VIND et halvt års gratis streaming og 500,- til Just Eat

REKLAME FOR C MORE

Jeg fik i første omgang øjnene op for C More da jeg opdagede, at de havde filmen Lion, som er en af de bedste film jeg nogensinde har set. Det er en af de der film, der går ind og sætter dybe spor og som både er smuk og SÅ vellavet, at det er svært ikke at se den endnu engang. Seriøst, se den lige. Av og wow! (Du kan få 2 måneders gratis adgang til C More lige HER)

Siden hen har jeg lært, at der også ligger en masse serier, mange med flere sæsoner end på andre streamingtjenester, og når man har det med at gå i binge-mode, er det et kæmpe plus.
En af de første jeg gav mig i kast med, i selskab med min bedre halvdel, var Peaky Blinders, som jeg har fået anbefalet et hav af gange, men styrede udenom til at starte med, fordi at det ikke umiddelbart var et plot og en setting, jeg normalt ville vælge, ud fra beskrivelsen. Det er da uden tvivl også mest min mands kop te, og til at starte med, var jeg ikke synderligt imponeret, MEN jeg er sgu alligevel hoppet lidt med på vognen, og har slugt de første sæsoner med velbehag, og glæder mig nu til at komme i gang med 4. sæson.

Derudover er jeg blevet hooked på Parenthood, der er en dramaserie med et touch af komedie, som er let spiselig, og er en af de serier jeg ser alene. Derudover faldt jeg tilfældigt over Mary Kills People, som jeg har virkelig svært ved at slippe igen.

Jeg er ret glad for udvalget på C More, der skiller sig ud, og byder på et hav af serier, som jeg enten slet ikke har hørt om, eller ikke vidste var til at se i Danmark. Det er i min bog et kæmpe plus.
På min to see-liste står lige nu: The Missing, Mr. Mercedes (baseret på Stephen King bogen),  og Gåsmamman.

Du kan som sagt få 2 måneders gratis streaming på C More lige HER – Oooog så kan du vinde 6 måneders gratis adgang + et gavekort på 500,- til Just Eat (!) hvis du i kommentarfeltet herunder fortæller mig, hvilken serie fra C Mores udvalg du gerne vil kaste dig ud i i aften …

Glæder mig til at læse, hvad I er til ….

Koks i kroppen

I virkeligheden har jeg sjældent haft det bedre, særligt fysisk. Som mange af jer, har været søde til at kommentere på, har jeg gennemgået en lille transformation over de seneste måneder. Jeg spiser sundere, bevæger mig mere, og det kan mærkes, både på humør, fysik og på mit tøj, der ikke længere passer mig.
Jeg føler mig stærk, har mere energi og kan lide det jeg ser i spejlet. MEN jeg er samtidigt presset på andre aspekter, meget mere end jeg har været det længe, og det reagerer jeg på, også fysisk.
Min krop har altid reageret længe før min hjerne, når noget har gået mig på og jeg har flere gange oplevet at føle mig fysisk syg og først noget tid efter fundet ud af, at det har været psykiske omstændigheder, der har sat sig som feberfølelse, kvalme og svimmelhed. Jeg kaster op, når jeg er nervøs eller ked af det, mine hænder snurrer, når jeg har for travlt eller er presset, jeg får nældefeber i pressede perioder, og er i det hele taget fysisk utilpas, når noget går mig på. Faktisk kan jeg huske at jeg i årevis som barn var overbevist om, at noget måtte være helt galt. Fordi jeg var svimmel og havde kvalme næsten hver dag. Det viste sig, at aftage som mobningen stoppede.

Min krop reagerer for tiden, og jeg ved heldigvis godt hvorfor, hvilket gør det en anelse mere udholdeligt.

Knuderne gør mig bekymret, den store omvæltning i at være flyttet langt væk “hjemmefra” fylder på godt og ondt, følelsen af at bo i noget, der er ufærdigt gør mig skør (Vi har hverken bad eller toilet på nu fjerde uge) og alt det betyder, at jeg blandt andet har svært ved at sove om natten, at jeg nemt bliver ked af det, at jeg glemmer ting konstant, og så har jeg ikke haft menstruation i to måneder. Sidstnævnte er for mig, der af min gynækolog er blevet erklæret “hyperfertil”, i øvrigt ekstremt stressende. Jeg har brugt flere penge på graviditetstests de sidste par uger end på kaffe, og det siger en del. Dog kunne min læge berolige mig med, at netop nye omgivelser og vægttab alt sammen kan være med til at kroppen går lidt i stå og “glemmer” at der er nogle æg, der skal løsrives og ud af systemet. Det beroliger mig en anelse, og er så dog alligevel en ekstra stressfaktor jeg ikke helt kan finde plads til. Virk nu bare, krop!

Som tiden går og vi langsomt begynder at falde til i vores nye by, og her mener jeg særligt børnene, der heldigvis elsker (!) at være her og nærmest har mere fyldte kalendere end os, bliver det også langsomt nemmere at falde i søvn, kan jeg mærke, og når de gode nyheder lander hos mig senere på ugen, og måske når vi tager på ferie lige om lidt, tror jeg også, at kroppen finder sig selv igen og kan falde til ro og finde sin funktion igen. Det håber jeg eddermame.

Sommershopping

INDEHOLDER REKLAMELINKS (markeret med *)

Med kun fem dage tilbage inden afgang mod det Sydfranske, har jeg brugt virkelig mange stunder på diverse webhops, hvor jeg browser igennem sommerkjoler, sandaler og løse bukser. Der er SÅ meget pænt i butikkerne for tiden og jeg har haft svært ved at begrænse mig, men det lykkedes dog, og jeg har “kun” klikket fire, næh fem, ting hjem til mig selv. Dem og resten af de ting jeg sværmede om, kan du se her:

1. Stooor taske til strandbesøg og skovture med plads til eget crap og børnecrap. perfekt! 250,- HER*

2. Jeg er ret besat af tanken om en denimjakke for tiden. Det er vel små 20 år siden, at jeg sidst har haft en (dengang skulle det helst være Diesel), men jeg er klar igen… Denne kunne godt være et godt bud på en. 400,- HER*

3.Måske lidt plat at have med på en tur til Frankrig, men Pardon my french ER et af mine favoritudtryk, og den er sat ned, såååå … HER*

4.For et par år siden vrimlede de her off sholder toppe frem, og jeg er ret glad for, at de er blevet. Omend de er lidt besværlige at have på, når man har store armbevægelser og/eller børn, der skal løftes, så gør den altså gode ting for mange kroppe. Denne er nedsat til 190,- HER*

5.I virkeligheden synes jeg at 1200 kroner for en bikini er ret åndssvagt. Men. For fanden den er pæn denne … HER*

6.Fin solgul top, som både fungerer dag og aften.  Virkelig en smuk farve! 500,- HER*

7.Virkelig virkelig skønne shorts. Jeg skulle til at skrive, at jeg har lyst til at spise dem. Men det er underligt. De er SÅ fine. 600,- HER*

8.Fine blomstrede bukser! Til lidt mere end 200,- HER*

9.Fine blå blonder, der kan styles ned med flade sko og en oversized jakke, og nemt kan bruges til finere brug med en hæl. 750,- HER*

10.Farven, snittet, mønsteret. Suk. Så pæn. Med lysebrune skuldre og en løs hestehale. Jeg kan lige se det for mig! 1100,- HER*

11.I virkeligheden er noget af det sidste jeg mangler solbriller, meeeen jeg har svært ved at stå for de her smukke grønne fra Ganni. Så fine! 1300,- HER*

12.Fine prikkede slingbacks. Overhovedet ikke praktiske, men så fine og ret oplagte til en sommeraften med kold rosé og høj musik … 300,- HER*

13.Jeg er helt syg med denne her! Prikkerne, snittet, det transparente. Jeg vil bruge den til flade sandaler og opsat hår i dagtimerne, og med et paar høje ankelstøvler, strandbølger i håret og godt med highlighter og bronzer om aftenen. 800,- HER*

 

Aftenløb og sollykke

OKAY et vejr, hva’?!?!

Alt har været pænere, mere rart, og helt vildt overskueligt i de her uger. I mit tilfælde i hvert fald. Jeg har ofte sagt, at jeg burde bo i et helt andet klima, da det gør ualmindeligt meget ved mit humør og overskud, så snart solen skinner og varmer.

Vi har brugt størstedelen af tiden de sidste par uger udenfor. I haven og på stranden. Der har været en masse gæster forbi, et uendeligt flow af vandmelon og koldskål, og ispengene har siddet noget løsere på de voksne i huset, og sengetiderne er også skredet en anelse. Otto proklamerede på vej hjem fra skole en dag, at det føltes som sommerferie hver dag, selvom han var i skole. Og jeg ved, hvad han mener.

Vi bruger stranden her rigtigt meget, hvilket nok er skyld i netop den sommerferiefølelse, han taler om. Og som noget nyt er vi, Otto og jeg, begyndt at løbe sammen om aftenen – Ned til stranden, hvor vi så går tur, inden vi løber tilbage, og jeg elsker det! Hader faktisk at løbe og jeg er også i helt skrækkelig form sammenlignet med det lange 8 årige energibundt, men det er simpelthen så hyggeligt, og det handler i virkeligheden slet ikke om løb, men om at være sammen. Uden søstre, uden gøremål, uden noget. Det kan altså anbefales, hvis man har store børn. Ofte er vi kun væk en halv times tid, men vi får virkelig meget ud af det.

I det hele taget begynder nye rutiner og traditioner at tage form og bekræfte os i, at selvom det er et stort, til tider skræmmende spring vi har taget, var det totalt mavepinen værd …

 

En ny taske og en konkurrence på Instagram

REKLAME FOR ADAX

Jeg har længe ønsket mig en lys taske, så da Adax bad mig vælge en til den konkurrence på Instagram som jeg netop har slået op, vidste jeg allerede, hvad jeg ledte efter. Valget faldt på denne, der har en god størrelse, hvor der kan være alt det vigtige som telefon, pung, nøgler og så lidt ekstra, som en håndfuld makeup og en sut eller to, hvis man har brug for det. Farven er lige i øjet, det en cross body taske, hvilket uden tvivl er noget jeg sætter kæmpe pris på, så jeg kan have hænder og arme fri, og kvaliteten er som med alle Adax’ tasker upåklagelig. Jeg kan godt lide, at de tasker jeg har, kan overleve længe og som måske er noget af det jeg har som mine døtre kan overtage en dag. Sådan skal det helst være med tasker og smykker og den slags. Jeg synes det er sådan en rar tanke.


KONKURRENCE:

Som sagt har jeg fået lov til at udlodde den samme taske, faktisk to af dem, til to af mine Instagramfølgere. For at deltage i konkurrencen skal du gå forbi min profil @sneglcille og finde nedenstående billede, og lægge en kommentar. Det er alt. Vinderne finder jeg torsdag i næste uge, d. 24. maj, og offentliggør dem i min story på Instagram.


Held og lykke!

I øvrigt

  • Har jeg gået og brudt min hjerne i dagevis omkring hvad pokker det nu er jeg skal på lørdag?! Det gik op for mig lige før, at det var datoen for Harry og Meghans bryllup, der havde indprentet sig i min hjerne. Det skal jeg ikke med til. 
  • Skal jeg til gengæld til MMs bryllupsfest i næste måned og har kæmpe tøjkrise.
  • Har jeg udelukkende købt højtaljede bikiniunderdele til vores ferie i et forsøg på at minimere udsynet til strækmærker. Det fungerer pissegodt! Foran. Bagfra, NOT so much. Altså ikke strækmærke-mæssigt, mere sådan lang røv-mæssigt.
  • Trækker tilblivelsen af vores badeværelse ud og ud og ud …. I dag græd jeg lidt over det. 
  • Bader vi udenfor. Bag et lagen, på en sten, med en vandslange. Børnene elsker det. Min mand elsker det. Jeg hader det. 
  • Har jeg forelsket mig i en cykel, som Ida Rud viste på sin Instagram i dag. Fuck, hvor jeg savner at cykle! 
  • Drikker man virkelig meget rosé, når man har en have at drikke den i. Vi gør i hvert fald. 
  • Fjernede vi tidligere på ugen alle brændenælderne i haven og smed dem i en fuldfed risotto. Det kan anbefales!
  • Fik vi langt om længe bestilt pas, og fik seriøst den bedste betjening i borgerservice i Helsingør – Hvilket efter at have tilbragt et par minutter i venteværelset, virkelig imponerede mig. Det kan umuligt være det sjoveste sted at arbejde altid, men magen til overskud og god service har jeg sjældent oplevet.
  • Danser mit ældste barn ‘Swish swish’* hele tiden. Hele. Fucking. Tiden. Jeg savner fandme helt dabbing.
  • Har jeg genopdaget Crabbie’s Ginger beer. Av av av, hvor smager det godt!
  • Drikker jeg altså ikke så meget, som denne liste ellers begynder at indikere…
  • Er Loulou begyndt at “synge” med på musik, og det er det sødeste jeg ved.

* Swish Swish, eller The Floss, eller Backpack Kid Dance, som den også hedder, er jordens måske grimmeste dans. Den med armene. Ja, altså spørg google eller youtube, hvis du ikke er med. Eller. Faktisk. Lad være. Selv tak!

Mavefornemmelse og forældrevalg

Det ER nok noget af det jeg kan få mest ondt i maven over overhovedet. De valg jeg skal træffe på mine børns vegne. De vigtigste valg jeg overhovedet skal tage. Dem har der været mange af de seneste måneder, og de fleste er gået overraskende let. Først besluttede VI at flytte til en ny by. Så besluttede VI at tage den ene ud af skolen og ind i en ny, så skulle den anden starte i børnehave i en helt anden by, som ingen af os kendte, så meldte vi hende ud igen, tildels på grund af afstanden, tildels på grund af en mavefornemmelse som både Michael og jeg følte – En klassisk “er det bare fordi vi lige skal vænne os til børnehavelivet”-tvivl, men en klar følelse af, at det ikke var stedet for hende alligevel. Det kulminerede i en oplevelse, der gjorde os helt sikre i vores sag, og jeg kontaktede pladsanvisningen, der heldigvis var både forstående og behjælpelige. Vi fik en plads et andet sted. Tættere på. Vi holdte hende hjemme i ugerne optil skiftet, og var begge nærmest angst over, hvordan det skulle gå.
Var det bare os, der var åndssvage og pylrede? Var det i virkeligheden bare det, at så meget er nyt? Var det overhovedet den rigtige beslutning?
Og så startede hun i den nye børnehave, og så kunne vi trække vejret. Michael stod for den første indkøring, og var meget begejstret, og jeg selv gik derfra grædende første gang jeg var der. Af lykke og lettelse. Sjældent har jeg oplevet så varm en modtagelse og så meget overskud. Både os, Uma og selv Loulou, der var med på armen, blev set, hørt og anerkendt. Uma løb afsted med en flok piger, der tog hende til sig, og Uma bad mig om at gå. Hyyyl!

Selvfølgelig var der noget om den mavefornemmelse, selvfølgelig skulle vi reagere.
Ja, det er en overvældende periode det hele, og alt skal have en reel chance, men når noget føles forkert, helt forkert, er det det nok også.

Countdown til camping

REKLAME FOR EUROCAMP

Om lige præcis 11 dage og en håndfuld timer flyver hele min flok og jeg til Sydfrankrig, hvor vi i en uge skal opholde os på en campingplads. Vi skal bo i et mobilhome, der både har bad, opvaskemaskine, toilet og rigtige senge, så det rette begreb at bruge om ferien er nok glamping, frem for camping. Hvilket virker som det perfekte kompromis i min familie, hvor jeg personligt helst gerne vil holde ferie i noget, der lugter lidt af luksus, og min familie synes at bål, das og soveposer er alletiders.

Jeg glæder mig til ferie, til en uges timeout i solskin. Godt nok har vejret herhjemme de sidste uger været alt, hvad jeg har drømt om og lidt til, men at kunne flygte lidt fra byggeriet, madpakkerne og noget af ansvaret, glæder jeg mig virkelig til. Det er tiltrængt, for os allesammen, både store og små. Alle børnene skal med, og det bliver første gang, at vi skal rejse med alle fire børn, hvilket jeg er ret spændt på. Men i virkeligheden tror jeg, at det bliver hamrende nemt, måske lige med undtagelse af vores yngste, der virkelig hader at køre i bil, hvilket vi skal en del.

Vi skal afsted med Eurocamp, der har et imponerende udvalg af campingpladser i Europa. Vi valgte Sydfrankrig af flere årsager – Jeg er en anelse frankofil, og så har jeg tilbragt et par somre i Sydfrankrig som barn og teenager, så har en masse minder derfra. Det fede ved denne her tur kontra minde barndomsminder er dog, at vi ikke skal køre hele vejen. Det kan med garanti også noget, men det bliver, hvis nogensinde, når vi en dag har råd til en ordentlig stor bil.
Vi flyver til Nice næste lørdag sen eftermiddag, og når vi lander, henter vi en bil med plads til os alle seks (!) og kører til campingpladsen en god time fra lufthavnen. I kufferten har vi med til morgenkaffe og havregryn, hvilket kan anbefales i øvrigt, når man rejser med morgenmennesker, og ikke ved om det er muligt at købe ind ved ankomst. I det hele taget er eget køkken et must for os, når vi rejser med børn.

Jeg har som sagt ikke prøvet, at campe/glampe før. Ikke siden jeg var barn, hvor vi som sagt gjorde det indimellem (kørte hele vejen til Sydfrankrig fra Vesterbro, og boede så i telt i tre uger. Kæmpe respekt og gode tanker til mine forældre), og så var der selvfølgelig de berømte dag i sommers. hvor vi camperede i vores bus, i regnvejr, lidt uden for Køge.
Jeg håber det bliver lidt anderledes denne gang. Om ikke andet hepper jeg på solskin og et tæt loft.

Børnene er (selvfølgelig) HELT oppe og ringe over konceptet og beder om at se billeder af pladsen og dens mange pools hver dag. Personligt glæder jeg mig til sol på næsen, strandbesøg, en lun pain au chocolat hver morgen og iskold Calvados på terrassen (ja, der er en terrasse!) om aftenen. På denne her måde, ser det ud til at vi får det hele. SÅ nu skal jeg bare have bestilt badetøj, sandaler, solcreme, nåhja, og pas til Loulou (hvorfor jeg altid er i dårlig tid hvad de forbandede pas angår, er mig en gåde), og så afsted!

Vi glæder os.

 

 

 

Et rodehoveds bekendelser

Det er måske det, jeg bryder mig aller aller aller mindst om ved mig selv. Min ordenssans. Eller mangel på samme.

Jeg er virkelig dårlig til at rydde op og endnu værre til at holde noget pænt. Jeg er ret god til at smide ud, og jeg hoarder på ingen måde, men alligevel hober alting sig op og nærmest eksploderer om ørerne på mig.

Jeg prøver at rydde op løbende. Prøver at sørge for at alting har pladser. Fejler gang på gang og forstår ikke, hvordan andre gør.

Hvad er det, der er galt med mig?

Selvfølgelig, skyldes en del af det, at jeg har børn, og virkelig mange projekter, og ingen tid, alt det der. Men jeg var sgu lige sådan, måske endda værre, inden børn. Så selvom jeg nogle gange prøver at give dem ejerskab i min manglende ordenssans, holder den ikke helt. Desværre.

Jeg synes, det er SÅ pinligt. Det vokser mig altid over hovedet og selvom jeg påbegynder det ene oprydningsprojekt efter det andet, lykkes det aldrig helt, og ender nærmest mere rodet end udgangspunktet.

Min mand hader det også. Og jeg ved at det, kombineret med min stædighed og mit selvkritiske syn er det eneste han har svært ved ved mig. Hårdt, når det er de ting, man heller ikke selv bryder sig om.

Det resulterer i diskutioner af og til. Og i skænderier. Af den der slags, hvor jeg reagerer alt for voldsomt, fordi jeg er flov, fordi han har ret. I dag skete det igen. Og jeg græd og sagde åndssvage ting, og var urimelig. Øv.

Jeg vil så gerne ændre det. Vil så gerne lære det. Lære at rydde op. Lære at holde styr på mine ting. At organisere. At tage det i opløbet. Ikke at være en sjusket voksen.

Jeg ved bare ikke hvordan.

Pis.

Mors dag

Det har været svært ikke at smile sig igennem sit instagramfeed i dag. Sådan har jeg i hvert fald haft det. Kærlighedserklæringer til mødre og til børn i stimevis. Det har været lige til at tude over, og det har gjort mig SÅ glad.

Jeg hoppede naturligvis med på bølgen med en slags kavalkade af børnebilleder i min story. Og jeg må nok indrømme, at jeg sgu er helt til det, til Mors dag. Meget mere end jeg troede. Særligt på de sociale medier, viser det sig. Det er jeg altså, og jeg har ikke fået så meget som en blomst, men det er fuldstændigt ligemeget, for jeg har istedet haft flere øjeblikke af lykkelig nostalgi og små stik af taknemmelighed, takket være Instagram i dag. Det er svært at se sig sur på det, selvom jeg vist er skyldig i netop det tidlige i min tid som blogger og som mor. Men lad nu det ligge. I dag er jeg vild med det (måske jeg også giver mig hen til Valentines Day næste år, be Warned!)

I snart ni år har jeg været mor, og det er uden tvivl noget af det sværeste, sjoveste, bedste og skøreste jeg nogensinde har skulle være. Selvom jeg stadigvæk nogle dage føler at jeg famler i blinde, og stadigvæk støder på udfordringer, hvor jeg ikke aner om jeg er på rette vej, så er jeg pjattet med det, og meget bedre til det end jeg troede jeg ville være. Jeg elsker af være mor, og elsker især, at jeg kommer til at være det altid.

Mor til de tre bedste mennesker jeg kender.