En fødselsdagsweekend er veloverstået og jeg er nu mor til en fem årig, og jeg er ret vild med det. Han imponerer mig hver eneste dag med sin godhed, humor, sine skæve tanker og sit smukke væsen. Da han om morgenen på sin fødselsdag i lørdags sad ved morgenbordet, jeg havde dækket op, og kiggede rundt på pynten og maden, og helt stille sagde at det var dejligt, at jeg havde gjort alt det for ham, tror jeg måske jeg stoppede med at trække vejret et øjeblik. Min betænksomme og kloge store dreng.

Vi kørte som sagt full on fødselsdagstema begge dage, med gæster, gaver, gang i den, kalorier, sukker og så videre. Jeg kastede mig ud i superheltekager og det gik pissegodt, barnet var glad, og det samme var gæsterne. I nat vågnede jeg ved at den fem årige kaldte på mig med en lille hæs stemme, han var brandvarm og tydeligvis ramt af den stygge vejrskifte-snue. I dag har vi derfor været hjemme, ham og mig, og selvom vi primært har ligget på langs og set tegnefilm, gik vi begge omkuld i køjesengen i løbet af få minutter. Jeg vågnede for lidt siden og føler at jeg er blevet kørt over af en bus. Om det skyldes at snuen er ved at sætte kløerne i mig, eller om det blot er efterveerne fra mit sindssyge kageprojekt ved jeg ikke, men jeg ved dog, at jeg med stor sandsynlighed falder i søvn få minutter efter at jeg trykker på udgiv.

 photo fd_zpsf65ad476.jpg

I morgen er det op på arbejdshesten igen for mit vedkommende, mens min bedre halvdel indtager pladsen i sofaen med den varme dreng, inden vi om tre dage tager til Barcelona. O skal være hos sin mormor i de dage vi er væk, og jeg tror muligvis han glæder sig mere til sin miniferie i lejligheden ved søerne hos mormor og morfar, end hans far og jeg gør til tre dage med tapas og solskin – og vi glæder os altså pænt meget! Gad vide, hvordan det er rent faktisk at tale sammen uden at der er børn, som skal have hjælp/svar/opmærksomhed i et væk?! Jeg glæder mig til at finde ud af det.

6 Kommentarer

På lørdag bliver Otto 5 år, og præcis som alle de andre år er jeg allerede nu ved at gå i stykker over, hvordan tiden er fløjet. Der er ingen tvivl om, at de sidste 5-6 år har været de mest begivenhedsrige so far, på godt og ondt. Jeg tror jeg beskriver det hvert eneste år, hvordan at det føles som om at han har været her altid, men alligevel som om at han lige har ligget i min mave. Det er fuldstændig ubegribeligt, at den lille 3 kilos orm, jeg med nød og næppe pressede ud af min krop for fem år siden, nu er et selvstændigt individ, der kan skrive sit eget navn og fortælle røverhistorier som ingen anden jeg kender. Det er lige til at tude over.

Vi kører hard core fødselsdagsweekend, med fuldt program og gæster både på dagen (lørdag) og igen søndag, så jeg er i fuld gang med at google ‘Batman kage’ ‘ninja pynt’ og ‘spiderman kageform’ (temaet er med andre ord, eller faktisk bare Ottos ord: ‘noget sejt, med ninja, batman, spiderman og æblekage’). Jeg har som altid lidt for høje ambitioner til egen kunnen, men hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg ret godt lide det der med at gå all in når det kommer til hans dag. Det er trods alt kun en gang om året, så kan vi fyre op for noget shake N bake og måltidskasser alle de andre dage.

Sidste år blev der lavet en film til Superbrugsen på hans dag, og selvom det endnu ikke er lykkes mig at se den med lyd, elsker jeg den alligevel. Se eller gense den her:

2 Kommentarer

Som mange af jer ved, boede jeg i Barcelona dengang jeg mødte Ottos far, og har lige siden drømt om at komme tilbage. Om lidt mere end en uge går det ønske i opfyldelse, når vi skrider til Barcelona i 3 dage, uden børn.

Dog er det gået op for os, at det er ubehageligt dyrt at finde bare et nogenlunde hotel at bo på. Vi vil jo helst bruge vores penge på tapas og shopping, men er heller ikke friske på at dele badeværelse med en flok andre turister. Med andre ord er Hostels et absolut no go. Vi har luret lidt på Airbnb, men vores humør lige på denne tur, er nok mere til hotel. Så derfor spørger jeg nu dig, der sidder på den anden side af skærmen og som har været i Barca for nyligt. Hvilket hotel skal vi bo på? Jeg drømmer om at bo i Eixample-distriktet, da jeg kan finde rundt der. Men er efterhånden åben for det meste, særligt hvis vi kan slippe under 2500 for de tre nætter vi er der. Håber der sidder nogen derude, der kan smide et hotelnavn og en URL efter os. Tak.

Opdateret: Vi har nu booket et fint lille hotelværelse med balkon (og bad) … Tusind tak for jeres hjælp!

 photo barca_zpsb2267e7c.jpg

Barcelona 2007

 

10 Kommentarer

Ottos hår var blevet så langt, at det både generede hans udsyn og dermed også dækkede hans ualmindelige (hvis jeg selv skal sige det) smukke grønne øjne. I nakken var det heller ikke helt godt og i virkeligheden var det bare blevet noget værre rod med den frisure. Jeg har altid svoret kun at få ham klippet hos en frisør, fordi jeg er en snob, der synes at hjemmeklip er for dem, der køber buræg, holder ferie i Lalandia og går på Jensens bøfhus (shallow much?). Dog faldt dråben, da Otto i morges måtte røre i havregrøden med den ene hånd og med den anden holde hans lange lokker til siden for overhovedet at se noget.

‘Du skal klippes i dag’ blev returneret med et skeptisk blik og kommentaren ‘Hos Dorte ikke? … Dorte er Ottos frisør, som desværre har en del ventetid, og da planlægning for tiden lidt går op i hat og briller herhjemme, er det ikke lykkedes mig at få en tid til ham hos Dorte.

Så efter lidt overtalelse, noget ninjaturtles på Netflix og et løfte om ‘sejt ninja-far-hår-der-stritter-lidt-til-siden’ og tanken om at vi altid kunne gå maskinklip-vejen igen, gik jeg igang med at klippe mit stakkels barn. …

Og… Bortset fra et par ujævnheder her og der (jeg vælger at kalde det tekstur) synes jeg faktisk, at jeg er sluppet ok fra det (ved ikke om Dorte eller nogen anden med en uddannelse indenfor faget er enige), min indre snob har ikke taget skade og barnet virker ret tilfreds med resultatet, hvilket må siges at være det vigtigste.

 photo Skaeligrmbillede2014-08-16kl143511_zpsa51dcb91.png

Jojo, et semester på frisørskolen ude i Nordvest tilbage i 2001 er ikke spildt …

13 Kommentarer

Hvad er oddsene for at den dag vi er til brandmandsdag på Rådderen, er den samme dag vi bliver evakueret fra vores lejlighed på grund af ildebrand i skorstenen?? …

 photo brandmand1_zps090651e8.jpg

Lig nul skulle man tro! Men nej. Således blev vores søndag aften lige en tand mere spændende end planlagt. Der kom hurtigt styr på ilden, og vi slap med forskrækkelsen og oplevelsen. For Otto var det lige dele uhyggeligt og interessant og da han var kommet sig på chokket over at vågne på gaden, halvnøgen, i mine arme, med sirener og røg over det hele, fik vi os en snak om ildebrand og sikkerhed, hvilket ærlig talt nok aldrig er en dårlig ide.

 photo brandmand3_zps9affcd96.jpgHermed en kærlig reminder til alle (mig selv inklusiv) om lige at få sat de der røgalarmer op og/eller skiftet batterierne i dem, der blev taget ned fordi de bippede hysterisk efter nyt batteri (hvorfor sker det i øvrigt altid om natten?! … Åh og husker i Friends-episoden med Phoebe og brandalarmen? …. Ja. nu er jeg ude på et sidespor i en vigtig opfordring…). Det er eddermame ikke for sjov det der brand.

Sidst men ikke mindst, kæmpe ros til Københavns Brandvæsen, både for et fantastisk og sjovt event på Rådhuspladsen og for hurtig udrykning.

3 Kommentarer

Otto vågner gerne mellem klokken 6 og 7 i weekenderne, hvilket er fucking tidligt, særligt når jeg ikke kan finde ud af at gå i seng før engang ved 1 tiden, jeg har jo weeeekend for pokker. Dog er jeg egentlig ok til at stå tidligt op, da jeg aldrig har haft behov for særlig meget søvn, og vist er det der kaldes et C-menneske, eller også lider jeg bare af seriøs FOMO (Fear of missing out). – Jeg går helst sent i seng og står gerne tidligt op. Der er dog grænser! Og da O i morges satte sig op og med bestemt røst sagde at nu var det morgen, kunne jeg ud fra himlens pastel-farvede skær godt se at det var en stor fed løgn. 05:09 sagde uret. Dette satte gang i en længere diskussion om, hvor vidt det ville blive en god dag med godt humør, når man står op så tidligt på en søndag. Efter en del piveri (primært fra min side) gav jeg mig, og klokken 05:40 satte jeg kaffe over og joinede morgentypen i sofaen og så Ramasjang sove. Nu er klokken snart 7 og jeg er så småt begyndt at blive et menneske. Tænk sig, at dette var hverdagskost for bare få år siden. Seriøst, Otto vågnede mellem 4 og 5 de første tre år at sit liv, et tidspunkt, der virkelig ikke er værd at være vågen på, ved mindre det foregår på Guldregn i en brandert.

Hatten af for jer, der lige nu gennemlever det med morgenfriske idioter børn på daglig basis. Det er tortur og bør forbydes.

 photo Skaeligrmbillede2014-08-10kl065855_zps827e2b08.png

12 Kommentarer