På lørdag bliver Otto 5 år, og præcis som alle de andre år er jeg allerede nu ved at gå i stykker over, hvordan tiden er fløjet. Der er ingen tvivl om, at de sidste 5-6 år har været de mest begivenhedsrige so far, på godt og ondt. Jeg tror jeg beskriver det hvert eneste år, hvordan at det føles som om at han har været her altid, men alligevel som om at han lige har ligget i min mave. Det er fuldstændig ubegribeligt, at den lille 3 kilos orm, jeg med nød og næppe pressede ud af min krop for fem år siden, nu er et selvstændigt individ, der kan skrive sit eget navn og fortælle røverhistorier som ingen anden jeg kender. Det er lige til at tude over.

Vi kører hard core fødselsdagsweekend, med fuldt program og gæster både på dagen (lørdag) og igen søndag, så jeg er i fuld gang med at google ‘Batman kage’ ‘ninja pynt’ og ‘spiderman kageform’ (temaet er med andre ord, eller faktisk bare Ottos ord: ‘noget sejt, med ninja, batman, spiderman og æblekage’). Jeg har som altid lidt for høje ambitioner til egen kunnen, men hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg ret godt lide det der med at gå all in når det kommer til hans dag. Det er trods alt kun en gang om året, så kan vi fyre op for noget shake N bake og måltidskasser alle de andre dage.

Sidste år blev der lavet en film til Superbrugsen på hans dag, og selvom det endnu ikke er lykkes mig at se den med lyd, elsker jeg den alligevel. Se eller gense den her:

2 Kommentarer

Som mange af jer ved, boede jeg i Barcelona dengang jeg mødte Ottos far, og har lige siden drømt om at komme tilbage. Om lidt mere end en uge går det ønske i opfyldelse, når vi skrider til Barcelona i 3 dage, uden børn.

Dog er det gået op for os, at det er ubehageligt dyrt at finde bare et nogenlunde hotel at bo på. Vi vil jo helst bruge vores penge på tapas og shopping, men er heller ikke friske på at dele badeværelse med en flok andre turister. Med andre ord er Hostels et absolut no go. Vi har luret lidt på Airbnb, men vores humør lige på denne tur, er nok mere til hotel. Så derfor spørger jeg nu dig, der sidder på den anden side af skærmen og som har været i Barca for nyligt. Hvilket hotel skal vi bo på? Jeg drømmer om at bo i Eixample-distriktet, da jeg kan finde rundt der. Men er efterhånden åben for det meste, særligt hvis vi kan slippe under 2500 for de tre nætter vi er der. Håber der sidder nogen derude, der kan smide et hotelnavn og en URL efter os. Tak.

Opdateret: Vi har nu booket et fint lille hotelværelse med balkon (og bad) … Tusind tak for jeres hjælp!

 photo barca_zpsb2267e7c.jpg

Barcelona 2007

 

10 Kommentarer

Ottos hår var blevet så langt, at det både generede hans udsyn og dermed også dækkede hans ualmindelige (hvis jeg selv skal sige det) smukke grønne øjne. I nakken var det heller ikke helt godt og i virkeligheden var det bare blevet noget værre rod med den frisure. Jeg har altid svoret kun at få ham klippet hos en frisør, fordi jeg er en snob, der synes at hjemmeklip er for dem, der køber buræg, holder ferie i Lalandia og går på Jensens bøfhus (shallow much?). Dog faldt dråben, da Otto i morges måtte røre i havregrøden med den ene hånd og med den anden holde hans lange lokker til siden for overhovedet at se noget.

‘Du skal klippes i dag’ blev returneret med et skeptisk blik og kommentaren ‘Hos Dorte ikke? … Dorte er Ottos frisør, som desværre har en del ventetid, og da planlægning for tiden lidt går op i hat og briller herhjemme, er det ikke lykkedes mig at få en tid til ham hos Dorte.

Så efter lidt overtalelse, noget ninjaturtles på Netflix og et løfte om ‘sejt ninja-far-hår-der-stritter-lidt-til-siden’ og tanken om at vi altid kunne gå maskinklip-vejen igen, gik jeg igang med at klippe mit stakkels barn. …

Og… Bortset fra et par ujævnheder her og der (jeg vælger at kalde det tekstur) synes jeg faktisk, at jeg er sluppet ok fra det (ved ikke om Dorte eller nogen anden med en uddannelse indenfor faget er enige), min indre snob har ikke taget skade og barnet virker ret tilfreds med resultatet, hvilket må siges at være det vigtigste.

 photo Skaeligrmbillede2014-08-16kl143511_zpsa51dcb91.png

Jojo, et semester på frisørskolen ude i Nordvest tilbage i 2001 er ikke spildt …

12 Kommentarer

Hvad er oddsene for at den dag vi er til brandmandsdag på Rådderen, er den samme dag vi bliver evakueret fra vores lejlighed på grund af ildebrand i skorstenen?? …

 photo brandmand1_zps090651e8.jpg

Lig nul skulle man tro! Men nej. Således blev vores søndag aften lige en tand mere spændende end planlagt. Der kom hurtigt styr på ilden, og vi slap med forskrækkelsen og oplevelsen. For Otto var det lige dele uhyggeligt og interessant og da han var kommet sig på chokket over at vågne på gaden, halvnøgen, i mine arme, med sirener og røg over det hele, fik vi os en snak om ildebrand og sikkerhed, hvilket ærlig talt nok aldrig er en dårlig ide.

 photo brandmand3_zps9affcd96.jpgHermed en kærlig reminder til alle (mig selv inklusiv) om lige at få sat de der røgalarmer op og/eller skiftet batterierne i dem, der blev taget ned fordi de bippede hysterisk efter nyt batteri (hvorfor sker det i øvrigt altid om natten?! … Åh og husker i Friends-episoden med Phoebe og brandalarmen? …. Ja. nu er jeg ude på et sidespor i en vigtig opfordring…). Det er eddermame ikke for sjov det der brand.

Sidst men ikke mindst, kæmpe ros til Københavns Brandvæsen, både for et fantastisk og sjovt event på Rådhuspladsen og for hurtig udrykning.

3 Kommentarer

Otto vågner gerne mellem klokken 6 og 7 i weekenderne, hvilket er fucking tidligt, særligt når jeg ikke kan finde ud af at gå i seng før engang ved 1 tiden, jeg har jo weeeekend for pokker. Dog er jeg egentlig ok til at stå tidligt op, da jeg aldrig har haft behov for særlig meget søvn, og vist er det der kaldes et C-menneske, eller også lider jeg bare af seriøs FOMO (Fear of missing out). – Jeg går helst sent i seng og står gerne tidligt op. Der er dog grænser! Og da O i morges satte sig op og med bestemt røst sagde at nu var det morgen, kunne jeg ud fra himlens pastel-farvede skær godt se at det var en stor fed løgn. 05:09 sagde uret. Dette satte gang i en længere diskussion om, hvor vidt det ville blive en god dag med godt humør, når man står op så tidligt på en søndag. Efter en del piveri (primært fra min side) gav jeg mig, og klokken 05:40 satte jeg kaffe over og joinede morgentypen i sofaen og så Ramasjang sove. Nu er klokken snart 7 og jeg er så småt begyndt at blive et menneske. Tænk sig, at dette var hverdagskost for bare få år siden. Seriøst, Otto vågnede mellem 4 og 5 de første tre år at sit liv, et tidspunkt, der virkelig ikke er værd at være vågen på, ved mindre det foregår på Guldregn i en brandert.

Hatten af for jer, der lige nu gennemlever det med morgenfriske idioter børn på daglig basis. Det er tortur og bør forbydes.

 photo Skaeligrmbillede2014-08-10kl065855_zps827e2b08.png

12 Kommentarer

Jeg er begyndt at spise morgenmad, og dette i sig selv er shocking news. Alle der kender mig ved at min morgenmad som oftest består af en kop kaffe on the go og måske, men også kun måske, et stykke frugt. Men fordi jeg har været ramt af den store stygge dårlige samvittighed, som vi forældre ikke kan slippe for, hvor jeg har følt at jeg ikke får set mit barn nok, da vores dage typisk flyver afsted, og vi kun ser hinanden i et stresset tempo om morgenen, hvor jeg hører mig selv gentage ting som ‘tag lige sko på’, ‘har du spist dine havregryn’ og ‘hvor er din rygsæk’, mens jeg løber rundt i strømpebukser og BH, mens jeg sipper neskaffe og prøver at finde et eller andet, jeg har smidt væk, og så igen helt trætte og brugte over en omgang aftensmad senere på dagen, hvor vi allesammen er røvhamrende trætte. Jeg har med andre ord besluttet mig for at prioritere vores morgener. Så vi står en halv time tidligere op, Otto og jeg, og så laver vi morgenmad og hjemmepresset juice. Vi spiser sammen og læser bøger ved bordet, og hånden på hjertet, vi har ingen morgen-konflikter haft i den tid, hvilket er en fucking bedrift taget i betragtning af hvordan vores morgener har set ud.

Jeg er klar til min medalje nu!
 photo morgenmad_zps8f8a4890.jpg

Min nye morgenmads-livsstil har tilgengæld en sær bivirkning, nemlig hovedpine. Ok, jeg ved jo reelt set ikke om det skyldes morgenmaden, men det er da pudsigt, at jeg har haft det nærmest non-stop, siden jeg begyndte mit morgenmadstrip. Min teori er, at jeg spiser mindre sukker, eftersom at mit blodsukker ikke styrtdykker op ad formiddagen og at min krop derfor kvitterer med en form for abstinens-hovedpine.

Dog har jeg besluttet mig for at fortsætte på denne måde, først og fremmest fordi det er optur at have gode morgener med yndlingsdrengen, men selvfølgelig også fordi at min sukkerjunkie-krop nok har ret godt af det på længere sigt. – Ret passende fik jeg i går et nyhedsbrev fra Aarstiderne, der fra næste uge tilbyder morgenmadskasser. Noget jeg for en måned siden ville have grinet hånligt af, mens jeg fyldte kaffe i mokkakanden, men som i går gav mening og derfor gjorde at jeg trykkede ‘læg i kurv’. Hermed et tip givet videre, til andre morgenmadstosser.

(Nej, Aarstiderne har ikke bedt mig skrive om dem. Jeg betaler selv for både min morgenmadskasse, juicekassen og måltidskassen hver eneste uge. Jeg synes bare det er smart.)

2 Kommentarer