Gemte sager #5

INDEHOLDER AFFILIATE

Det er lidt en halvdårlig vane, det der med dagligt at tjekke ASOS for nye varer. Det bliver i hvert fald en anelse dyrt i perioder, men på den anden side er det også virkelig en sjov og rar lille pause for mig, og så elsker jeg at lave de her indlæg, så på en måde går det hele op.
I dag har jeg bare fundet lidt forskelligt fra mine ‘Saved items’ samt et par ring, der allerede er på vej til mig.

gs5

1.Jeg elsker jakker, jeg elsker glimmer… Behøver jeg sige mere? Suk. 750,- HER

2.Sej og fin sort vest-agtig kjole, der er nem at style. Vil bruge den med en t-shirt under til hverdag, måske en tynd strik med lange ærmer når det bliver lidt køligere og med en blondetop under og stilletter til når musikken spiller. 380,- HER

3.Selvom det er vidunderligt at solen og varmen er kommet tilbage, så glæder jeg mig altså lidt til at kunne putte mig i striksager som denne. Orv, den ser rar ud! 700,- HER

4.Der sker lidt meget på den her kjole. Der er flæser, bare skuldre og print, men jeg er sgu ret vild med den og forestiller mig at den er perfekt til ankelstøvler, og til 320,- tør jeg godt tage chancen, selvom den ikke nødvendigvis ligner noget andet jeg har. Find den HER

5. Det er ingen hemmelighed at jeg er storforbruger af tørshampoo… Colab laver nogle helt fantastiske af slagsen og kan nu købes på ASOS. Det er næsten breaking news, altså sådan i hår-regi. Der er flere varianter, men lige for tiden er jeg særligt glad for den sorte her. Prisen? 35 kroner du! HER

6. Jeg har længe godt kunne tænke mig en kraftig nederdel som denne, da det er supernemt at få et simpelt look til at se virkelig dyrt og gennemtænkt ud. Bare en t-shirt og lidt smykker til og man ser mega tjekket ud, synes jeg. Desværre er den udsolgt i min størrelse, men måske du er heldig. 330,- HER

7. Kjoler som denne, der føles som at have natkjole på, men ser ud af så meget mere, er jeg kæmpe fan af. Som med cirka alt andet jeg ifører mig for tiden, skulle det være med ankelstøvler, bare ben, et par halskæder og en oversized blazer over. 220,- HER

8. Min erfaring med den her top er, at man skal være lidt hurtig, hvis man skal have den. De bliver nemlig udsolgt på kort tid. Med god grund. Pasform og materiale er virkelig lækkert. Jeg har i hvert fald været glad for min i sort, og nu har jeg klikket en hvid hjem også Måske lidt farligt, taget mit indtag af chokolade i betragtning. Men altså, den koster 100,- HER

9. Jeg bliver helt i tvivl om jeg har vist jer denne allerede. I hvert fald har jeg haft den liggende på min ønskeliste i lang tid. Synes den er så smuk og sej, og jeg ville ønske at jeg skulle til noget snart, der var fint nok til at jeg kunne hoppe i den… Den koster 600,- HER

 

   

Forhastet morgen, ny trøje og noget om pinlige fødsler

Jeg fik lov til at sove lidt længere i morges, imens min mand stod op med børnene. Det er der sådan set ikke noget nyt i, da vi ofte aftaler på forhånd, at den der tager natten, får lov til at sove om morgenen. Så undgår man for det meste gnavne samtaler og man kan med god samvittighed vende sig om på siden og snorke videre. I nat havde jeg Uma-vagten, så derfor snoozede jeg til lidt over 7, lige indtil jeg kom i tanke om, at det jo var mig, der skulle aflevere begge børn, og skulle direkte på kontoret bagefter. Jeg fløj ud af sengen og endte i det samme tøj som i går, lavede en stærk kop kaffe i et papkrus med en panda på fra fødselsdagen i går, droppede makeup og fik skovlet begge børn, der gudskelov var blevet affodret og havde fået smurt madpakke af førnævnte mand, op på min cykel, inden turen gik mod skolen for at aflevere Otto, derefter vuggestuen med Uma og så en detour forbi Lagkagehuset for at købe morgenmad til mig selv, da den ene kop pandakaffe kombineret med høj puls ikke var godt for blodsukkeret. Jeg nåede frem til Andedammen lidt senere end beregnet og en anelse forpustet. Min morgenmad blev derfor spist med den ene hånd, mens jeg gik igennem mine mails med den anden. Men pludselig var det som om at jeg havde i indhentet al den forsømte tid og mit blodtryk fandt sin rytme igen, og sørme om der ikke også stod en pakke på mit skrivebord med en spritny t-shirt i, sådan at jeg kunne skifte fra den knap så rene trøje fra i går, og dermed føle mig lidt mindre utjekket. Makeup fik jeg også styr på, og så blev jeg inviteret med til at tale lidt om pinlige fødsler i Canas Jordemoderonsdag på Facebook – I kan se hvordan det gik på hendes facebookside lige nu, eller på hendes blog lidt senere i dag.

Jeg håber I har en dejlig onsdag. Om ikke andet så bare fordi at solen skinner og at der faktisk kun er et par dage til weekend.

image

Førnævnte trøje som jeg er trukket i, er designet af Custommade for Kræftens Bekæmpelse og er en del af dette års Støt Brysterne kampagne. Jeg synes faktisk, at den er skide pæn! Jeg har den i grå (i en str, Small) og den kan du få HER, men den findes også i hvid HER.

 

 

 

Syv år

‘Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var sådan en mor, der gad alt det der frilufts-noget som du og far elsker.’

‘Hvad mener du?’

‘Altså sådan en mor, der gad at klatre i træer og sove i telt og sådan noget’

‘Ej! Sådan en mor gider jeg slet ikke have. Jeg har allerede verdens bedste mor’

Og samtaler som ovenstående er bare en flig af grunden til at jeg ind imellem føler, at jeg ikke kan være i mig selv af bare kærlighed til det lille store, empatiske, kloge, kærlige, smukke, dejlige menneske, der i dag fylder syv år.

S Y V.

At det i dag er syv år siden, at han en eftermiddag på Frederiksberg dukkede op efter mange timers arbejde og smerte. Med sort hår og en firkantet mund, der græd, mens hans sorte øjne kiggede dybt i mine og jeg udmattet og skræmt ikke fattede en meter af, hvad der foregik omkring mig, er så underligt at tænke på. På en måde er jeg glad for, at jeg den eftermiddag ikke vidste, hvor meget kærlighed jeg ville udvikle for ham, for det er næsten ikke til at tro, at det er muligt at elske nogen så meget og så dybt. Men det gør jeg. SÅ inderligt.
Uden ham, ingen mig.

Tillykke med fødselsdagen Otto. Jeg elsker dig.

 

image

   

En ny start og begyndelse

Vi har, som I ved haft en del på tegnebrættet de sidste uger, sådan fremtidmæssigt. Stille og roligt  er brikkerne så småt ved at falde på plads, og selvom vi stadigvæk kan blive helt i tvivl om hvorvidt det er den rigtige retning vi er på vej imod, har vi dog taget nogle beslutninger. Det betyder blandt andet, at Otto på fredag starter på en ny skole. I en anden bydel. At vi kraftigt overvejer at vinke farvel til Vesterbro. Men dog har besluttet at blive i byen, bare i noget større, tættere på Ottos nye hverdag og at vores (Læs: Min mands) husdrømme bliver et kompromis i form af et sommerhus eller en hytte i en skov et sted. Indtil videre.

Vi går i gang med at sætte vores lejlighed i stand og vil derefter forsøge at bytte den til noget større på Østerbro, Kbh K eller måske Frederiksberg, for i vores fremtidsransagelse gik det lidt op for os, at det vi og især min bedre halvdel er træt af er måske bare Vesterbro, og i særdeleshed vores lejlighed, som vi har haft i et helt årti og som begynder at føles lille i takt med, at vores børn vokser.

Om et sommerhus og noget mere plads er nok til at gøre noget ved den klaustrofobi vi ind imellem føler i byen, må tiden vise, men det føles imidlertid som en god retning, og særligt bypigen i mig jubler en lille smule.

Det bliver godt. Selvfølgelig gør det det.

Screen Shot 2016-08-22 at 16.13.33

 

En simpel og rar weekend

Jeg har ikke blogget de sidste par dage, hvilket udelukkende skyldes, at jeg ikke har haft min computer fremme på noget tidspunkt. Jeg har derimod været ret aktiv på både Snapchat og Instagram, så der er selvfølgelig en del af jer der allerede ved, hvad min weekend er gået med, men da det kun er cirka en tredjedel af jer, der følger med på Instagram og endnu færre på snapchat (jeg hedder sneglcille både det ene og det andet sted, hvis I gerne vil være med) kan jeg fortælle, at vi i går så Pride paraden, hvilket vi gør hver eneste år, men i går var det fra vores vindue, men det var bestemt heller ikke en dårlig ide. Vi følte stadigvæk at vi var med i festen og havde perfekt udsyn. Og hele tre gange oplevede vi, at dem vi fik øjenkontakt med var læsere af bloggen, i hvert fald blev der råbt Sneglcilleeeee! og vinket op til os, og tak for det til jer der turde. Otto synes i hvert fald at det var mega SEJT, og det gjorde jeg helt ærligt også.

Screen Shot 2016-08-21 at 20.55.57

De små to timer det tog paraden at gå forbi vores vinduer, var som et kæmpe skud lykke direkte i pulsåren og vi var alle nogle storsmilende tosser resten af dagen, også selvom vi ikke nåede hverken at gøre rent, eller nogle af de tusind andre ærinder vi havde den dag, i stedet spillede vi Playstation, spiste flødekartofler og lagde planer for Ottos fødselsdag på tirsdag.

I dag har vi været noget mere aktive. I formiddags hoppede vi alle i Volvoen og kørte til Heatherhill i Nordsjælland, som er en samling af de smukkeste bakker lige op til en skøn strand. Her gik vi tur i nogle timer og drømmeshoppede huse langs kysten, inden vi returnerede til bilen, hvor vi spiste toast og is. Børnene sov og jeg flettede fingre med min mand (hurra for automatgear) hele vejen hjem.

Screen Shot 2016-08-21 at 20.56.12

Så i virkeligheden en virkelig simpel, men helt utrolig dejlig weekend.
I morgen er det mandag og vi har en af de der dage, hvor puslespillet slet slet ikke går op, og vi har langt fra løst det endnu, men jeg håber at et mirakel sker, og at vi enten får foræret en ekstra time på en eller anden måde, eller bare får det til at fungere uanset. Sådan må det blive.

Screen Shot 2016-08-21 at 20.56.29

Lykken er også brunch om eftermiddagen og en pizzasandwich under dynen

I går var sådan en dag, hvor jeg faldt i søvn helt boblende af lykke. Godt nok allerede ved 18:30 tiden, få minutter efter at Otto og jeg havde fundet ‘Transylvania 2’ frem på iPaden. Jeg havde hentet ham direkte fra skole klokken 14, og vi tilbragte derefter nogle timer på en cafe, hvor jeg med telefonen i flightmode, lyttede til hans mange fortællinger, mens vi spiste brunch. Brunch fordi at Otto afslørede, at han længe havde drømt om at få en hel brunch for sig selv, så sådan blev det. I en travl hverdag med børn og arbejde og pligter, bliver det hele hurtigt en anelse mekanisk føler jeg. Ikke fordi vi ikke har gode og hyggelige stunder normalt, og jeg er også heldig at have et arbejde, hvor de færreste dage ligner hinanden, men altså hverdags-trummurum kan ikke undgås, og lige der i går på cafeen med vores brunch og lemonader, og med de smukkeste grønne øjne jeg kender, hvilende på mig, følte jeg, at jeg for første gang længe stoppede op og var i nuet, sådan for alvor, og jeg kunne lidt have tudet af lykke. Han er sådan et dejligt lille menneske og jeg er så stjerneglad for at han er min.

Efter vores sene brunch, hentede vi Uma, der var en anelse træt og gnaven og som derfor godt gad at se lidt film med os, inden hun klokken 18 pegede på sin seng, og fem minutter efter gik kold.

Otto og jeg puttede os under dynerne i min seng og gjorde klar til at se film, men som sagt var det ikke meget jeg nåede at se og vist heller ikke Otto, for da jeg vågnede halvanden time senere sov han også. Jeg faldt også i søvn igen, men blev vækket ved halv ti tiden da min mand kom hjem fra arbejde, med en pizzasandwich fra mit yndlingssted (pornopizza i Gothersgade, eller Pizzahuset hedder det vist bare, men det bliver kaldt pornopizza af de fleste københavnere, da de i 00erne altid viste Kanal København på deres tv om natten, og her var der altså porno), og igen blev jeg ramt af det der lykkeglimt, som jeg sad der i mørket, med min sovende dreng ved siden af mig, en sandwich med den helt rette mængde pesto i hænderne, et sovende pragteksemplar af en pige i rummet ved siden af og en smilende mand i fodenden. Heldig! Selvom jeg til tider lader mit lidt sarte sind tage over og godt kan være bekymret og trist over ubetydelige ting, er det stunder som dem i går, der gør at jeg bare ved, at det hele nok skal gå og at jeg har alt det jeg drømmer om, og at resten nok skal følge trop.

Screen Shot 2016-08-19 at 11.32.14

   

Om at trække i land og være ok med det

For en uge siden skrev jeg en mail, der var en anelse svær at få formuleret og ikke mindst at sende, hvilket jeg faktisk også først har taget mig sammen til i dag. Om det er følelsen af at have spildt nogens tid, måske endda min egen også, eller det der med at give slip på noget, der er en drøm, en af de helt store endda, men dog en drøm der har ændret sig, der gør det så pokkers svært, det er jeg ikke helt sikker på, men rar er følelsen ikke. Og så alligevel, for at stoppe op, mærke efter og sige fra, er ikke en dårlig ting.

Mailen jeg sendte var til min redaktør. Den bog vi er ved at lave, har jeg ikke længere lyst til at skrive. I hvert fald ikke i det format, der først var planen. Formålet med den er stadigvæk vigtigt for mig. Helt vildt. Og drømmen om at blive forfatter er stadigvæk den største jeg har. Men ikke for en hver pris.

Det var en blanding af lettelse og sorg at få sendt ordene afsted, for det føles på en måde som et nederlag og en skuffelse, sådan at trække stikket fra noget, der betyder så meget for mig. Men omvendt er det som om, at mine skuldre er lidt lettere og der igen er plads til at tænke tanker, der giver plads til en ny process, en god en, og en hvor jeg forhåbentlig har mig selv med hele vejen, sådan helt ægte.

image

 

hvisk smykker + video

INDLÆGGET ER SPONSORERET

image

Som I der følger med på Snapchat allerede ved, var jeg i fredags ude og skyde en video for hvisk, til deres virkelig fine arrangement i showroomet, der bød på slik i lange baner og selvfølgelig et kig på at alle deres smykker. Resultatet kan I se længere nede i indlægget.

Jeg blev bedt om at vælge nogle hverdagssmykker, samt nogle smykker, der kan bruges til fest. Som jeg tidligere har nævnt, er jeg først for ganske nyligt blevet en smykkepige, men jeg er i den grad også kommet efter det, og faktisk føles det helt forkert for mig nu, hvis jeg ikke har et eller andet på. Et par halskæder, eller nogle armbånd, et eller andet.

image

Kort halskæde HER // Pendant med skarabæ HER // Lang guldkæde HER

Jeg bruger egentlig ikke flere smykker til fest end til hverdag. Så skulle det være et par øreringe, hvilket jeg sjældent har på – Så derfor føles det helt naturligt lidt mere festligt, når jeg tager sådan et par i. I videoen viser jeg dem som også er på billedet herunder. De er ret nedtonede, men det er helt bevidst, da jeg nogle gange godt kan få følelse af at smykkerne bærer mig og ikke omvendt, hvis altså de er for prangende.

image

Øreringe HER

Og så til videoen. Den kommer her. Den labre blondine ved min side er i øvrigt den evigt søde Amalie, og min kjole den er fra Custommade.

Smykker i videoen:
Lille ring over min forlovelsesring HER
Armbånd HER og HER
Kort halskæde HER
Pendant med skarabæ HER
Lang guldkæde HER

Øreringe HER

Blogfri tirsdag

Jeg er tæt på at være rask. I hvert fald rask nok til at kunne fungere. Min stemme knirker endnu og jeg hoster mere end dengang jeg røg en pakke Kings hver dag, men feberen og hovedpinen er væk, så jeg føler at jeg er tilbage.
Fordi jeg har savnet kontoret og dets smukke indhold, altså mine fem kollegaer, cyklede jeg i morges forbi Emmerys og købte croissanter for 140,- … Men her er bare ingen Andedamer udover mig… Så. Det er altså meget smørbagt til en enkelt dame, men altså. Challenge accepted.

I går bloggede jeg slet ikke. Og selvom overskriften til det her indlæg kunne lyde som en nyt (og lidt kedeligt) koncept, er det heldigvis slet ikke tilfældet. Stilheden i går skyldtes blot at dagen fløj afsted med møder og godt selskab, og at lysten til at sidde foran en skærm ikke helt eksisterede, før om aftenen, hvor jeg prioriterede at se Landmænd søger kærlighed i stedet for at arbejde.
På en eller anden måde var det helt rart at holde nallerne fra WordPress og i stedet tænke over de indlæg, jeg kunne have skrevet. Faktisk endte det med, at jeg nu har en ny håndfuld ideer til indlæg jeg vil skrive, samt kæmpe lyst til at få skrevet dem. Perfekt.

Nå. De der croissanter spiser jo ikke sig selv, og mit sexede momsregnskab har desværre heller ikke lavet sig selv, selvom jeg har sendt det mange truende tanker… Jeg vender tilbage lidt senere, nok med croissantkvalme, talfrustration, og en video.

Screen Shot 2016-08-17 at 10.36.42

   

Dynekontor, et telefonopkald og noget om kærlighed

Det var noget optimistisk af mig, at lade som om at jeg var frisk i morges. Men jeg fakede det sgu meget godt. Altså lige indtil jeg måtte kravle rystende tilbage under dynen. Sprang ud af sengen. Lavede morgenmad. Improviserede madpakker til skoledrengene, der godt nok endte med at bestå af gulerodsstave, bananpandekager og cherrytomater (note to self: køb ind). Afleverede Uma i vuggestue. Og så var der ikke mere energi tilbage og jeg måtte igen tilbage i min seng. Piiis. Jeg er i det der irriterende stadie, hvor jeg har det fint, så længe jeg ligger ned eller sidder musestille, men så snart jeg bevæger mig for meget rundt, kommer hedeturene, den tørre hoste og hovedpinen og tvinger mig ned igen. Øv.
Heldigvis er min chef en guttermand, som har givet mig lov til at arbejde fra dynerne i dag.

Om lidt skal jeg foretage et virkelig vigtigt opkald, og jeg har sjældent været så nervøs. På den gode måde mest. At jeg lyder som en tegneseriefigur når jeg taler altså på grund af alt det hosteri og snot jeg har udsat min stemme for de sidste par dage, hjælper ikke sådan rigtigt på nerverne. Men det bliver så godt. Mere om den sag senere på ugen.
Og noget helt andet, jeg også lige vil dele med jer. I går postede Bahnebloggen et indlæg fra min hånd om kærlighed. Selvom der på Bahnes Facebook er nogle stykker, der synes at det er noget pjat, er jeg faktisk ret stolt af det, og jeg mener hver eneste ord. Jeg synes oftere og oftere at jeg oplever, hvordan enkelte ikke kæmper for kærligheden. Dermed ikke sagt at man skal blive ved, for kærlighed skal ikke være en konstant kamp. Men det skal heller ikke være noget man taber på gulvet bare fordi der er modgang og svigt. Hvis kærligheden er der, kan det altså godt blive godt. Jeg ved hvad jeg taler om. Faktisk.

Nåhm, I kan læse indlægget her, hvis I har lyst.

Nu vil jeg hoste igennem og finde min telefon frem og få det vigtige opkald ud af verden.

Screen Shot 2016-08-15 at 10.06.17

Sygesnak og SØNDAGSSHOPPING: Jakken med slangen

INDEHOLDER AFFILIATE

Jeg er feberfri, mine bihuler er ikke længere under pres, men min hals er tilgengæld indtørret og øm, og jeg er udmattet og træt, på trods af at jeg nok har sovet sammenlagt 30 timer siden fredag aften. Nå, men I skal ikke snydes for Søndagsshopping, slet ikke når jakken, som jeg fortalte jer om tidligere på ugen, nu er nået frem og har været med i gården, hvor jeg fik indåndet lidt frisk luft og lokkede ældstebarnet til at knipse nogle billeder af mig og af den, jakken. Jeg elsker den. Det gør jeg.

image

Hvis du også elsker den, så kan den altså købes hos gode ASOS til 480,- lige HER.

Er man lidt mere til jakker uden slanger på ryggen, findes der et udmærket udvalg lige HER.
Jeg går personligt og flirter lidt med denne, altså sådan til dage, der ikke lige er slange-på ryggen-passende.

Nu vil jeg forsøge at lokke min ualmindeligt søde mand, som har taget alle tre børn hele weekenden og vasket alt vores tøj, til at klø mig i håret indtil jeg falder i søvn. Inden jeg i morgen springer frisk ud af sengen, med normal hals, klar til en ny uge med møder, overskud og mange timer på kontoret.

God søndag.

image

Bagholdsangreb af noget tarvelig forkølelse og en vigtig weekend

Jeg er blevet syg. Helt uden advarsel. Jeg forstår det faktisk ikke. Ikke så meget som en hovedpine, et nys eller et host, har advaret mig. Fra det ene øjeblik til det næste, var det i går aftes som at blive ramt i hovedet af en snothammer, og jeg er nu i skrivende stund sengeliggende, med ømme bihuler, propper i ørerne og hudløst næseparti. Ved min side er en lige så syg dreng, en iPad og en kop gurkemeje-te (er præcis så vammelt som det lyder, men det skulle åbenbart være the shit når man ikke er på toppen).

Som I måske så, var det min mand, der rundede Fredagsfølger på Snapchat af i går, da jeg simpelthen gik i brædderne et eller andet tidspunkt mellem klokken 21 0g 22. Jeg nåede ikke engang at sætte tænderne i den romkugle, selvsamme mand havde købt til mig. Natten har jeg brugt på at forsøge at blæse snot ud af hovedet på mig selv, uden held, har tilgengæld snart ikke mere hud tilbage i ansigtet, så med andre ord en ret vild fredag nat.

Det er en vigtig weekend. Heldigvis ikke i den forstand, at jeg skal præstere det store, men der skal tages nogle store beslutninger om vores fremtid. Boligsituation og Ottos fremtidige skolegang, rejse- og arbejdsplaner, skal tales grundigt igennem, og det er lige dele angstprovokerende og virkelig spændende på den gode måde.

Jeg håber jeres weekend er snotfri og fyldt med pandekager og rødvin.

image