Det ser ud til at min skrappe gå-væk-spøgelse tale virkede. Der har intet været siden. Ingen tændte lamper, ingen sære lyde, eller smækkende døre. Bare ro.
Det vindende bevis er at Otto aka the ghost whisperer, ikke har talt om eller til nogen håndværker siden den dag, som i slet ikke. OG at han i søndags midt i morgenmaden (og helt ud af det blå) sagde: “Mor nu er håndværkeren flyttet, så der ikke mere larm som gør mig bange”… No shitting.
Måske jeg skulle overveje et karriere skift, eller i det mindste tilføje “ghost buster” på visitkortet?

Hermed (forhåbentlig) også slut på spøgelseshistorierne herfra. Jeg er glad for at jeg hverken skulle have Ibi eller Marion herhjem, det skræmmer mig næsten mere end håndværkeren selv.

I går var glæden stor da jeg fandt nogle ret seje (og høje) ankelstøvler i en kasse bagerst i skabet, de røg på sammen med en mørkeblå Paul & joe strik, som jeg af ukendte grunde ikke har haft på i hundrede år, tror det er på grund af de besværlige ærmer, det er nemlig svært at have noget udover. Den brugte jeg som kjole, sammen med et par strømpebukser. Igen må jeg gå til bekendelse og sige at skoene blev droppet efter ganske kort tid, de gjorde pikkehamrende ondt at have på og jeg skulle vade rundt på arbejdet den dag. Men jeg holdte ud så længe jeg kunne (og det var så sidste gang de kom på. Ever. AV!) 

Outfittet ses her, midt i et kækt hop (?), med en bagrund af ledning, i et temmelig fedtet spejl (Otto snaver spejlet mindst en gang om dagen, så jeg har opgivet at gøre det rent),

Hvis du er i KBH i morgen aften uden planer, så lov mig at tage ind og se hende her. Jeg er smaskforelsket i alt ved hende og HADER at jeg ikke selv kan komme til koncerten. Øv mand! 
Jeg tror det bliver smukt. Køb billetter her.

Men nu har jeg jo lovet. Så hermed gårsdagens gamle tøj, i graviditetstrøje fra topshop, best behavior jakke (som jeg klart skal til at bruge igen) og så ellers bare et par strømpebukser og en gammel tubetop brugt som nederdel. Nårhja og sko fra et eller andet fransk mærke. Jeg snød dog lidt og skiftede til flade samsøe støvler sidst på dagen… Og har på fornemmelsen at det kommer til at ske igen i dag. Se hvorfor senere.

Som jeg skrev på Facebook i går, kommer bloggen i den næste uges tid til at være påvirket af at jeg har taget imod en sjov (og svær!) udfordring. Jeg skal nemlig fra i dag og en uge frem, kun gå i tøj som jeg ikke har haft på indenfor det sidste år. Da jeg først fik udfordringen i går (damn you spamfilter) har forberedelsen været minimal, det var nemlig lidt begrænset hvad jeg kunne finde i mørket, med en sovende dreng i rummet og jeg har i dag derfor bla iført mig en graviditetstop af mangel på bedre. Oh yes. You Will see… Dog med en forhenværende favorit jakke over. Det er utroligt hvor mange skatte og hvor meget crap sådan et klædeskab byder på, jeg glæder mig til i eftermiddag at grave endnu dybere. Tilgengæld har jeg allerede nu lært på den hårde måde at jeg ikke er en størrelse 25 længere, har sjældent oplevet noget så ydmygende, som at sidde fast i et par jeans en søndag aften, med gardinerne trukket fra… Med andre ord, jeans bliver det ikke til den næste uge. Med mindre jeg kan grave nogle graviditetsjeans frem selvfølgelig. Hmmm. Fik jeg sagt at sko, smykker og neglelak også er med i udfordringen? Jeg har derfor i skrivende stund lyslilla lak på og bliver konstant mindet om min (sted)farmor (som kun går i lavendel og lilla. Ubetinget) når jeg kigger på den. Men Hey! pasteller er jo så skide moderne, så hvad fanden.
Hop gerne lige over forbi smukke Ida, som står bag projektet og læs mere, her kan du også se hvilke 9 andre bloggere, som har taget imod udfordringen…