Nåhm, efter en ellers glamourøs dag med shopping og photoshoot i lufthavnen i går, havde jeg så travlt på vej op ad trappen hos mine forældre, hvor Uma havde tilbragt formiddagen, at da da jeg nåede til 3. sal ikke kunne følge med længere. I hvert fald satte min sandal sig fast i det øverste trin og da jeg havde favnen fuld af alle de sager jeg har shoppet til mig og jer i lufthavnen, havde jeg ikke en chance for at tage fra med andet end mit ansigt. Så det gjorde jeg. Med en komplet smadret læbe som resultat, samt en blå næse, buler i panden, et par ridsede solbriller og en forstuvet finger. Så uheldigt, så dumt. Jeg priser mig dog lykkelig for at jeg ikke havde Uma i armene da det skete, og at både mine tænder sidder hvor de skal og at intet er brækket. At jeg skal leve af yoghurt og ikke kan drikke kaffe de næste par dage er vel billigt sluppet. Og Hov! Så bliver jeg jo NØDT til at købe en Ice Blend, med flødeskum. Jeg skulle jo nødigt få kaffeabstinenser. Fløden er bare fordi, det er synd for mig at min underlæbe ligner en pakke hakkekød.

 photo IMG_1701_zpskweeakot.jpg

4 Kommentarer

  • Gik jeg nærmest i panik da en KÆMPE sommerfugl fløj rundt i vores soveværelse i går aftes.
  • Hader jeg dyr med vinger.
  • Spurgte Otto mig på legepladsen i dag om jeg egentlig nogensinde har siddet på en bussemand. Jeg og resten af legepladsen hørte det sidste som ’tissemand’. Så det var alletiders.
  • Kan jeg ikke beskrive den følelse af had og vrede, jeg føler når en motorcykel larmekører ned ad Vesterbrogade for fuld smadder, sekundet efter min baby netop er faldet i søvn efter timers kamp.
  • Har vi stadigvæk ikke noget lokale til vores bryllupsfest, og jeg prøver at være cool omkring det. Det er jeg bare overhovedet ikke.
  • Hænger min brudekjole tilgengæld i mit skab. Og den er fandme pæn.
  • Skal jeg ud og lave noget blog-relateret i morgen, der er totalt udenfor min comfortzone. Heldigvis med min mand og en veninde med på sidelinien.
  • Er det modeuge om lidt, eller modedage. Jeg skal ikke rigtigt deltage, men alligevel lidt – ovenstående punkt har lidt med det at gøre.
  • Har min mand lavet hjemmeristede løg til os, og jeg tror uden pis, at jeg har spist hvad der svarer til tre løg de sidste par dage. Ovenpå kartoffelmadder, og faktisk også uden noget under.
  • inhalerede jeg en halv chokoladecroissant i morges. Det gik så stærkt, at jeg håber mine lår ikke opdagede det.
  • Har vi set ´Fat, sick & nearly dead’ og overvejede et kort øjeblik at gå all in på juice. Lige indtil jeg kom i tanke om mit kærlighedsforhold til kaffe. Og mad.
  • Starter hverdagen i morgen. Otto skal tilbage i SFO, og næste onsdag starter han sgu i skole.
  • Har jeg det viiiildt over Lauryn hills cover af ‘Feeling Good’
  • Får jeg snart min forlovelsesring! i morgen er det 5 uger siden vi bestilte den rigtige størrelse, så nu er der kun 1 til 3 ugers ventetid tilbage.

 photo Skaeligrmbillede 2015-08-02 kl. 19.38.44_zps9pxcgz9n.png

7 Kommentarer

D. 2. august 2014, morgenen efter et brag af en fest i vores gård. Anledningen var freelancers fødselsdag, og klokken var langt over 3, før vi havde ramt dynerne i følgeskab af en pizza med den type topping kun en fuld mand (dame) finder appetitlig, som jeg havde hentet mens freelancer ryddede de værste dåser og cigaretskod af vejen. Vejret var bedre end hvad denne sommer har præsteret og vi vågnede i en varm lejlighed med ondt i håret, begge tørstige og trætte. Efter en del tilløb rejste vi os fra de døde og besluttede at gå ud i solen. Freelancer gik i forvejen med de mange poser pant vi havde fået skrabet til os i løbet af natten, jeg blev hjemme for at bade og skylle de værste sjatter af mig (motorisk er jeg ikke skarp, slet ikke med jagermeister i blodet). Da jeg stod i badet med kvalme og tungt hoved kom jeg til at tænke på den graviditetstest jeg havde købt nogle dage i forvejen, den der skulle berolige mig om at min udeblivende menstruation bare var på grund af arbejdsstress. Cirka 10 minutter senere kunne jeg så udelukke stress og andre af den type forklaringer. To streger. Ingen tvivl. Med en anelse dårlig samvittighed over den promille jeg sikkert stadigvæk havde i blodet, fik jeg gjort mig klar til at cykle ud for at mødes med Freelancer på Joe and the douche, hvor vi havde aftalt at drukne vores tømmermænd i presset frugt og tun-sandwich. Han var tydeligvis mere ramt end mig af nattens festligheder, og da jeg foreslog at vi tog vores avokado smoothies med os, var det ikke svært at se hvor lidt han kunne overskue at flytte sig selv. Og alt imens at jeg panisk tænkte at jeg fandeme da ikke kunne fortælle ham at vi skulle have et barn, på Joe and the Juice, gik han med til at tage sagerne med hen i skydebanehaven.

Hvordan jeg præcis fik formuleret det, kan jeg ikke huske, men vi sad på græsset og det var varmt, og han blev helt vildt glad, sindssygt glad.

I går var det igen Freelancers fødselsdag og vi havde endnu engang inviteret en masse venner til festivitas i gården, dog på en noget mere sober og familievenlig måde end sidste år, og jeg kunne ikke lade være med at blive en anelse melankolsk ved tanken om, at jeg havde siddet der, præcis samme sted, helt uvidende om at Uma allerede var ved at blive til i min mave.

Det er fandme syret, hvor meget ens liv kan ændre sig på et øjeblik…

 photo Skaeligrmbillede 2015-08-02 kl. 09.54.23_zpsg6zhryrq.png

3 Kommentarer

Min glade, milde baby er blevet udskiftet med en pjevset, vred type. I dag har jeg derfor brugt lidt for meget tid på at være småirriteret over alt det jeg ikke har nået, fordi det eneste der dur for den hidsige lille frøken er min arm. Ikke engang slyngevuggen virker i dag. Og jeg indrømmer gerne, at det ikke var mit mest stolte øjeblik, da jeg sammenbidt og irriteret hvislede Uma, FOR fanden altså! ned i håret på den vrede unge dame. Virkelig usympatisk og nederen af mig, det ved jeg godt, men sådan er det nu engang imellem.
Efter at have mugget lidt om kap med barnet i en del timer,, besluttede jeg mig for at acceptere at det bare er sådan en dag og at bad, ærinder, bryllupsplanlægning og træning må udskydes til en anden dag. Så nu sidder jeg i sofaen, med en sovende og for første gang i dag helt rolig baby på armen. Helt flov over hvor skide irriteret jeg var, bare for en time siden. Det er sgu hyggeligt at sidde her med 7 kilo marcipanbaby i favnen, og slet ikke irriterende. Kun at jeg ikke kan nå min kaffe og at jeg faktisk skal tisse- Ret meget…. Eddermame godt at jeg har været flittig med knibeøvelserne.

 

 photo FullSizeRender6_zpswvs1fflh.jpg

 

 

5 Kommentarer

Jeg har sovet på det. Eller det vil sige, jeg har ikke sovet så meget.
Mest ligget vågen og tænkt løsninger. Gode, seje løsninger, ikke halve paniske ‘vi tager den!’ løsninger.
Og når jeg har sovet, har det været  med stressdrømme af dimensioner, hvor jeg både blev væk fra Otto på Hovedbanen, og tabte alle mine egendele ned i en skakt, og så blev jeg ved med at falde over mine egne ben. Man behøver vist ikke være drømmetyder for at regne ud hvad det symboliserer. Kontroltab, big time. Jeg hader når der ikke er styr på tingene.Hvilket egentlig er sært, da jeg er det vildeste rodehoved og er ret loose omkring mange andre ting. Men lige præcis de store detaljer, skal der være styr på.

Heldigvis, som jeg skrev i går aftes, gifter jeg mig med en problemknuser, som er vant til at løse alverdens skæve udfordringer, og heldigvis er han særlig skarp i at finde locations. Hvor jeg ser forhindringer, ser han muligheder. Så jeg forsøger at sætte min lid til ham og hans optimisme, mens jeg indvendigt er ved at gå i spåner.

På den lyse side ser det ud til at den kjole jeg VIL have, bliver min. Og så har vi både styr på drinkskortet, fotografen, næsten på ringene og også på maden, og så fik vi de første udkast af vores invitationer i går, og de bliver PISSE pæne.

Det skal nok gå. Men først når vi har lokalet, tør jeg trække vejret normalt igen. Nu KAFFE!

TAk for forslag både i kommentarerne i går og på mail. Jeg kigger på dem allesammen og sætter kæmpe pris på det. I er  sgu så søde.

4 Kommentarer

Jeg elsker at vi er så forskellige, min Freelancer og jeg. Selvom det også indimellem har sine prøvelser, så er det alligevel nok godt, virkelig godt. For eksempel som her til aften, hvor vi netop har fundet ud af at vi alligevel ikke har et sted at holde vores bryllupsfest.

Jeg tager det ikke så pænt. Har nærmest allerede aflyst alt, med store armbevægelser, en bævrende stemme i falset og panik i hele kroppen. Min kommende mand sidder i sofaen, iført underdrenge og læser i et modeblad, helt nonchalant, helt helt rolig.

‘Vi finder bare noget bedre’ brummer han og smågriner lidt af min overreaktion.

PÅ 6 UGER?? Og hvad med invitationerne! Alt skal laves om! Jeg bliver sindssyg.

‘Vi løser det. Bare vent og se’

Manner, jeg ved ikke hvem der har givet ham den der ja-hat han render rundt med, men jeg ville nok have meget godt af at låne den lidt engang imellem.

Vi finder et sted. Vi tænker ud af boxen. Sover på det. Og inden ugen er omme, har vi et sted, så invitationerne kan blive lavet om og sendt afsted… Det siger manden i sofaen i hvert fald. Godt det er ham jeg skal giftes med.
 photo Skaeligrmbillede 2015-07-27 kl. 22.45.11_zpsbohry43m.png

 

10 Kommentarer