Jeg pisse elsker varmen. Seriøst! Hepper altid på hedebølger og elsker når vi får dem. Årh mand, bliv for evigt! Jeg tøffer rundt i så lidt tøj som muligt døgnet rundt i disse dage, og fylder mig med kolde drikke og is, og tilbringer tid med dem jeg elsker mest – og jeg er i enkelte øjeblikke en lille smule lykkelig.

ferieOtto har været to dage hos sin mormor, mens hans far og jeg har holdt i hånden på et strandhotel i Helsingør.  Vi kom allesammen hjem i dag med fornyet energi, både barnet og os. De næste par dage, der er de sidste i min ferie, bliver i samme dur som førnævnt, og jeg kan næsten ikke vente. Strand, is, kærlighed.

4 Kommentarer

Gu er det ej nemt at tilgive.  Men det er en kæmpe lettelse når man gør.

At opbygge fornyet tillid på et grundlag der er så søndersmadret, at ord ikke kan beskrive det, og vigtigst af alt, give slip, acceptere og ikke bære nag, er en struggle uden lige, og. av min arm, hvor har jeg kæmpet de sidste fem år. Så meget, at jeg ind imellem ikke fysisk har kunne være i mig selv. Vi taler full blown angsanfald og frygten for aldrig at blive mig selv igen.

Men det var først da jeg gav slip og tillod min egen virkelighed at det blev udholdeligt at leve i.

Og  selvfølgelig er jeg ikke sprunget ud i et eller andet hovedløst projekt i forhold til Ottos far, på grund af lidt sommerfugle i maven og nogle pæne arme. Alt er blevet vendt og drejet en milliard gange, både hver for sig og sammen. For helvede hvor er der blevet talt meget igennem og vi er begge to så opsat på at det her ikke skal eller må gå i stykker. Hvilket kan virke overflødigt og specielt, når man er pisse forelskede og helst bare gerne vil flette fingre og knalde dagen lang, men for os har det været nødvendigt, virkelig at kommunikere, og nærmest lægge en slagplan, for ikke at ende i samme usunde mønster. Alt er blevet vendt på hovedet flere gange, og vi har lært os selv og hinanden at kende på en ny og sundere måde. Det er stadigvæk en proces, og jeg bliver stadigvæk ramt af  fortiden, selvfølgelig gør jeg det, men jeg er for helvede ikke min fortid, og jeg er ikke den samme som jeg var for fem år siden, og det er han altså heller ikke. Er du?

Redigering og filtre i livet er desværre, eller nærmere heldigvis, ikke en mulighed. Og jeg har spildt for mange tårer og tanker på at filosofere over ’hvis bare tingene havde været anderledes så…’ – Jeg gider det ikke mere. For helvede hvor jeg ikke gider det. Det håber jeg at jeg kan minde mig selv om for fremtiden.

 photo Skaeligrmbillede2014-07-19kl123019_zps797a249f.png

9 Kommentarer

Kooom dog ind i kampen! Altså mig ikk?! Der gik sommerhus i den, og efter sommerhus, var der en Backstreet Boys koncert og noget arbejde, der fik al min opmærksomhed. Jeg er tilbage på arbejdspinden ugen ud og så er det ferietid, for real. I en hel uge og jeg glæder mig. Fååårknuaf det er tiltrængt.

Men bare fordi jeg ikke er en flittig blogger, findes jeg endnu. Se bare:

I øvrigt:

  • Påstår jeg ofte at dansk mad ikke lige er mig, men i virkeligheden er tarteletter og pariserbøf noget af det vildeste man kan servere for mig. I går spiste jeg for eksempel fem tarteletter. Og stoppede kun, fordi der ikke var flere.
  • Har jeg fået nye skarpe knive og mangler derfor 3 millimeter af min venstre langefinger.
  • Slog det mig, cirka 5 sekunder for sent, at ‘Stalker’-jokes ikke nødvendigvis er en god ide, når de foregår på skrift, på Facebook, til Australsk eks-crush, 10 år efter man sidst har talt sammen.
  • Satser jeg på, at de der 30 grader vender tilbage for fuld smadder i næste uge. Jeg har nemlig allerede mentalt planlagt at iklæde mig så lidt som muligt og udelukkende indtage kolde drikke.
  • Er jeg et øjeblik fra at skide på det hele og bestille en tur til Barcelona i næste uge, bare et par dage.
  • Har jeg på ingen måde fulgt med i VM, men har dog nydt at høre byen synkron-brøle under de vigtige (?) kampe. Det’ fandme hyggeligt.
  • Øver jeg mig på at slippe af med min perfektionisme. Det går ikke så godt.
  • Er jeg virkelig blevet glad for Snapchat. Det har også kun taget mig et års tid at forstå det.
  • Bliver jeg nødt til at anbefale Foderbrættet på Vesterbrogade. SeriØST. Flabede hotdogs, der smager vildt, drinks, pænt personale, god rom, der kan drikkes rent og en seriøs ice cream sandwich. Gør det lige!
  • Er vi blevet dele-bil-ejere. Af en rød Mercedes med rat i den forkerte side. Jeg syntes det var en dårlig ide. Det gør jeg ikke længere. (se den på Instagram – her)
  • Går det virkelig dårligt for mig i Børn i Byen afstemningen. Kom nu mennesker, bare en lille tredje plads, til mit ego.
  • Glæder jeg mig for vildt til Homeland sæson 4… Ahmen hva?! SPOILER ALERT (seriøst- læs kun videre hvis du har set sæson 3, ellers fortsæt til næste punkt): Min teori er, at Brody slet ikke er død. Men denne mødes med himmelvendte øjne og fornægtelse af alle jeg møder på min vej.
  • Kommer der sgu nok snart en tatovering mere på mit korpus. Det er rigtigt hvad de siger. Mere vil ha’ mere.
  • Får jeg ofte lyst til at købe de der frosne baguettes med hvidløg. Har ikke smagt et siden engang i sidste årti
  • Hader jeg at Spotify er sådan en sladrehank! Selv når Private session er slået til. Hvad så, hvis jeg i smug godt kan finde på at høre lidt Justin Bieber ?! Sgu da ingen grund til at sige det videre.
  • Er mit barn blevet afhængig af Gojibær, som er dyrere end crack, så vi overvejer seriøst at begynde at importere lortet.
  • Viser det sig, at jeg er virkelig god til at fange krabber.

 photo foto2-6_zps36fe461e.jpg

13 Kommentarer

Otto har slæbt en del mudder med hjem fra udflytteren og jeg har lige åbnet en øl, så faktisk er jeg bare noget bas, et knivspids urinstøv og en håndfuld kønssygdomme fra at befinde mig på den rigtige festival. Perfekt.
Jeg har sjældent tjekket min instagram så lidt, som jeg gør i de her dage. Hver gang jeg ser et billede fra festivalpladsen, bliver jeg ramt af et lille stik i maven, også kaldet misundelse. Ville fandme gerne have været med i år, og havde endda fået tilsnusket mig billet og medieby. Men logistikken fejlede, og jeg måtte i sidste uge erkende at det blev et stort no-go. Men hvad fanden. Jeg har netflix, nyvasket sengetøj og kvalitetstid med lillen, mens hans far vælter rundt på en græsk ø med sit kamera og tjener et par skillinger.

Som I måske har bemærket har jeg holdt blog-fri i noget, der minder om en evighed, Måske er det egentlig bare en uge, men hvem tæller. Jeg har simpelthen måtte skrue et tak ned for ambitionsniveauet på det seneste, efter jeg i søndags, på min fødselsdag, fik en form for wake-up call, da min krop mere eller mindre kollapsede midt i noget der skulle være en hyggelig aften. Så bloggen røg i svinget. Men jeg føler jeg har fået trukket vejret nogenlunde, og er ved at være ovenpå igen, og ser frem til et par fridage i næste uge, hvor jeg smider min lille familie i et sommerhus med gode venner, et par bag-in-boxes og noget svensk chokolade.

Siden sidst har jeg som sagt fejret min fødselsdag, jeg har været et smut på Kokkedal slot, kørt utallige ture på den nyåbnede ‘cykelslange’ (cykelbro på havneholmen, der forkorter min tur til arbejde med hele 10 minutter. Score!), anskaffet mig en slow-juicer, hvilket betyder at jeg indtager de fleste af mine grøntsager i flydende form, og sidst men ikke mindst har jeg helt seriøst og uden pis fået en uforklarlig lyst til at forsøge mig med noget Beach Volley (Top 1 over ting der med garanti går over igen) … Med andre ord er I gået glip af potentielt gode indlæg, men så har I lidt til gode.

Jeg satser på at være synlig på de sociale medier de næste par dage (især her), og sikkert også her på bloggen, eftersom at jeg ikke skal arbejde før på torsdag og lets face it, ikke kan blive væk fra det man kalder web.

 photo Skaeligrmbillede2014-07-04kl213901_zps737fa0a6.png
Ovenstående er bare noget af det I går glip af hvis I ikke følger med på Instagram. Skynd jer og kom med!

3 Kommentarer

For længe siden røg ‘opdragelse’ på min usynlige liste over emner jeg ikke skriver om herinde. Af den simple årsag, at det er et emne, der kan få folk helt op i det røde felt. Mig selv inklusiv. Os, de voksne, er sjældent enige med hinanden. Nogle gange ikke engang med os selv – og jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg også ind imellem må give efter for egne principper, at jeg også træder ved siden af og at jeg også har råbt, højt, selvom det er en af de ting jeg absolut ikke tror på.

Trods mit løfte om ikke at skrive om det, er det alligevel noget, der selvfølgelig gradvist fylder mere og mere, i takt med at Otto bliver større.

Otto tester mig for tiden. Ikke hver dag. Ikke hele tiden. Men ofte. Jeg mistænker, at han gennemgår endnu en selvstændighedsfase, og måske forsøger at vise os, at han er en stor dreng. Det ved jeg at han er, og jeg forsøger mit bedste at lade ham være det. -  Og så gik det netop op for mig, at selvom han er ovenud lykkelig for vores nye situation, hvor både mor og far er der, har han altså hele sit liv været vant til at have os, og i særdeleshed mig, for sig selv. Så underbevidst kunne det også være grund til det med den pludselige trods fra hans side. Og det er klart, at der måske, helt uden at vi har lagt mærke til det, er blevet ændret lidt i vores rutiner og dermed også i opdragelsen. Og det forvirrer. Både os og ham.

Jeg håber at ovenstående, leder til en form for gennembrud i form af, at vi de voksne ændrer nogle ting, så de høje bølger fra den trodsige næsten fem-årige, kan minimeres fremover… Lige indtil en ny omvæltning/periode/alder …
 photo Skaeligrmbillede2014-06-15kl200350_zps5f2572e6.png

8 Kommentarer

Først og fremmest et rungende og ydmygt TAK.  I havde jo seriøst jeres klikker på i går. Og der var tale om en klar rekord, læsertalmæssigt, og bloggen nåede et dagligt besøgstal, der svarer til et fyldt Parken under en landskamp. Kommentarerne var overvældende og min mailbox er fyldt med søde ord. I er eddermame gode. Tak.  … Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal sige … udover, at jeg virkelig godt kan lide jer.

Har rendt rundt i en form for lykkeboble hele dagen, og det er jeres fortjeneste. Dog blev boblen en smule beskadiget, da jeg i eftermiddags  blev ramt af en psykopat på en cykel. En af de der midaldrende mænd, der ringer på ringklokken, stormer igennem gaderne og sender spytklatter i alverdens retninger, og overhaler indenom et sted, hvor cykelstien ikke er bred nok til det, og dermed vælter personen de overhaler og råber af dem i samme omgang. Det var mig, der var den person, og mig der blev råbt af, mens jeg lå og rodede rundt under min cykel. Det resulterede i, at jeg måtte trække cyklen hjem, haltende, ydmyget og en smule snøftende. Så nu tilbringer jeg altså Sankt Hans aften liggende med højre ben, der ligner, at det har fået en ekstra knæskal i en mørk lilla nuance, på et bjerg af puder og frosne ærter, mens jeg bliver fodret med romkugler og smertestillende…(Her overvejede jeg at smide et billede ind af skaden, men kom så i tanke om, hvor klammi jeg synes det er at se folks skader, vabler og hudeksem rundt omkring på nettet og de sociale medier, så det slipper I altså for).

For lige at komme tilbage til indlægget fra i går – Jeg leger lidt med tanken om en kort spørgerunde. For det er helt tydeligt, at de fleste af jer har en del spørgsmål omkring denne lidt uventede drejning i mit liv. Forståeligt.
Det er bare lige det der med at finde balancen. For godt nok deler jeg en del herinde. Og med glæde, men jeg vil også gerne have lov til, at holde nogle ting privat. Måske jeg finder på et eller andet Q&A agtigt, eller stjæler MMs interview ide. Det tygger jeg lige lidt videre på, alt imens jeg plejer mit skadede knæ og laver ønskeliste, for ser I, jeg har nemlig fødselsdag på søndag, men DET kommer jeg helt sikkert meget nærmere ind på snarest.

Igen tak. Tak og mere tak.

 photo Skaeligrmbillede2014-06-23kl214728_zps63fde19e.png

9 Kommentarer