Bye bye Baby!!

Så! Programmerne er simpelthen ude, og jeg er så spændt og nervøs, at jeg nærmest ikke har sovet i nat. Jeg har selv set programmerne et par gange og er godt tilfreds med resultatet, men at alle (!) pludselig kan se det, får det til at gippe i mig, heldigvis mest på en god måde. Det var en kæmpe fornøjelse og en endnu større oplevelse at være afsted, og i dagene efter jeg kom hjem, savnede jeg faktisk både Sisse, Mette Marie og hele produktionsholdet, der var med. Man kommer absurd tæt på hinanden i sådan et forløb, og jeg begynder at forstå hvordan deltagere i diverse realityprogrammer bliver både forelskede og dødeligt uvenner på kort tid og over små ting. Det er såååå intenst at være sammen på denne her måde. Vi blev nu hverken uvenner eller romantisk interesseret i hinanden, men vi blev rystet sammen for et godt ord, og havde nogle vildt sjove oplevelser og pisse fede snakke, som blev optaget og som I derfor kan få et indblik i. De fem dage inklusiv oplevelser og snakke er blevet kogt sammen til tre programmer a 20 minutters varighed og hvis du er Yousee kunde (bredbånd, Yousee boks, internet eller mobilabonnement) kan du se dem NU, når du logger ind på Yousee via din tv & film app, eller på webben HER. Hvis du ikke har et Yousee abonnement, må du desværre vente lidt endnu, men ikke længe, for allerede d. 6. december viser jeg første afsnit lige her på bloggen og det næste ugen efter, og det tredje ugen efter det.
Jeg glæder mig virkelig til at høre, hvad I synes …
Traileren, den får I her:

Programmet er lavet med Yousee, Drive og ChrichriTV.

Hvordan står man tidligt op?

Ovenstående er i ramme alvor en af mine seneste søgninger på Google. Ja, jeg er i den grad en googler. En træt googler. Jeg har altid været god til at stå op om morgenen, og har aldrig haft det store søvnbehov. Men for tiden er det en kamp. Jeg tager mine vitaminer. Jeg spiser varieret. Jeg træner (ikke så tit, men lidt bliver det da til), jeg går tidligt i seng for det meste. Alligevel er morgenerne en kamp. Jeg kan næsten ikke komme op. Selvfølgelig hjælper mørket og kulden ikke, og den afbrudte søvn med et rend af børn hele natten. Men det plejer ikke at være det store problem, og jeg kan normalt fint stå op i ordentlig tid. Bare ikke for tiden, og jeg er simpelthen så træt af det. Træt af at snooze, at have stressede morgener og af at være irriteret over det. I dag hjalp pigerne os på vej, da de vågnede klokken 5:30 og dermed sørgede for at alle mand var oppe og sad om køkkenbordet klokken 5:55. Og det var så dejligt! Altså efter den første kop kaffe begyndte at virke. Vi har haft den bedste morgen, med tid og overskud og ro, og jeg er i den grad blevet mindet om, hvorfor jeg altid har prioriteret at stå tidligt op. 5:30 er ganske vist at strække den en smule, men klokken 6, som vi plejede, inden mørket og kulden og underskuddet. Det vil jeg gerne igen!

Vi skal tilbage på morgensporet, hvilket er grunden til førnævnte googlesøgning. Jeg lærte ikke noget, jeg allerede vidste, og hemmeligheden er en kombination af at droppe at snooze, at sætte vækkeuret langt væk fra sengen, at have en plan når man står op, så man ikke ender med at glo ind i væggen de første ti minutter, at gå tidligt i seng og at forberede kroppen og sindet på at stå op allerede dagen før.
Det må være muligt at komme tilbage i en god rutine. Det skal det.
Flere tips modtages gerne!

I øvrigt

  • Vil jeg SÅ gerne prøve Dyson Airwrap (hår krølle gadget). Men til små 4 kilo, har den eddermame at være god. Har du prøvet den?
  • Fik jeg årets første honninghjerte i går og det var et kæmpe flop. ØV! Utilgiveligt.
  • Har jeg udfordret mig selv til at gå i seng før klokken 22 på alle hverdage i hele november. Det går ikke super godt indtil videre. Men de tre dage det gjorde, var det en kæmpe succes.
  • Er jeg simpelthen gået hen og blevet lidt skruk. Det går nok over igen, men jeg håber snart at jeg får lov til at holde et spædbarn igen. Ikke mit eget dog (!)
  • Er vores bindingsværk på husets gavl ved at blive udskiftet.. Næste skridt er, at vælge en farve til huset. Vi er ret sikre på at det bliver hvidt. Meeeen jeg har jo altid drømt om et lyserødt hus. Faktisk…..
  • Har ‘Bye Bye Baby – Las Vegas’, programmet jeg er med i, premiere på torsdag. SÅ hvis du er Yousee kunde, kan du se alle tre afsnit fra på torsdag. Hvis du ikke har adgang til Yousee, må du vente til d. 6. december, hvor kan du se første afsnit her hos mig. Traileren deler jeg med jer lidt senere på ugen. Hurraaaa!
  • Håber jeg, at jeg kommer til at lave meget mere fjernsyn fremover. Jeg syntes simpelthen det var så skægt at være med. Ikke kun fordi det var i Las Vegas og menneskerne der var med var optur. Selvom det hjalp. Alligevel takkede jeg nej til at deltage i et andet program, som jeg dog glæder mig til at se alligevel, da både MM og Cana er med.
  • Holder min podcast Voksen ABC en lille pause, desværre.
  • Skal vi have flødekartofler til aftensmad, da jeg har haft lyst til det i flere dage. Det er bare lige gået op for mig, at jeg vist aldrig har lavet det før. Og da slet ikke uden fløde fra en ko. Er der nogle veganske flødeeksperter på linjen, der kan sende mig en opskrift inden i aften?

 

Shopping: Julefrokost #2

Indlægget indeholder reklamelinks (markeret med *)

I fredags var jeg endnu engang til julefrokost. Denne gang med mine kontorkollegaer, og jeg var i tøjkrise. Den kjole jeg havde bestilt til formålet nåede aldrig frem, så jeg måtte improvisere med en god makeup og nogle høje hæle og dertil mine yndlingsbukser fra H&M* og en silkeskjorte fra & Other stories*. Det var pænt, men jeg ville gerne have givet den lidt mere gas. Heldigvis får jeg chancen igen i den kommende uge, hvor jeg torsdag skal afholde et premiereevent på Bye Bye Baby, til endnu en julefrokost fredag oooog en 50 års fødselsdag lørdag.

Jeg har i den anledning fundet en masse festligt tøj frem til jer igen i dag, og egentlig skulle I have haft indlægget allerede i fredags, men jeg har haft tekniske problemer, så det blev et søndagsindlæg. Jeg håber der er noget I kan bruge. Der kommer mere i næste weekend (se sidste uges bud HER).

1.Bukser der passer til blazeren fra sidste uges collage. Jeg tror nu at jeg ville bruge dem uden jakken, men med en hvid t-shirt, høje spidse pumps og røde læber.  Bukser fra H&M til 600,-

2.Denne t-shirt ejer jeg allerede, og jeg ville enormt gerne have bukserne også. Men de sidder simpelthen ikke pænt på mig, desværre. Måske andre er heldige, for det fungere så fint som sæt. Velour t-shirt fra COS til 590,- *
Og bukser i velour, også fra COS til 790,-*

3.Jeg er helt pjattet med denne her helt rigtige næsten hindbæragtige farve. Jeg elsker at den næsten er en smule nattøj/kimono agtig, men alligevel vildt elegant. Smuk til et par høje rå ankelstøvler og en blazer. Kjole 590,- fra & Other Stories*

4.Simpel, men elegant. Sort trøje med store ærmer og striber i guld. Perfekt til jeans og høje sko. Trøje fra & Other Stories 560,-

5.Lad der være fest! Guld fra top til tå? Jeg tror ikke jeg ville turde, men på den anden side, why the hell not! Pæn er den i hvert fald. Lang pailletkjole fra Gina Tricot 650,- *

6.Skide fin kort glimmerkjole. God til sorte strømpebukser, høje sko og røde læber. Kjole fra H&M til 350,- *

7.Super smuk blondekjole med bar ryg. De mange detaljer gør at den kræver meget lidt styling, hvilket er noget jeg sætter stor pris på. Et par gode sko og en eyeliner og man er festklar. Blondekjole fra H&M til 699,- *

8.Jeg har faktisk bestilt denne her hjem, sammen med den kjole, som aldrig nåede frem (den er i øvrigt udsolgt, derfor kan jeg ikke linke til den – Kjolen altså). Det er en bodystocking og den er i virkeligheden meget langt fra, hvad jeg normalt går efter, men den drager mig. Perlebesat bodystocking fra ASOS til 317,- *

Optimistisk pessimist eller omvendt

Engang beskrev jeg mig som værende en evig pessimist. En pessimist by heart. Selvfølgelig ment med et glimt i øjet, og en god kop selvironi, men der er bestemt noget om snakken. Jeg har en tendens til at tro på og forvente det værste. At tvivle. I perioder nærmest nedgøre min egen kunnen, og evigt og altid vente på svigt, fejl og mangler. Det bunder i en lav selvtillid, grundet nogle hårde slag på den i særligt mine unge teenageår. Jeg ved også, at det er blevet en form for selvforsvar. Et skjold, så jeg ikke skal deale med et evt nederlag eller svigt. I virkeligheden er det ikke særligt effektivt, for det dræner også at tage sorgerne på forskud. Det har jeg arbejdet en del på de sidste mange år. Både selv og med hjælp fra mine omgivelser og en håndfuld samtaler med en, der har uddannet sig i den slags. Jeg har på den måde ændret mit tankemønster en anelse, og har efterhånden lært at tro på det gode, tro på mig selv, og ikke lade min egen onde tunge overstyre. Det er en langsommelig proces og der er noget vej igen. Men pessimisten i mig er blevet forsvindende lille, og de fleste dage helt fraværende, og jeg er langt mere optimistisk end nogensinde.

Meeeen, der er situationer og dage, hvor jeg alligevel finder hende frem. Den sure sortseende dame. I løbet af de sidste par uger er hun dukket op en del gange, uanmeldt, og det har jeg gået og øffet over i mit stille indre. For selvom jeg har lært, at omfavne hende og faktisk også kan bruge pessimismen positivt og med styrke, og få det vendt til drive, ambitioner og gåpåmod. Kan det i den grad også tippe over og blive det modsatte. Nedslående, handlingslammende, unødigt hårdt ved alt.

Efteråret har helt klart meget at sige om hendes besøg. Mørket, blæsten og kulden gør, at jeg er træt og uoplagt meget af tiden, og det sætter sig på mit humør og det går ud over troen på mig selv, og det sucks, for at sige det som det er.

Jeg ved, at jeg langt fra er den eneste, og jeg ved at det går over, især fordi jeg er opmærksom på det. Men kontroltabet generer mig grænseløst, og jeg drømmer om at kunne rejse mig, ryste al tvivl og pessimisme af mig og møde alt og alle med et smil. Men jeg ved også bare, at det ikke fungerer sådan. Ikke for mig. Jeg kan ikke skubbe følelser til siden. Jeg føler alt med hele min krop, og det ses, og det er måske også ok. Det går over, og måske er det ikke det værste i verden, at være lidt tungsindig sortseer ind imellem, så længe, der også er både glimt og perioder af lykke, gåpåmod og glæde. Og det er der. Og det er godt. Og på mandag køber jeg noget lysterapi. Tænk hvis det bare var det…

Den onde sløjhedsspiral

Vi er hårdt ramt af sygdom og sløjhed for tiden. Snot, hoste, småfeber, og om igen. I mandags lå vi alle fem på rad og række med dyner, hoste og blanke øjne. Drengene er på benene igen, mens pigerne og jeg hoster videre. Feberen havde heldigvis sluppet da det blev tirsdag og alle var oppe og igang i går. Lige indtil vuggestuen ringede og fortalte at Loulou havde kastet sin frokost op. I dag er hun derfor hjemme. Det samme er Uma, der er blevet varm igen og som hoster. Jeg aflyste dagens møder og er blevet i det bløde tøj og brygger nu te og serverer udskåren frugt og smurt knækbrød til den helt store guldmedalje. Min egen hoste er uforbedret og jeg er godt træt af det. Jeg synes ellers virkelig vi gør vores for at undgå de her perioder, men det er som om, at hvis bare én får samlet noget op, hvilket jo sker, når man færdes i diverse institutioner og skoler, så er det skruen uden ende. Kender I det?!

Oh Well. Jeg priser mig lykkelig for at kabalen trods alt går op i denne uge, hvor jeg er alene på forældrepinden, og krydser fingre for bedring. Gerne senest i morgen, hvor jeg har et right program og en julefrokost jeg nødigt vil gå glip af.

 

30-årskrisen

Av, min arm, jeg har vist efterhånden opbrugt min kvote, når det kommer til at bruge ordet “krise”. Det er i hvert fald blevet skrevet en del gange på mit tastatur over den seneste tid. Bær over med mig. Denne gang handler det faktisk slet ikke om en krise, for der var og er ingen. Jeg er tværtimod rigtig tilpas i 30erne. Virkelig. Synes faktisk, at det hele matcher. Alderen, erfaringen, hylsteret… Nåhja, jeg har måske lidt mere rod i skufferne, lidt flere huller i strømpebukserne og flere komplekser end jeg troede, jeg ville have i mine 30ere, da jeg forestillede mig dem for ti år siden. Men sådan er det jo gerne med forestillinger. Jeg var også en helt perfekt mor, før jeg fik børn, og alt det der.

Og heldigvis er jeg jo stadigvæk ung. Ish. Og kun i starten af trediverne, så meget kan nås endnu. Men alt i alt, ingen klager. Med tre pissesøde børn, et velfungerende ægteskab, et hus og et job jeg er glad for, ville det være decideret ucharmerende at begynde at have krise over noget så fjollet som sin alder.

I podcasten ‘30-årskrisen’ som jeg besøgte for nyligt, er jeg kort inde på det samme. At det hele passer sammen. At jeg er et sted, der gør mig glad og at selvom 20’erne er væk og til tider er savnet, og jeg klart synes at tiden lader til at gå hurtigere jo ældre jeg bliver, føler jeg mig tilpas, moden og hjemme. Så ingen krise egentlig. Nærmere tværtimod.

Hvis du har lyst til at høre mig tale om alt det her, med at blive voksen, at få børn tidligt, at flytte ud af byen, om mit 15 årige jeg og alt derimellem kan du høre afsnittet i iTunes eller lige HER.

Vi nåede det ikke

For to år siden stoppede hun mig på gaden og inviterede mig på en kop kaffe. Det var umuligt at sige nej, som hun stod der skrøbelig og stærk på samme tid, og det endte med at være en af de vildeste kaffeaftaler jeg har haft, og blev starten på et finurligt og vigtigt bekendtskab. Jeg skrev om vores første møde her. 

Siden da holdte vi kontakten ved lige. Primært på skrift.
I perioder mødtes vi og havde lange snakke om liv, død, svigt, håb og drømme. Andre gange skrev vi vores krøllede tanker til hinanden, eller sendte emojis og kommentarer på hinandens stories. En lang evig åben dialog. Og så aftalte vi altid, at ses noget mere.

Vi når det nok, skrev hun til mig for få uger siden da en af vores aftaler gik i vasken.

Av.

Smukke Louise. Skør, dejlig og umulig ikke at holde af. Jeg er så glad for at have lært dig at kende. At være blevet lukket ind i dit univers. Og så er jeg simpelthen så ked af at vores sidste par aftaler ikke gik op. Jeg ville sådan ønske, jeg havde vidst, at din tid var tæt på ovre. 

Og ja, vi når det nok, selvfølgelig gør vi det. Bare ikke endnu. 

Stemmeløs sofasøndag

Noget af det jeg savner allermest fra livet inden børn, er hele dage uden planer, og især dem tilbragt helt alene på sofaen.
Det er noget jeg altid har nydt og prioriteret højt, både før børn og i min tid som delemor. Nu har jeg sjældent mulighed for den slags dage. Så sjældent, at jeg ikke husker hvornår det sidst er sket. Og jeg savner det ind imellem. Ikke hver uge, ikke engang hver anden, men oftere end jeg får dem.
Men i dag! I dag ligger jeg der. På sofaen. Alene. I et tomt og stille hus. Med Sex & The City på skærmen, ristet brød, varm kaffe, dyne og børnenes slikrester fra i fredags hos mig. Jeg nyder det til fulde, også selvom jeg næsten ingen stemme har, og føler at min hals er foret med sandpapir, hvilket er den primære årsag til, at jeg er blevet hjemme og har sendt de andre afsted uden mig. Børnene og Michael bliver forkælet hos min svigermor indtil i aften, og jeg har planer om at foretage og bevæge mig så lidt som muligt, indtil de igen er hjemme. Både for mit helbreds skyld, men i den grad også for mit sind. Der har været gang i den og jeg har været på lidt af en rutsjebanetur den seneste tid med alt fra små og store kriser, en masse arbejde, dødsfald, planer hver dag og meget lidt tid til at tage alting ind, krydret med sløje børn og almindeligt hverdagstrummerum, og nu glæder jeg mig til at komme af den rutsjebane snart og få fast grund under fødderne igen.
Jeg ved ikke hvornår det sker, men i dag er om ikke andet et perfekt afbræk og jeg har tænkt mig at få det allerbedste ud af det, for hvem ved, hvornår jeg får chancen igen. Jeg gør ikke.

God søndag, både til jer på sofaerne og jer med hænderne fulde.

Julefrokostoutfits #1

Indlægget indeholder reklamelinks (markeret med *)

Jeg ved, at jeg langt fra er den eneste, der står med julefrokoster for døren. Jeg skal selv til fire. Den første allerede om få timer, når det her indlæg udkommer.  Inspireret af det har jeg fundet en masse (!) festligt og pænt tøj, sko og accessories. Jeg håber I kan finde noget I kan lide, jeg har haft det sjovt med at finde det i hvert fald. Der kommer mere næste weekend …

1.Smuk wrapkjole i guld, som er et af de der stykker tøj man ikke behøver style op til fest. Bare på med den og så er man klar. Den er fra & Other Stories til 950 kroner HER*

2.Ligesom guldkjolen skal der meget lidt styling til her. Et par gode sko og man er klar til dans. 349,- HER*

3.Nogle gange skal der ikke meget andet til end et par gode jeans og en top. Denne glimmersag er virkelig fin. 180,- HER*

4.Business in front, party in the back. Støvler med en festlig sej hæl.  & Other stories 1150,- HER*

5.Det er ikke første gang jeg linker til denne her. Jeg har den selv og er simpelthen så glad for den! 749,- HER* Jeg bruger den over sorte jeans.

6.Smuk mørkebå kimonoagtig top med tunge ærmer. Fra en af mine nye yndlingsbutikker, nemlig ARKET til 750,- HER*

7.Pailletkjole som skriiiiger julefrokost, eller måske ligefrem nytår. Så smuk! Jeg ville sætte den sammen med et par høje spidse ankelstøvler, bare ben (det kan man godt til en fest, så bare et par termostrømpebukser og flade sko i tasken til hjemturen), rodet hår og mørk øjenmakeup. Kjole fra Y.A.S til 800,- HER*

8.Højtaljede plissé bukser fra Gina Tricot*. Der sker et eller andet når man ifører sig noget højtaljet med vidde i benene. Instant lækkerhed og femininitet. Sådan har jeg det i hvert fald. De her ser endda ret behagelige ud på samme tid… 300,-

9.Blazer med sølvpailletter! Genial til at have over en t-shirt, 1 2 3 festklar! 800,- HER*