘en af de dage’.
Jeg har hverken brug for medlidenhed, ros eller en opsang. Lige nu har jeg bare brug for at sige højt, at det er lidt hardcore. Det er en prøve at være gravid i 8. Måned, alene med to børn i en hel uge. Meget mere hardcore, end jeg troede det ville være. Det er hårdt, er hvad jeg prøver at sige, selvom jeg hader at bruge det ord. Men det føles hårdt lige nu. Det irriterer mig at have det sådan. Og fordi det irriterer mig, bliver det en stor selvforstærkende cocktail af selvbebrejdelse og underskud.
Og den slags smitter.

Otto har fjollet ekstra meget i dag, og Uma været pjevset, hvilket har gjort mig til det modsatte af det de har haft brug for. Nemlig en småirritabel udkørt karklud af en mor, og det var først her til aften lige inden puttetid, da Uma viklede sine tykke arme stramt om min hals og hægtede sig fast med ansigtet begravet i min skulder, at det slog mig, at de sgu da også synes det er hårdt. At de også på en eller anden måde skal finde en anden slags overskud frem, at de er ligeglade med om det hele klapper, bare deres mor er tilstedeværende og ikke er en sur kost.

Av.

Med den erkendelse trak jeg vejret helt ned i min runde mave, fandt den smule overskud, der trods alt gemte sig dernede, inden jeg erklærede vores vanlige putteritual for aflyst, og skrabede begge børn sammen og tog dem med ind i min seng. Nu ligger der en på hver side af mig, og selvom jeg sikkert kommer til at sove elendigt på grund af det, da de begge roterer mere end et par omgange i løbet af sådan en nat (det samme gælder i øvrigt frøkenen i min mave), er det lige meget.
Det er skide lige meget.
I morgen kan kun blive bedre, uanset hvordan natten går. Vi gør det her sammen.

img_0851

 

Nyt marked i min baghave // Vind gavekort!

SPONSORERET INDLÆG

img_0778

Om en lille uge, nemlig på torsdag d. 26. januar, åbner Westmarket for første gang dørene. Westmarket er et marked med madboder og lækre delikatessebutikker lige i hjertet af Vesterbro. Du kan få kaffe, vin, salater, chokolade, sharwarma og så videre. Det ser mere eller mindre ud som om at det bliver muligt at tilfredsstille alle lyster og cravings, madmæssigt.

Som garvet Vesterbroer, må jeg sige at jeg er enormt spændt på om Westmarket formår at trylle de lange gange som strækker sig fra Matthæusgade til Vesterbrogade, og som så længe jeg kan huske har været en noget usexet affære, om til det de lover. Det tegner ret godt, når man ser nærmere på oversigten over boderne HER, og jeg ser selv ekstra meget frem til særligt de mange take-out muligheder. Der kommer for eksempel en SMAG, hvis salater jeg er virkelig begejstret for, og så kan jeg se at der kommer til at være en del vegetariske muligheder også, hvilket bestemt også er et hit i min bog.

VIND:
Du kan vinde et gavekort til Westmarket på 800,-  For at deltage skal du fortælle mig noget om Vesterbro. Om det er en kærlighedshistorie, et tip, en fordom eller noget helt fjerde er op til jer. Jeg skal bare have jeres kommentar senest om en uge, fredag d. 27. januar. Hvor jeg klokken 10.00 trækker en vinder.
Jeg glæder mig til at læse med, og til forhåbentlig at støde på en masse af jer på Westmarket fremover.

img_0764

   

I øvrigt #77

screen-shot-2017-01-20-at-14-17-59

  • Siger Uma stadigvæk ikke Mor. Dog er ‘Attafar’ (den anden far) som hun har kaldt mig længe nu, ved at blive udfaset. Nu kalder hun mig ‘Shija’ og jeg bilder mig ind at det er Cecilie eller Cille hun forsøger at sige … Så foretrækker jeg næsten ‘Den anden far’
  • Siger hun til gengæld ganske fejlfrit ord som: Morgenmad, traktor, pizza og sutsko.
  • Er jeg virkelig glad for skarpe kemiske lugte for tiden. Pludselig er lugten af lak, lim, olie, maling og acetone himmelsk i min næse… ? WTF, baby?! (Bare rolig, jeg går ikke og sniffer. Går måske bare liiiidt langsommere forbi tankstationer, byggepladser og malerbutikker)
  • Tror jeg muligvis, at vi har et navn til baby. Det har jeg sagt før, men denne gang tror jeg den er der. Det er i hvert fald første gang at et forslag er blevet taget så godt imod af min bedre halvdel … Vi får se.
  • Kan jeg næsten ikke holde UD at se hvor min mand befinder sig lige nu. Shit, det ser lækkert ud (jvf. billedet øverst). Jeg er faktisk skidehamrende misundelig. På den ucharmerende måde.
  • Skolevand?? Som i vand på flaske til børn? Styr jer. Hvad bliver det næste? Frisk luft i poser?
  • Har jeg sovet igennem to nætter i træk. Fem timer i streg, sgu.
  • Var i nat bare ikke en af de nætter med sammenhængende søvn, og jeg føler mig nærmest lidt fuld – Men det skal man selvfølgelig heller ikke klage over.
  • Er jeg ude i et storforbrug af JustEat og nemlig.com lige for tiden … Det er som om at det der med indkøb og madlavning kommer bag på mig nærmest dagligt.
  • Synes jeg at det har taget lidt overhånd med SKAM referencer. Godt nok så jeg kun to sæsoner, men så god var den da heller ikke.
  • Er der kommet ny musik fra Eaggerstunn, hvilket plejer at indikere at foråret og sommeren bliver aldeles lækker. Den ligger på Spotify, men se også lige videoen, hvis du har tre minutter, for den er ret sej.

Det gode parforhold

Kærlighed og parforhold er nok nogle af de emner jeg modtager allerflest henvendelser omkring. Både i form af specifikke spørgsmål omkring mit parforhold, som jo altså i den grad også er lidt af en kringlet affære, og som ligemeget hvor meget eller lidt man har læst med her på adressen, ikke har kunne undgå at have enten undret sig over eller haft/har en mening om. Jeg har allerede skrevet en masse ord om det, kærlighedshistorien, men det er fortsat noget af det der virkelig lader til at være nysgerrighed og interesse omkring. I kan læse nogle af de indlæg her (eller bare springe videre, hvis I er helt med):
Hele historien fortalt kort
Da vi fandt sammen, igen
Et år senere
To år senere

Foruden nysgerrighed, interesse og henvendelser, hvor det er oftest er råd folk søger til deres egne situationer, oplever jeg også en hel del undren og til tider spydigheder, hvilket jeg også har været inde på et par gange før. Fordi at jeg har skrevet så meget om kærlighed og om vores lidt specielle situation, forstår jeg godt, at det for nogen kan virke som om, at de ved det hele og derfor føler at de har ‘ret’ til at komme med beskyldninger og holdninger til Freelancer og sågar også mig og mit valg, et valg, som jeg tidligere har beskrevet som et der traf sig selv. Min fornuft og den bitre sårede del havde da i den grad lyst til at fortsætte med at spille pigefornærmet og bede ham hoppe i havet, men den anden del, hele min krop, mit sind og mit hjerte vidste godt, hvad det rette valg var. Jeg var jo forelsket for fanden, og er det stadigvæk i øvrigt, omend på en mere hverdagsagtig og knap så fjollet måde.

Når kommentarer som ‘Er du ikke bange for at din datter følger dit eksempel når hun bliver voksen og går tilbage til en, der har behandlet hende grimt?’ eller ‘Du gifter dig simpelthen med ham der fuckede dig op. Haha og held og lykke’  dukker op, så river de da. Det er aldrig rart at føle sig latterliggjort, misforstået eller når den sårbarhed det er at fortælle noget om sig selv og sit liv bliver brugt imod en. Sådan ville de fleste nok have det, uanset hvor sikker man er i sit parforhold.

Som jeg har sagt et utal af gange før, findes opskriften på at tilgive, på at komme videre og på at starte forfra ikke, desværre. Ligesom at opskriften på det perfekte, eller som jeg har kaldt indlægget her Det gode parforhold heller ikke er en ting, men da jeg gentagene gange får stillet spørgsmålet og for nyligt talte med en journalist om netop det til en artikel, som jeg dog har valgt ikke at deltage i alligevel, er det noget, der har summet en del i mine tanker, og dem kan jeg jo passende dele her. I mit ægteskab, som jeg vil kategorisere som værende godt og sundt og stærkt, er der tre helt gennemgående punkter, som skal være i orden, altså foruden det grundlæggende som kærlighed og respekt, for hvis bare et af de tre punkter vakler, så vælter hele lortet, og det sker selvfølgelig indimellem, for det ER ikke altid lyserødt, hvilket er ok og forståeligt og normalt, og det hører sig til. Men det kan alt sammen fikses, og hvis ikke vi gør det så har vi et problem.

Kommunikation.
Tal, tal, tal, tal og tal lidt mere. Hvis der er noget, der går en af os på; SIG DET. Ligemeget hvor åndssvagt det er. Vi fortæller hinanden så godt som alt. Det er ikke noget jeg nødvendigvis går ind for i alle relationer, for jeg ved godt, at der kan være situationer og omstændigheder, der gør at ikke alt behøver at blive italesat eller komme frem i lyset, men for os betyder det en hel masse.
foruden at tale rigtig meget, er det også en virkelig god ide at sige, hvad man har brug for, fremfor at gå ud fra at den anden ved det eller kan regne det ud.

Tillid.
Jeg kan med hver eneste millimeter af min krop sige at jeg stoler 100 på min mand. Noget der i den grad har skulle opbygges fra ny, taget vores historik i betragtning. En af måderne vi har gjort det på, hænger sammen med ovenstående punkt (og nedenstående). Hvis tilliden ikke var der, tror jeg ikke vi ville holde længe. Både fordi at jeg har en mand, der i sit job omgiver sig med kvinder, mange af dem, modeller, stylister, makeup-artister, redaktører, frisører, osv. Og det er da sket at nogle af dem på hans vej, har vist mere end arbejdsmæssig interesse for ham, og på en eller anden måde har jeg lært at se det som et kompliment fremfor en trussel – Hvilket selvfølgelig hænger sammen med at der er en stålfast tillid, samt det der bringer mig til sidste punkt.

Bekræftelse og værdsættelse.
I perioder hvor vi har travlt, hvor der går hverdagssamlebånd og hamsterhjul i den, hvor vi glemmer alt der hedder romantik, og vi er trætte, snerrer af hinanden, og holder trætheds-konkurrencer (I kender den måske; Hvem har sovet mindst/arbejdet mest/ryddet mest op etc. Skidefedt) er det her punkt virkelig vigtigt, særligt fordi at det netop er i de perioder vi glemmer det allermest, og netop derfor er det for os typisk her at korthuset kan begynde at vakle. Men så må vi lige minde hinanden om det, og det gør vi også – Indimellem lidt for sent, som da jeg for nyligt brød hulkende sammen i sofaen ved siden af ham, fordi jeg havde fejlet i mit første kommunikations-punkt og havde hintet til manden, at jeg havde brug for ekstra bekræftelse i dagevis, uden at han havde bidt på.
Men i hvert fald kan det godt betale sig at lægge mærke til de små ting og sætte pris på dem, sådan rigtigt. Og ikke mindst at sige det højt. Om det så er; du er fandme pæn i den trøje, eller hvor er det mega fedt at du hentede begge børn i dag, selvom det var ‘min tur’, whatever, det føles rart.

…. Det må være min lille lommebog til et godt parforhold, det og så at perfekt sgu er for kedeligt. Hvis der ikke engang imellem går leverpostej, smækken med dørene og irritation i det, så ville der nok heller ikke være så meget lidenskab, fyrværkeri og kærlighed på den anden vægtskål. Og det ville, for mig i hvert fald, være svært at sætte rigtig pris på min søde lækre mand, hvis han var lige sød og lækker hele tiden. Balance, I ved nok .
Åhm og lige en sidste ting jeg kommer i tanke om: ‘Går I nogensinde fra hinanden, tror du?’ spurgte journalisten mig blandt andet. Hvis jeg troede det, ville vi nok ikke være sammen nu. Men jeg er dog realistisk og ved at mange ting kan ændre sig, så det kan da sagtens være, at der en dag ikke er mere kærlighed, og hvis det sker, så håber jeg at vi kan finde respekten og modet frem til at bryde med hinanden på en ordentlig måde, for også her synes jeg at det er vigtigt såvidt muligt at bevare det gode forhold – ISÆR når der er børn involveret. Men igen; Jeg hverken tror eller håber at det nogensinde bliver tilfældet. Der findes desværre, og lidt heldigvis, ingen garantier. Slet ikke når det kommer til kærlighed.

img_0726

Græsenke 5.0 starter godt

Klokken 5 i morges kyssede min mand mig i nakken og et øjeblik efter hørte jeg hoveddøren lukke. En lille time senere kaldte Uma, og dagen, og dermed også seks dage i græsenketilstand (igeeen), blev skudt i gang. Som noget helt ekstraordinært har jeg rent faktisk sovet i nat, hvilket har gjort underværker for både min krop og mit sind, og for det ikke skal være løgn har jeg i dag kun mærket til to nævneværdige plukveer, hvilket sammenlignet med de sidste par dage, er så godt som ingenting. Jeg fik afleveret to samarbejdsvillige sneglebørn og tog derefter ind i Andedammen, som jeg har forsømt en anelse den sidste uges tid. Et enkelt event blev det også til, og nu er jeg tilbage i dammen, hvor jeg kigger lidt i min forsømte indbakke, og skriver et par halve indlæg færdige – til tonerne af min nyeste Playliste, som egentlig var tiltænkt loppemarkedet i søndags, men som har ageret soundtrack til mine dage lige siden.

Snart springer jeg ud og henter Otto og får købt ind til de pandekager, jeg har lovet børnene at lave til aftensmad (det må man godt).
Med andre ord bare en lille live update fra mig, jeg håber at I har en dejlig onsdag.

img_0719

 

 

   

Hjemmefødsel? Pt. 2

TAK for de mange indspark i kommentarfeltet til første indlæg om mine tanker omkring den fødsel jeg ikke kan løbe fra, samt overvejelserne om hjemmefødsel.

Jeg vidste godt, at det ville blive et af de emnet, der nok ville skabe lidt debat i kommentarfeltet, hvilket det også gjorde. Tak fordi tonen blev holdt sober og konstruktiv.

Om jeg er blevet klogere og er kommet nærmere min egen beslutning ved jeg endnu ikke.
Måske er jeg.

Jeg har selv haft samme ‘der tør jeg simpelthen ikke’- holdning som flere nævner, men omvendt kan jeg også godt se, at mange af de ting, der kan gå galt, sandsynligvis ikke gør, og at der ikke bliver taget nogle chancer. Er noget off eller er der så meget som en indikation på noget som helst unormalt, bliver man overflyttet.
Jeg har ikke som sådan behov for eller interesse i statistiker og risikoberegning, som jeg ved for mange ellers kan være med til at gøre sådan en beslutning nem(mere) at tage. For mig har det ofte nærmest modsat effekt.  Lige hvad den slags angår, har jeg muligvis haft for mange ‘What Are the odds’-oplevelser til at få ro af den slags. Dog har jeg da læst op på det og vejet for og imod et utal af gange. Men når alt kommer til alt er jeg nok mere en mavefornemmelses-type, hvilket er en anelse besværligt, men ikke desto mindre er det den jeg forsøger at finde nu. Mavefornemmelsen. Jeg er dog nået så langt, at jeg nu ved, at jeg i hvert fald godt tør. Nu skal jeg så bare finde ud af om jeg har lyst, sådan helt rigtigt.

Jeg skal nok holde jer opdateret, jeg ville jeg blot lige tilkendegive at jeg har læst spændt med og taget alle jeres ord til mig – Og nu læser jeg så lidt i denne her og labber alle online fødselsberetninger jeg kan finde i mig (både hjemmefødsler og hospitalsfødsler og dem midt imellem).

img_0602

SHOPPING: Mandagstip til de gravide, live fra sofaen

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Jeg er ikke meget værd i dag, og det piner mig en smule igen at måtte skrive et indlæg, hvor udmattelse og plukveer snupper hovedrollen. Kan I huske indlægget om forestilling vs. virkelighed da jeg var gravid med Uma? Well, det er lidt samme scenarie jeg er ude i her tredje gang, så vær forberedt på en part 2 af det indlæg i nær fremtid. Dog også med nogle af de lidt mere positive virkelighedsting, der følger med sådan en tredje graviditet, for de findes også – i hvert fald for mig. Nå, men jeg er i hvert fald endnu engang blevet henvist til vandret position, da jeg pretty much har været en stor plukve siden midnat. Heldigvis har jeg en mand med overskud og brede skuldre, et meget taknemmeligt job på en dag som i dag og pålægschokolade i skabet, så det skal nok gå godt trods alt.
Som en lille ekstra bonus, som I også kan benytte jer af, jer der er gravide i hvert fald, er der netop tikket en mail ind om at der på ASOS lige nu er minus 20% på alt ventetøj, og selvom jeg faktisk er en anelse træt af ventetøj og sideløbende med det her indlæg har lavet et indlæg med tøj jeg ikke kan passe, men godt gad at kunne passe (det kommer enere på ugen), lykkedes det alligevel at finde lidt til de minus 20% som jeg passende kan bruge den voucher jeg har til gode efter sidste kaotiske bestilling.

For at benytte tilbuddet på ventetøj hos ASOS skal I bare taste BABY20 ved check out (og husk at sætte valutakursen til pund oppe i højre hjørne af siden, når I shopper, så sparer I altså lidt mere)

baby20

1.Jeg mangler toppe til at have over de bukser jeg pt bor i (dem her), og denne her ser ret fin ud, den koster 16 pund, som med de 20% bliver til sølle 108,- HER

2.Det ligner at denne her også er god til en efterfødselskrop, og så er jeg ret glad for sort/grå denim for tiden, så til 240,- HER giver jeg den nok et skud, selvom jeg styrer lidt uden om graviditetskjoler for tiden.

3.Jeg kan ikke få nok strømpebukser og jeg mangler nogle helt sorte tætte, hvilket de her 200 denier må siges at være. To af dem tak. De koster 12 pund pr par, hvilket med 20% svarer til 80,- HER

4.Grå toppe kan jeg altid bruge, uanset kropsform. Denne ser ud til at falde rigtig pænt på kroppen, måske også når maven en dag er væk, og så kan jeg godt lide slidsen bag på. cirka 120,- HER

5.Noget jeg er ret pjattet med er denne her 90’er trend med stroptoppe og kjoler over trøjer. Det er noget man enten er til eller slet ikke er til, I know. Men jeg er helt på Clueless og Beverly Hills- trenden og har flere gange været lidt ærgerlig over ikke at kunne dyrke det noget mere grundet tyk midte. Weeeell, nu kan jeg måske alligevel. Time will tell om jeg fra næste uge sporter et knocked up Kelly look, stay tuned. Stropkjole 80,- (med de 20% altså) HER

6.Nederdel med slidser. Simpel, nem at style og ret cool, i teorien i hvert fald, håber også at den virker i virkeligheden. 120,- HER

Det er hvad der ligger i min online kurv lige nu, men der er altså 16 siders graviditetstøj at vælge fra HER, hvis I selv vil kigge lidt, og det er som sagt koden BABY20, der udløser de 20%. God fornøjelse.

 

Søndagslopper, veninder og uro

img_0594

Jeg har tilbragt dagen med søde damer i massevis og har netop placeret mig i sofahjørnet i men mands studie, hvor der indtil for få minutter siden var fuldt hus. Loppemarkedet var en succes og først nu mærker jeg, at jeg da er ret øm i skroget og træt, for fanden jeg er træt.

Jeg venter på at min ‘lille’ familie kommer og henter mig, vi skal have pizza og så skal vi på hovedet i seng allesammen.

… jeg nåede ikke at skrive mere på ovenstående, da min veninde Nanna ringede til mig og jeg i stedet brugte ventetiden på at sludre med hende. Tiltrængt, og rart med en lang snak uden forstyrrelser.

Jeg kan godt nogle gange savne tiden med mine veninder. Tid der ikke skulle planlægges og tilrettelægges, men som bare var. Men med småbørn (og store børn), mænd, jobs og hverdag, løber vi allesammen rundt for at få det hele til at gå op, og der er derfor ikke samme slags tid at give af – men det er ok, for vi har stadigvæk hinanden. Bare på en anden måde. Det er der ingen tvivl om, og det elsker jeg. At jeg altid ved at de er der, veninderne. Det er heldigt og særligt, og det er noget jeg har lært virkelig at sætte pris på – Altså de der mennesker jeg har været så heldig at få ind i mit liv, som er familie på en måde, og som ikke forsvinder, de er der – og det samme er jeg.

Nå, men samtalen blev rundet af, og min mand og mine børn kom og hjalp med at få låst studiet af. Vi hentede ganske rigtigt pizza og gik tidligt i seng. Dog kan jeg ikke finde ro. Jeg har ondt i min lænd og i mine ben, efter mange timer på fødderne. Resten af huset sover tungt og jeg sidder endnu engang i mørket og skriver, og tænker, og skriver lidt mere. Jeg kan godt lide at lave de her indlæg, som skriver sig selv på en måde og ikke har meget mere til formål end at få styr på min tankestrøm, der indimellem føles endeløs.

Tak fordi I læser med, også når det roder. Jeg vil nu tygge mig et par halsbrands-piller og forsøge at finde en stilling jeg kan sove i, wish me luck.

   

Alenesnegl

img_0564

Døren er lige lukket bag dem. Fra nu og til engang i morgen er det bare mig. Mig, maven og katten.
Egentlig havde jeg tænkt, at jeg skulle bruge tiden på at være praktisk og effektiv. Sådan noget det involverer støvsugning, skabssortering og vasketøj. Men fordi at jeg godt kunne mistænke, at det bliver sidste gang i noget tid at jeg kun har mit eget selskab at tage hensyn til, og at min mand kiggede strengt på mig og fik mig til at love, at jeg ville bruge tiden på at slappe af, rigtigt, da jeg jo stadigvæk døjer med en del plukveer, har jeg tænkt mig at gøre alt andet end at være praktisk og effektiv. Nemlig så tæt på ingenting som muligt.

Ærligt, så savner jeg dem allerede og jeg var meget tæt på at tage med dem, men omvendt ved jeg godt at sådan 15 timers ro er lige præcis, hvad jeg trænger til.

I morgen har jeg loppemarked og skal stå op hele dagen, så i aften smider jeg benene op, bestiller mad udefra, får set Modern Family sæson 7 og forsøger ikke at savne mand og børn for meget.
Det lyder simpelt, måske endda lidt kedeligt, men for en træt og gravid mor er det helt perfekt.

Følg med på Snapchat, hvis I har lyst. Der kan I, hvis I er hurtige også få sidste del af gårsdagens Fredagsfølger med, høre Uma sige ‘Hugo’ (men stadigvæk ikke mor) og få historien om hvorfor vores opgang lignede en scene fra Dexter i formiddags. Sneglcille er navnet derinde.

God lørdag <3

Forkølelseseliksir: Guldmælk!

Golden milk lyder i mine perverterede ører som noget fetich-agtig jeg ikke har lyst til at prøve. Men udover navnet er der intet perverst eller klamt ved det. Det har derimod hele to gange slået en startende forkølelse i gulvet, og da jeg delte det på min snap for nogle uger siden var interessen ret stor, så hermed et indlæg om den gule mælk, som smadrer forkølelse.

Googler du golden milk kommer der et hav af opskrifter frem, og den eneste fællesnævner er pretty much gurkemeje, som jo selvfølgelig også er farve- og navn-giveren til den gule drik. Jeg har ud fra de utallige opskrifter, der er derude lavet min egen version, som jeg synes smager godt og som gør arbejdet. En stor kop af den når forkølelsen kommer snigende og så på hovedet i seng. Dagen efter er snuen så godt som væk. Sådan var det i hvert fald her.

Til to store kopper:

En spiseskefuld revet frisk gurkemeje (en rod eller to cirka)
En spiseskefuld revet frisk ingefær (1-1 1/2 cm rod cirka)
En spiseskefuld kokosolie
En halv teske cayennepeber
2 spsk. honning (sukker eller sirup kan også bruges)
4 dl mandelmælk (eller hvilken som helst anden mælk)
Smid hele molevitten i en gryde, varme under, rør rundt og tag af varmen lige inden det begynder at koge.
Hæld gennem en si ved servering, rør evt lidt kanel i og drik!
Det smager faktisk helt fint og har som sagt sat en stopper for flere forkølelser herhjemme.

img_0447

Status uge 31+5 …

Hvordan det går?
Fiiiiint! Svarer jeg når spørgsmålet dukker op. Og det er også rigtigt. Baby vokser stødt og fint og har et aktivitetsniveau som Ole Henriksen på speed. Jeg oplever meget få gener og er på papiret en sund og rask gravid, med helt almindelige preggo-issues som halsbrand og dårlig nattesøvn, men ellers ikke noget udover det sædvanlige. Altså bortset fra at der bare lige er én ting, som driver mig til vanvid.
Plukveer. Ja, eller plukkeveer som det vist hedder, men som også er et ord jeg ikke kan forene mig med.
De er det hele fucking tiden. Nogle dage vil jeg gætte på at jeg har 30-50 af dem, andre 10, men de er der, hver dag.

Med Uma havde jeg i de sidste uger op til termin snydeveer af den slags, hvor jeg flere gange troede det var ved at være alvor. Dem har jeg også denne gang, de er bare kommet noget tidligere. De er indimellem virkelig ubehagelige og kan gøre en helt almindelig arbejdsdag næsten umulig at gennemføre – Så er det her at jeg priser mig lykkelig for at en stor del af mit arbejde kan udføres liggende, og ellers for det meste kan udskydes til et andet tidspunkt, hvor min livmoder ikke er helt spændt op og øm.

Jeg tror nu ikke, at jeg føder før tid, eller at der på nogen måde er noget under opsejling. Men jeg skal da ærligt indrømme, at det sætter gang i en del hvad-nu-hvis tanker, særligt eftersom at min mave på det sidste er sunket en del og jeg slet ikke er i tvivl om, at hun ligger ret lavt, hvilket jo er godt, omend lidt tidligt i forhold til hvad jeg har prøvet før. Alt det gør blandt andet at jeg er en lillebitte smule nervøs for at skulle være græsenke i slutningen af næste uge – og derfor har jeg også arrangeret et lille besøg hos jordemoderen i starten af næste uge, hvor jeg håber hun lige kan forsikre mig om, at der er lukket og slukket og ikke er en fødsel på vej lige nu og her.

Så det er status. Jeg er overvejende glad og tyk, det samme lader det til at den lille mavefidus er, så eneste klage og ønske jeg har er bare at de der lede sammentrækninger godt lige kunne tage den lidt med ro, hvilket det ikke lader til at de har tænkt sig at gøre, så det må jeg gøre i stedet. Tage den med ro altså.

img_0446
AFFILIATE: Mørkeblå prikket kjole HER (Gå to størrelser op hvis du er gravid. Min er en UK12)