S for … Samtalefobi blandt andet

Det er mandag, hvilket blandt andet betyder at der er et nyt afsnit ude af Voksen ABC – Og i det afslører jeg blandt andet min irrationelle fobi for at tale i telefon, hvilket muligvis er noget af det mindst voksne i verden. Jeg kan ikke forklare hvad det er præcis, men jeg kan bare ikke lide at tale i telefon, slet ikke når jeg ikke ved hvem der er i den anden ende. Det er fjollet og barnligt og åndssvagt, men sandt. Det kan tage mig en hel dag at tage tilløb til et telefonopkald. Det kommer vi ind på i denne uges afsnit, ligesom at vi får snakket en del om Sociale medier, om stress, angstanfald, sygelig sammenligning, om døden og om savn. Vi græd så meget i det her afsnit, at der blev holdt en hel del pauser under indspilningen, men det lykkedes alligevel at få sammenklippet et afsnit, der (forhåbentlig) giver mening. Næste mandag kommer der endnu et S-afsnit, hvor vi dedikerer hele balladen til Sex.

Find afsnittet i iTunes HER eller i din foretrukne podcast app, og når du alligevel er der, vil vi sætte stor pris på en anmeldelse og at du trykker Abonner. For det hjælper os op af hitlisten og ud i det danske land. Tak.

Læs meget mere om podcasts HER og få en introduktion til Voksen ABC HER

 

SHOPPING: Feeeest!

INDEHOLDER REKLAMELINKS!

Det er søndag, hvilket vel egentlig er ugens mindst festlige dag, med undtagelse af stakkels udskældte mandag måske. Denne weekend skulle faktisk have været en festlig en af slagsen, hvor jeg både havde en vin-aftale fredag og en kolonihavefest lørdag, men mine bihuler ville det anderledes og jeg er sengeliggende på tredje dag. Altså så sengeliggende man kan være med tre børn i huset, med andre ord meget lidt. Lige nu er min mand og de to ældste gået til børnefødselsdag hos vores underboer, Loulou sover, hvilket jeg også bør, men da jeg alligevel fik sneget 11 timers søvn (!) ind i nat, er jeg ikke så træt, bare brugt og øm i hele face. Nå, men som sagt er det søndag og slet ikke særligt festligt, men jeg længes efter en god fest og en mulighed for at dresse mig lidt op. Selvom jeg går op i at se godt ud til hverdag, kan jeg godt mærke at det er længe siden den har fået fuld krudt, og det håber jeg snart der bliver lavet om på. Måske til Confettis launch fest om et par uger, eller den housewarming min mand og jeg går og overvejer at holde i anledning af vores bryllupsdag i næste måned … Ikke mere snak, dagens shopping er, som I nok har gættet, festtøj…

1.Jeg er blevet enormt glad for bukser i det her løse og lange snit. Synes simpelthen man får sådan en flot figur, og det ser skidelækkert og cool ud med en blondetop og en jakke over, piiift!  600,- HER

2.Gestuz har overgået sig selv med deres nuværende kollektion, for fanden hvor er alting bare pænt: Se bare HER
Særligt kjolen her gad jeg godt danse rundt i til en fest snarest, eller bare have på på legepladsen med sneaks og en kaffe i hånden. Hver dag er en fest og alt det der … Kjole 1800,- HER

3.En dansestøvle i lak. Ja tak. 1500,- HER

4.Jeg synes de er helt vidunderlige de her lyserøde frynsede banditter! De er 10 cm høje, hvilket er min smertegrænse, og jeg overvejer virkelig om de skal med til min næste fest … 319,- HER

5.Denne her er og bliver min favoritduft når jeg skal ud. Det har den været i mange år, og jeg tvivler på at den bliver skiftet ud lige foreløbig. Den er dyr, men utroligt drøj. Jeg har haft min nuværende i over to år og den er langt fra tom (og ikke et ord om hvor få fester jeg går til, tak) … Black Opium 795,- HER

6.Ok. Kære Ganni, Hvad er der sket med jeres priser? For fanden, hvor er det blevet dyrt. Men … denne her kjole altså. What, hvor er den flot! 3600,- HER

7.Sort pencilskirt med striber og bindebånd. Perfekt til en t-shirt og ankelstøvler for et lidt cool look, eller til en top ala den længere oppe og stilletter for lidt mere elegance. 900,- HER

8.Jeg har allerede denne her, og ELSKER den. Det er vel egentlig beregnet som undertøj, meeeen jeg bruger den glædeligt som top både til hverdag og fest. Den koster 400,-, så her er Ganni tilgivet … Find den i sort og i sandfarvet HER

9.Pæææn nederdel, som jeg allerede har klikket hjem. 250,- HER

10.Jeg troede aldrig jeg ville drømme om violette negle (igen, that is). Men det gør jeg. Denne HER eller denne HER (Der er i øvrigt 3 for to, så kan købe begge og få en ekstra med. Smart! #ShopaholicLogik)

Spejl

‘Jeg er mor. Jeg elsker kaffe. Jeg har meget travlt.’

Sådan sagde Uma den anden dag i en leg, hvor hun altså var mig, og selvom det er noget af det sødeste jeg længe har hørt, var  det også lidt et wakeup call. Altså det med at have travlt. For jojo, jeg har da travlt ind imellem, og endda meget travlt i perioder, men det skulle helst ikke være noget min to årige lægger så meget mærke til, at det bliver et af de definerende karaktertræk i hendes efterligning af mig. Det med kaffen er fint og sandt, men måske jeg lige skal tænke endnu mere over mine ord når børnene lytter med. Ikke fordi travl er det værste jeg kan komme i tanke om, men mere fordi at jeg slet ikke har bemærket, at det er noget jeg siger. Det fik  mig derfor til at tænke mere over, hvad jeg og vi siger til og i nærheden af børnene. I forvejen er jeg meget opmærksom på, hvordan jeg taler om mig selv når de lytter, ligesom at jeg bestræber mig på aldrig at nævne sådan noget som økonomiske problemer. Mine egne forældre har aldrig involveret os børn i deres økonomiske kampe, hvilket betyder at selv da vi boede i en kælder hos min stedfars forældre i Holte, anede jeg ikke, at det var fordi at vi pretty much var hjemløse i en periode. Jeg så det bare som et hyggeligt eventyr. Det tror jeg ikke mine forældre gjorde. Det er jeg taknemlig for i dag, at de skærmede mig fra den bekymring og hovedpine, for jeg tror ofte at børn, det gjorde jeg i hvert fald, kan komme til at få katastrofetanker og bekymre sig langt mere end hvad godt er. Omvendt involverer jeg måske mine børn mere i følelser end andre ville gøre. De må gerne se mig græde, og være vred. Og jeg sætter altid ord på, når det er sket, hvis de har oplevet mig ked af det, eller rasende. Selvfølgelig tilpasset deres alder og personlighed. Otto skal helst have en masse detaljer på plads, og spørger tit ind til de dybe lag, og tænker i det hele taget enormt meget over, hvordan andre mennesker har det. Uma er to år, så her holder vi det til at nævne følelserne; Jeg er glad, jeg er ked af det, jeg er vred, efterfulgt af en ultra kort forklaring, hvis nogen overhovedet.
Jeg tror som sagt at nogle børn har bedre af at blive skærmet rigtig meget for voksnes problemer, følelser og reaktioner, og at andre tværtimod skal lukkes mere ind, fordi at det de selv forestiller sig ud fra en stemning, eller ord de overhører, er værre end virkeligheden. Sådan var jeg selv, og det er Otto også. Dermed ikke sagt at det er løsningen for andre, eller at det altid er det for os. Jeg er ingen ekspert, men med fire børn i husstanden, med fire forskellige behov, har jeg lært lidt, og fejlet en hel masse også. Hej liv!
Ligesom med alt andet i livet og særligt i forældreskabet, er det noget med at føle sig frem, og nogle gange rammer man plet, andre gange må man prøve igen.
Ens børn er bittesmå spejle af en selv på godt og ondt, hvilket både er nuttet og sjovt, men indimellem også kan være en øjenåbner, og det er sgu ret smart…

Målløs og stolt

Jeg gik i seng i går med sommerfugle i maven og kærlighed ud af begge ører. Hele eftermiddagen og aften tikkede den ene besked ind efter den anden på instagram og mail med screendumps og tilkendegivelse fra folk, der har stemt på mig til Børn i byen prisen. En pris I har sørget for at jeg er nomineret i. En pris for Bedste blog. Jubiii mand!

Jeg håber at I er klar over, hvor meget sådan et skulderklap betyder for mig. Nomineringen, stemmerne, tankerne, rosen.
Tak, tak for helvede!

De andre nominerede er:
Twinpeaks
Nutidens mor
Lortemor
Mamawise

I kan stemme HER

Hvad nu hvis? Om pludselige ideer og hypotetiske drømme

Det er jo ikke første gang, men pludselig havde vi bestilt en fremvisning på et fuldstændig vidunderligt hus, der er til salg for en slik. Altså en dyr slik, men hvis man kigger på københavnerpriser er det decideret billigt, og så er det meget (!) langt hjemmefra. Vi har gjort det tidligere, det ved I hvis I har fulgt med de sidste par år. Vi har kigget på huse, især på nettet, og et par enkelte fremvisninger er det da også blevet til. Men jeg har inderst inde nok hele tiden vist, at det bare var noget vi leger. Forskellen denne gang er dog, at jeg rent faktisk begyndte at undersøge skolerne i området, og institutioner, og nåhja shoppingmuligheder og cafeer. Det startede med, at vi har nogle venner, der overvejer at rive alt op og flytte derhen, og vi har altid aftalt, min mand og jeg, at hvis vi nogensinde skal gøre det- Tage springet og prøve noget helt andet et helt andet sted, så skulle vi have nogle mennesker med os, og ligesom skabe vores egen lille koloni af folk vi holder af.

Det er sjovt at lege med ideen, at forestille sig det hele. Men der er selvfølgelig også risikovurderingen; Hvad nu hvis det slet  ikke bliver fedt, og vi fortryder. Fint hvis det bare var os – Knap så fint, når vi “tvinger” vores børn med. Hvad nu hvis endnu et skoleskift betyder at Otto ikke falder til, og igen, endnu værre: Hvad nu hvis vi bliver nødt til at flytte ham igen, igen. Hvad nu hvis det ikke kan hænge sammen med vores jobs. Hvad nu hvis vi savner København for meget. Hvad med vennerne, og familien. ???
Men ideen er sjov, drømmeriet er fantastisk, og det skader jo ikke at kigge, og det er hvad vi gør. I næste uge. Hvad nu hvis ….

I øvrigt #94

  • Overrasker det mig, at jeg endnu ikke har prøvet kombinationen Holiday chips med Holiday dip … #pms
  • Blev Loulou vaccineret i går, for første gang, da jeg jo altså glemte at der var noget der hed en 3 mdrs. vaccine. Det betød feber og pjevs i nat og jeg er i dag så træt, at jeg faldt i søvn under bruseren.
  • Ønsker Otto sig en ismaskine i fødselsdagsgave … Og vi overvejer at give ham en. Anbefalinger anyone? Brugervenlig, pæn-agtig og til at betale.
  • Glæder jeg mig til Pride, og er lidt ærgerlig over ikke at kunne danse med fra vinduet, som vi har gjort de sidste mange år i den gamle lejlighed.
  • Er jeg virkelig glad for min telefon, men pissetræt af at man ikke kan have oplader og høretelefoner i på samme tid. Apple for fanden!
  • Kaldte Otto mig ‘Big momma’ i morges… Ved sgu ikke helt, hvad jeg synes om det. Selvom han reddede den ved at sige, at han jo bare mente at jeg var storslået. Godt reddet min ven.
  • Skal vi til klassearrangement på fredag, hvor der skal spilles rundbold. Ordet rundbold giver mig nærmest angst, fandt jeg ud af da jeg læste invitationen. Der ligger vist noget psykologisk guf begravet der.
  • Gad jeg eddermame godt have endnu en polterabend. (Og endnu et bryllup.) Jeg bliver konstant mindet op begge dele i de her dage, hvor min timehop app fortæller mig at alt det der planlægning og poltning er to år siden.
  • Er vi, apropos snakken i Tårekanalen, gået i gang med at læse Harry Potter 3. Ooooh my god mand!

Det rolige røvede R

Jeg har besluttet mig for at vende tilbage til at give jer et heads up samt et lille overblik over ugens afsnit af Voksen ABC, når der udkommer et nyt. Det gør der i øvrigt hver mandag (nogle gange allerede søndag aften, fordi Rachel ikke kan vente med at trykke ‘udgiv’) og jeg er så glad for at se, hvordan det lader til at flere og flere af jer stille og roligt begynder at give jer hen til podcastmediet. Det er fandme fedt. Hvis du er en af dem, der stadigvæk holder tilbage, eller måske bare savner inspiration til podcasts – kan I læse mere HER.

Vi er tilbage efter en måneds ferie og i dag udkom R, som vi optog i Rachels stue i fredags. På gulvet, i en hule bygget af gummimåtter. I afsnittet taler vi om ordene: Regler, ritualer, risiko, rammer, ro, og så kommer vi kort ind på rod og røv.
Jeg fortæller om jagten på ro, om at misunde min mand, der besidder netop det, og om at gå ud i regnvejr med sandaler på. Rachel fortæller om dagligdagsritualer og om bølgegang – Røvmæssigt. Blandt meget andet, selvfølgelig. I kan hente afsnittet i iTunes lige HER, hvor I også hjertens gerne må huske at trykke ‘abonner’ hvis I kan lide hvad I hører, samt stikke os en anmeldelse, da det virkelig hjælper os med at blive set og lyttet til endnu mere. Bruger du ikke iTunes, kan du benytte en podcast-app på din telefon eller høre afsnittet HER. Vi er også på de sociale medier: Facebook HER og på Instagram, hvor vi hedder @voksenABC

OG til jer der har spurgt; Ja, der kommer selvfølgelig en plakat. Og en podcast mere.

 

Det skal I streame, synes jeg …

Netflix, HBO, Viaplay, Dplay, tv2play og selvfølgelig DR … Name it, jeg har det. Jeg elsker at binge serier, at se film jeg ikke nåede at se i biffen, fordi, well, børn, og så EEEEELSKER jeg dokumentarer, reality og reportager. Slubrer det i mig og er derfor også ualmindeligt begejstret for særligt Dplay, hvor jeg kan få mit fix Discovery og TLC – Sidstnævnte byder på Say Yes to the dress, samt Sisterwives og en masse andet i den boldgade – Programmer som jeg oftest set når jeg er alene hjemme. Netflix bruger jeg til serier. Orange is the new black for eksempel, og Friends, som jeg ser alle ti sæsoner af, holder en pause på nogle måneder og starter forfra. Sådan har jeg det også med både GIRLS og Sex & The City, som kan findes på HBO Nordic. Nåhm, jeg har længe tænkt at jeg ville komme med nogle anbefalinger til mine personlige must-sees på de forskellige streaming tjenester. Og jeg kan vist godt på forhånd advare om, at det hverken bliver højkulturelt eller banebrydende. Det er meget sluk-hovedet-og-vær-underholdt-tv, det meste.

Netflix:
Embrace – Dokumentar, der får en til lige at tænke en ekstra gang over sit eget syn på sin krop.
Lock up – Fængselsdoku. Ikke just opløftende og til tider direkte hård kost, men min mand og jeg har snart ses samtlige sæsoner.
Ozark – (!) Serie som vi fortsat mangler at se tre afsnit af. Shiiiit, den er spændende. Breaking bad møder Bloodlines.
Given – Mega smuk dokufilm i børneperspektiv, der får en lyst til at pakke hele familien sammen og rejse ud i verden.

HBO Nordic:
Big little Lies ! OMG altså, det vildeste cast, den vildeste historie. Se den!
The Jinx – En af de vildeste og mest uhyggelige dokumentarer jeg har set. Ever.

Tv2 Play
… Altså jeg bruger tv2 til at se de ting jeg nok ville se, hvis vi havde et fjernsyn.
Nybyggerne, Tilbage til gården og SELVFØLGELIG min all time favorit:
Landmand søger kærlighed. Der kommer snart ny sæson!
Jeg kan også anbefale Føde godt, hjemme bedst, der handler om hjemmefødsler.

Viaplay:
På Viaplay ser jeg Transparent, som er helt fantastisk!
Og så er det også her jeg får et af mine realityfix med Forsidefruer … Og Dagens mand.

Dplay:
Ja, igen, TLC og Discovery. Jeg har nærmest set alle programmer på begge kanaler. OG De unge mødre på Kanal 4. Selvfølgelig.

 

Apropos livets veje

For helvede.

Ja, undskyld jeg bander. Men jeg har været så underholdt og glad for jeres kommentarer om tilfældigheder og ’skæbne’ til indlægget i går. Jeg kneb sgu en tåre og blev fyldt af glæde på jeres og mine vejne. Og så kom jeg også til at hyle lidt over tanken om, at jeg i løbet af den næste måned kommer til at vinke farvel til to unge mennesker i mit liv, som skal på hver deres livsændrende rejse. Dem der nok kommer til at definere noget i deres liv. Min lillesøster skal flytte til Aarhus, og min lillebror til Island. Jeg har på den ene side lyst til at spænde ben for dem (med min mor som medsammensvoren) og råbe stoooooop! Og på den anden side, den side der dominerer mest, er jeg så spændt og oppe og køre over det. Nåhja og en anelse misundelig …

Jeg glæder mig til, hvad det kommer til at betyde for deres liv, og glæder mig til at komme på besøg. Har aldrig været det ene sted og er forelsket i det andet.

Sofie og Anders, flyv for fanden.

Og nu er vi her …

Fra jeg var 18 til 21 år rejste jeg en masse. Var skiftevis bosat i Paris, Athen og Barcelona, med en masse korte og længere pitstops i Hamborg, Milano, London, Oslo og Malmø.
Jeg både hadede det og elskede det. Særligt livet i Barcelona fangede mig. Jeg følte mig hjemme der og jeg var overbevist om at det var der jeg ville bosætte mig for Good, eller i hvert fald længere end det halve år det blev til. Sprog-undervisningen var booket, lejligheden fundet, mit værelse i bofællesskabet i København opsagt, modelbureauet informeret, alt var parat. … Men sådan blev det jo ikke. På min sidste tur dertil for at lægge planer med min roommate, var noget anderledes. Jeg var ikke længere forelsket i Barcelona, jeg var forelsket i Michael, hjemme i København. Så jeg tog hjem igen. Endeligt.

Snart er der gået 11 år, og jeg er et HELT andet sted. Selvfølgelig. Men engang imellem, der forstår jeg det ikke, forstår ikke at jeg er blevet voksen, at jeg er gift og at jeg har tre børn. Sådan havde jeg det i øvrigt også for fem år siden, bare på en lidt anden måde, kan jeg se når jeg kigger tilbage i mine arkiver; Se bare HER.

Nogle gange føler jeg faktisk næsten, at det er en andens liv jeg lever. Det er det selvfølgelig ikke, og jeg elsker både livet som det er og børnene jeg har skabt. Men jeg bliver sgu ramt af nysgerrighed og også lidt angst over at tænke på, hvordan mit liv kunne have været, hvis jeg var blevet i Barcelona. Måske havde jeg haft nogle andre børn (syret tanke), en anden mand, et andet liv.
Præcis samme tanker har jeg omkring det at vi fandt sammen igen, min mand og jeg, dengang i 2014 eller var det 2013?! Og når man først går i gang med at tænke over tilfældigheder, beslutninger og valg i livet, så er det lige til at blive rundtosset af. Heldigvis er jeg ovenud tilfreds. Med livet, med manden og med børnene. Men tænk engang ……