• Har jeg stiftet bekendtskab med efterveer. Avavavavav!
  • Er lugten af rådden navlestreng ubeskrivelig.
  • Kan jeg ikke huske hvad dag det er
  • Er mælken løbet til og jeg ligner en, der har fået et halvdårligt boobjob
  • Kommer der snart en fødselsberetning. Det hele skal bare lige falde på plads. Jeg kommer stadigvæk løbende i tanke om detaljer, der ellers var (lykkeligt) glemt.
  • Har jeg pludselig virkelig meget hud på maven
  • Medbringer næsten alle vores barselsgæster kage og chokolade, fandeme i orden
  • Har jeg kun været udenfor en enkelt gang, siden vi kom hjem fra hospitalet tidligt fredag morgen
  • Skal folk stoppe med at bruge ordet ‘sutteteknik’. Få det ud af mine bøger og min sundhedsplejerskes ordforråd. Det har intet med amning at gøre, men med pik, og det magter jeg faktisk ikke i de her dage.
  • Har jeg virkelig svært ved ikke at plastre Instagram til med babybilleder
  • Går mine hormoner amok! Hedeture, ekstase, gråd, sult, underlig hud, fedtet hår. Som om smadret skræv, ømme muskler og sprukne bryster ikke var nok.
  • Spilder jeg ret meget på min baby.
  • Er Otto SÅ stolt og lykkelig for sin lillesøster, jeg kan næsten ikke rumme det.
  • Ejer jeg ikke nok tøj med knapper, så bliver nok nødt til at shoppe. Meget.
  • Satser jeg på både at komme i bad og ud af døren i dag. Lyder nemt. Well….

 photo Skaeligrmbillede 2015-04-21 kl. 09.40.59_zpseclzmztd.png

5 Kommentarer

Først og fremmest TAK for alle lykønskningerne både her, på Instagram og Facebook. Jeg har læst dem hver og en. Tak!

Alt gik så fint, så fint, og jeg fik faktisk næsten min drømmefødsel. Vi har det godt! Jeg er træt, og sulten. Har seriøst appetit som en pubertetsdreng, og så har jeg ondt i muskler jeg ikke anede fandtes. Men jeg er glad, virkelig glad!

Jeg skriver selvfølgelig meget mere uddybende om fødslen og om hele oplevelsen meget snart. Men jeg bliver lige i min babyboble lidt endnu, og nøjes indtil videre med lidt kortere opdateringer her, og så selvfølgelig på Instagram.

Men I skal jo møde hende, vores SneglLille, hvis navn nu også er sikkert.
Her er lille Uma.

 photo foto-3.png_zpssqqajwzp.jpeg

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

 

33 Kommentarer

16. april kl. 23:48
 photo 11118836_10153136590460399_6422447812452134806_n_zpsakrdx6qu.jpg

32 Kommentarer

…. Jeg har ikke født, og jeg har nu ramt en væg af frustration. I går aftes hylede jeg i en time, på den grimme måde, hvor tårer og snot og rablende ord fik frit løb, fordi jeg ikke magter tanken om potentielt at skulle gå 10 dage længere. Freelancer kæmpede for ikke at komme til at grine, og jeg forstår ham godt, det ER lidt noget pjat at blive slået ud af, men jeg kan ikke gøre for det, der er meget lidt humor og selvironi tilbage i mig, hvilket er fuldstændig latterligt når man tænker over det. Hun skal jo nok komme. Men lige nu synes jeg bare slet ikke at det er sjovt. Særligt fordi det nu med garanti kommer til at ramle sammen med Ottos skift fra børnehave til fritidshjem.

Kommentarer som ‘Hun kommer når hun kommer’, ‘De har nok bare beregnet terminsdagen forkert’ og ‘Hun kommer på sin fødselsdag’ orker jeg ikke flere af. Selvom jeg godt ved, at folk bare forsøger at være søde. Vil hellere bare have et medstemmende ‘Det er sgu da også noget lort, hva’, eller bare stilhed.

Jeg forsøger stadigvæk at få det allerbedste ud af ventetiden. Spiser god mad, går lange ture, laver aftaler i det omfang jeg magter (og forsøger ikke at bide hovedet af folk, der kommenterer på babys forsinkelse), men når aftenen kommer og der ingen tegn på fødsel er, udover de plukveer, der har snydt mig de sidste 2 uger, bliver jeg nedtrykt og skuffet. En følelse, der kun bliver værre dag for dag.

Kan jeg godt selv høre, hvor absurd det lyder? JA. For helvede ja. Venter jo på noget ret optur, og når hun først er her kan det jo være ligemeget om det skete i lørdags eller om en uge (piiiv!) – Men ikke desto mindre er det sådan jeg har det.

Jeg håbede sådan da jeg gik i seng i går at jeg ville vågne med godt humør og et tålmodighedsboost. Det gjorde jeg ikke.

 photo 0d40b0487e7fd13228d56785bc1f81e6_zpsxli9n8wx.jpg

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

37 Kommentarer

‘Far, hvad så hvis jeg begynder at græde på min sidste dag i børnehaven?’
Sådan spurgte min kloge, følsomme, seje dreng i morges da han fulgtes med sin far ned til børnehaven. Svaret var, at det skulle han ikke være bange for at komme til og at det er i orden at græde, det er altid er hårdt at sige farvel, og at det kan være svært at starte på nye ting. Også når man er voksen.

På mandag starter han på fritidshjem. I løbet af denne uge (håber jeg) får han en lillesøster. Det er to vildt store ting! Særligt for en fem årig, og jeg skal virkelig hanke op i mig selv for ikke at hyle over det.

Han kommer til at klare det så fint er jeg sikker på. Både at stoppe i børnehaven på fredag og på sin store dag på mandag. Også selvom, der kommer en baby midt i det hele. Men hvor ville jeg ønske at hun ville skynde sig lidt, den lille pige, så vi lige havde noget tid til at falde på plads. Tanken om at det hele potentielt ramler oveni hinanden kan jeg slet ikke kapere, og for hver dag der går, hvor vi nærmer os fritidshjemsstart, bliver jeg mere og mere spændt på Ottos vegne. Han er også spændt og jeg forsøger at tale med ham om det, uden at smitte ham med min egen frygt omkring det, og indtil videre tager han det i stiv arm. Jeg håber han er lige så sej omkring det mandag morgen når det går løs. Denne gang med en baby i huset (JO! Hun er her fandeme på mandag). Og at jeg også er det. Sej.

Når jeg ikke er ved at brække mig af angst over det, har jeg de positive briller på  – Det er en kæmpe fordel at jeg har barsel, og derfor kan sørge for, at han får en virkelig mild indkøring, med korte dage, fridage og ingen morgenstress, så længe han har brug for det. Men gad faktisk godt at det ikke var lige nu.

 photo foto7_zpseosdwef9.jpg

11 Kommentarer

  • Forstår jeg ikke, hvorfor der findes tøj med Hello Kitty og My little pony til nyfødte? Troede det var noget man med kvalme måske købte til sine børn når de selv bad om det.
  • Er jeg også forundret over hvor mange dragter og bukser i str. 50-62, der har fødder. Jeg husker det som værende virkelig upraktisk.
  • Har jeg endelig fået nye sofaborde. I marmor og kork som jeg ønskede mig. Mega praktisk med små børn (det passer ikke, men de er flotte, så hvad fanden).
  • Er jeg blevet svært glad for pizza-sandwich med skinke, ost og dressing, og skal virkelig være efter mig selv for ikke liiiige at smutte forbi pizzeriaet længere nede af gaden på alle tider af døgnet. Har kun spist to… på en uge.
  • Har jeg lakeret mine tånegle, hvilket nærmest var en workout.
  • Overfortolker jeg ALT hvad min krop gør og har flere gange været overbevist om at NU føder jeg.
  • Har jeg i løbet af denne graviditet købt intet mindre end ni jakker. Ikke fordi jeg mangler, det er nemlig min last i forvejen, men det er den type tøj, der redder flest tøjkriser, særligt når man er tyk i det og kun går i sort.
  • Kan jeg ikke holde ud at jeg (nok) når den tid jeg har hos jordemoderen i morgen. Skulle sgu da for helvede føde inden! Tænkte jeg i hvert fald da jeg fik tiden. Lort.
  • Er jeg så træt af mavesyre, der vælter ud af mit spiserør i tide og utide.
  • Ved jeg sgu da godt at hvidt brød og dressing ikke ligefrem nedsætter ovenstående.
  • Har jeg opdaget en ny pissegod shampoo, der er fri for alt det forbudte, men dufter forbudt. Den er fra Windle & Moodie.
  • Kommer jeg virkelig til at savne mit graviditetshår. Det ryger jo for helvede af når man har født.
  • Kunne jeg faktisk godt spise noget med ristede løg lige nu.

 photo Skaeligrmbillede 2015-04-13 kl. 21.47.52_zpseybjx2gi.png

Følg bloggen og mig på Instagram @sneglcille og på Facebook

17 Kommentarer