Efterårsferie rimer på sygdom. Og kaffe.

Det er efterårsferie, og traditionen tro er to ud af tre børn ramt af sygdom. Uma er forkølet akkompagneret af en falsk strubehoste, der giver hende den mest nuttede stemme og hele huset søvnunderskud, og Loulou er også snottet og lun. Michael og Otto er i dag kørt til Fyn for at hente nogle reservedele til bilen, og jeg er hjemme med snotpigerne, der pjevser på skift. Jeg tæller derfor en masse til ti og trækker vejret dybt ned i maven, mens jeg skræller klementiner og synger børnesange, drikker kaffe og ignorerer det bjerg af rent vasketøj der skriger på at blive foldet og lagt på plads. Not today, venner, not today!

I morgen joiner den gode Leo feriehulen på sin syv års fødselsdag, og jeg har lovet at lave pandekagekage ligeom forrige år og inden da skal vi have hans livret. Sushi. Jeg klager ikke over den menu.

Resten af ferien skal bruges på at få alle gjort raske, at gå en masse ture, måske et smut i Tivoli, og så ved jeg at min kære mand meget gerne vil ud og skrue på sin nye bil #høstmaskinen (ja, den har et hashtag), så det må vi hellere også få prioriteret. Og så drømmer jeg om at få booket flybilletter til vores vinterferie i januar, der enten går til Thailand eller Mauritius. Jeg har hverken været det ene eller det andet sted, så kom gerne med input.
Vi skal afsted alle seks, og skal lave så lidt som muligt.

Speaking of ferie, hvad skete der med Portugal? Livet og hverdag skete. De eneste tre sammenhængende dage vi kunne finde i kalenderen var nu, og der koster flybilletter til Portugal i tre dage nærmest det samme som, hvis man skulle til Thailand i tre uger i januar. Så. Det må udsættes. En eller anden dag får vi nok tid. Måske endda inden nytår. Nu har jeg i hvert fald skrevet i kalenderen, at vi skal have lavet et pas til Loulou i næste uge. Så langt, så godt.

Jeg håber I alle har en dejlig tirsdag, uanset om I holder ferie eller ej. Og tak for de skidefine tilbagemeldinger på mit indlæg i går. Søde er I sgu.

Når der ikke er flere ord … Og en lillebitte afsløring

Jeg forsømmer bloggen. Lidt med vilje og nu skal I høre hvorfor. Lysten er der som altid, tiden er der ikke, som altid. Jeg bruger en masse tid på podcast, andre skriverier, og selvfølgelig min familie. Loulou er syv måneder nu og har flere vågne timer i løbet af dagen, hvor jeg gerne vil være på hende. Nætterne er i øvrigt lidt stride for tiden, så jeg er i underskud på den konto også. Det der med at tiden flyver og at der ikke er nok timer i døgnet er der virkelig noget om.

Jeg elsker bloggen, og er så stolt og lykkelig over at den er blevet min levevej. At tjene penge på, at lave det man synes er allersjovest, er et drømmescenarie og jeg håber ikke at jeg behøver understrege, hvor glad den og I gør mig.

Det der tilgengæld er en af ulemperne ved at have sin hobby som arbejde, er at man nogle gange godt kan køre lidt død i den. Ikke som i at jeg ikke ønsker at blogge længere, nej nej, slet ikke, langt fra. Men jeg har længe haft behov for noget andet også. Jeg savner ikke det almindelige arbejdsmarked. Jeg elsker friheden i det jeg laver nu, elsker at jeg bestemmer selv, og alle de ting jeg potentielt kunne savne har jeg løst. Jeg har kollegaer og en fysisk arbejdsplads, hvilket nok er det jeg kan komme i tanke om kan være den største ulempe at måtte undvære i det selvstændige, altså udover det med, at ingen lige kan tage over, hvis man gerne vil på ferie eller man bliver syg, men den pris betaler jeg gerne, for at være min egen chef sammen med alle de andre plusser, som jeg nok skal lade være med at kede jer med.

For nogle måneder siden hyrede jeg en agent, som jeg deler sammen med tre andre kollegaer i fællesskabet Confetti.
Det betyder at en masse af mit arbejde ligger i hendes hænder og jeg kan fokusere på det sjove, det jeg elsker. At skrive, at udarbejde koncepter og indhold, og at skrive (ja, det nævner jeg to gange, for det er virkelig nummer 1 for mig).

Noget den tid har givet mig, har jeg ikke brugt på bloggen, men på en anden drøm. Tre faktisk. Den ene er der sat punktum ved og skal nu bare forbi en tegner. Det er en børnebog som Otto og jeg har skrevet sammen. Den hedder ‘Lars i junglen’ og er skideskæg, hvis vi selv skal sige det. Mere info om det projekt kommer så snart jeg selv ved mere.

Det andet jeg har gang i er noget mere omstændigt og tidskrævende, og svært, men helt fantastisk og forhåbentligt kan jeg også give jer noget mere konkret info snart. Og det tredje er noget min mand og jeg har snakket om længe. Noget der kombinerer hans firma og mit. Det er slet ikke hemmeligt noget af det, og jeg prøver ikke at være mystisk eller vigtig, det er bare helt vildt udefineret og løst stadigvæk.

Der er med andre ord fart over feltet og det er så dejligt, men det gør desværre også at ordene slipper op undervejs og derfor er der ind imellem et par dage mellem indlæggene herinde, men jeg kan se at I følger med alligevel og tak for det. Tak for det hele.

 

Sneglebørnenes guldkorn #1

… fordi børn er de sjoveste i verden, og fordi at I ofte spørger efter dem. Guldkorn.

Egentlig er det jo rigtig tit situationerne og selve den kontekst børne-guldkornene opstår i, der er sjove. Som da Uma fik en smagsprøve i bageren og udbrød ‘SÅ lækkert!’ meget højt og teatralsk, da Otto og Leo havde lang nuttet samtale om fremstillingen af skumbananer (som de er overbevist om indeholder banan og tyggegummi), da Otto blev tydeligt lettet over at Onkel reje og jeg ikke var nomineret i samme kategori til Børn i Byen prisen, for ‘Det havde ikke været et nemt valg’, eller når Uma spørger efter Despacito med imponerende spansk klang. Men jeg har alligevel fået fanget og nedskrevet en håndfuld gyldne sætninger fra de sidste par uger. Værsågod.

  • Hvad betyder ’strisser’? Er det ikke en slags underbukser?
  • Når du bliver gammel, sådan noget femoghalvtreds eller mere, så skal jeg nok handle for dig.
  • Hvor er min bajer?!
  • Bare Trump snart ville stoppe med at blive uvenner med alle. Hvis krigen kommer til Danmark, skal vi sikkert bo i en bunker og stå i kø hele dagen for at få en enkelt appelsin.
  • Tampon? Er det ligesom de der damebleer?
  • Loulou er lille, jeg er stor, mor er … stooor numse.
  • … Dør man egentlig, hvis man brækker klunkerne?

Mere glød, tak

ANNONCE: INDLÆGGET ER SPONSORET AF CLINIQUE

Man skal ikke have fulgt med særligt længe herinde for at vide, at jeg er ualmindeligt glad for makeup og skønhedsprodukter, OG at jeg har en ting med produkter der hedder noget med ‘Glow’. Det er nærmest umuligt for mig ikke at købe dem med hjem, når jeg ser dem på hylden.
Derfor lå det også til højrebenet da Clinique spurgte om jeg ville teste og anmelde deres foundation med navnet ‘Even better glow’. Selvfølgelig.
Jeg er i det hele taget ret begejstret for Cliniques produkter og har allerede et par favoritter i deres sortiment. Jeg kan nu tilføje endnu et, for denne her foundation holder i den grad, hvad den lover. Den er lysreflekterende på en helt diskret men effektiv måde, vildt nem at påføre, let i konsistensen og giver liv til ansigtet med det samme og med et enkelt lag, og så dækker den lige en anelse mere end en BB creme, men uden at man ser makeuppet ud. Faktisk ligner det bare, at man har sovet og den slags er jeg stor fan af.

‘Even better glow’ indeholder desuden salicylsyre og c-vitamin, hvilket efter sigende skulle give en permanent glow og mere ensartet hudtone på længere sigt. Noget som jeg mindes at have fået fortalt gentagende gange af diverse beautyeksperter skulle være god nok – Altså at C-vitamin er key, når det kommer til glød.

Den findes i 30 nuancer, så der bør være en farve der passer til dig (Jeg har farven CN52 Neutral og den er perfekt lige nu, hvor jeg gerne bruger lidt selvbruner i ansigtet for at få, ja you guessed it, glow!) . Se dem alle HER

 

 

Bobler

Jeg er forelsket. I det hele.

Som jeg har givet udtryk for flere gange herinde, har de sidste par måneder været lidt noget rod, eller det har føltes sådan noget af tiden. Jeg har følt mig slået hjem, været usikker, træt, hormonel, ikke vidst hvilket ben jeg skulle stå på og har skulle igennem nogle forskellige udfordringer af større og mindre kaliber. Det har ikke været konstant eller altoverskyggende, men det har fyldt og været en hæmsko. Langsomt er skyerne lettet, særligt i dag, hvor det føles som et festfyrværkeri af endorfiner i min krop. Og det regner endda, men jeg er glad. Jeg har bobler i maven og den slags skal fejres og skrives ned og huskes.

Ingenting er faldet på plads, og der er ligeså meget rod i hjørnerne, både bogstaveligt og metaforisk, som der plejer. Men det er ligemeget. Det er fucking ligemeget.

Bobler!

En mandag i oktober

I har efterlyst flere hverdagsindlæg, og jeg har savnet at skrive dem, så værsågod, en helt almindelig og meget lang mandag….

Mandagen startede for mit vedkommende klokken 03:48. Ja. Der pludrede det fra junosengen, og efter over en times forsøg på at delvist ignorere og lulle barnet tilbage i søvn, gav jeg op og stod op. Vi tog et langt bad, pludre-babyen og jeg, og da vi kom ud var klokken ikke engang 6.
Selvom at dynerne i dobbeltsengen med Michael, Uma og tre-fire af sidstnævntes plyssede venner i, så indbydende ud, indtog vi gulvet i stuen, Loulou og jeg. Med kaffe, lys i lampen (det er herremørkt klokken 6), legetøj og nyvasket hår. Efter en times tid begyndte der at komme liv i resten af huset så småt. Morgenmaden blev indtaget, Lego blev bygget, madpakker smurt, og husets yngste morgenfriske type kapitulerede til en morgenlur kort inden afgang for de store, og derved også længe inden hun plejer, hvilket jeg både forstod og misundte. Min mand tilbød at følge både skoledrenge og vuggestuepige, hvilket jeg tog imod – og hemmeligt håbede på en lille times lur, hvilket desværre ikke blev til noget. I stedet skænkede jeg mig selv dagens tredje kop kaffe og forsøgte at bringe mit ansigt til live med snyd, highlighter og foundation. Barnet vågnede, vi trillede ud af døren og ned i en bus, der fragtede os til Vesterbro, hvor mand ventede.

Endnu en kop kaffe og et møde i banken senere, nu med en fornemmelse af, hvilket hus vi kan købe, hvis altså vi skal det – Det vender vi tilbage til snart, en anden dag – fandt vi et vindstille solskinsspot, hvor vi talte om hus, om børnene, om kølige fødder og om rejsedrømme, fik besvaret nogle mails på hver vores telefon, mens morgenbabyen igen tog en misundelsesværdig lur, inden vi drog videre mod endnu et møde, et knap så skelsættende et, men noget arbejdsrelateret, der heldigvis var hyggeligt. Herefter gik vi hjem, spiste rugbrødsmadder og, ja, godt gættet: Talte mere fremtid, mere drømmeri, men også mere alvor. Brugte en time ved hver vores computer, inden Michael sprang på ladcyklen med lommerne fulde af pølsehorn til de børn han skulle hente, de samme han havde afleveret syv timer tidligere. Vi blev atter hjemme, hvor nogen øvede sig på at krybe frem i stedet for baglæns og i cirkler, og andre forsøgte at få sorteret vasketøj og forberede aftensmad, og i processen både fik hældt balsamico i sin telefon og ødelagt skraldespanden, blandt andet på grund af for mange P-tærter, som flere pointerede, efter at jeg havde dokumenteret det i min instastory. Baglæns-kryberen fik grød, maden blev sat i ovnen, vasketøjet aldrig sat over, klokken slog 18, maden var klar og i samme sekund kom skole- og vuggestue-holdet hjem med deres far, efter et par timer på skaterbanen. Nu sover alle, på nær min mand, der er taget i biografen for at se en dræberklovn med sin lillebror. Om lidt gør jeg dem kunsten efter. Dem der sover. For mandag startede klokken 03:48 og hvis tirsdag også gør det, skulle jeg være gået i seng for længst.

Voksen ABC Live, Fuck, Yes, åh nej og hurra

Følelsen er ubeskrivelig. Som en blanding af forelskelse og paranoia. D. 19. november skal Rachel og jeg stå på en scene i skuespilhuset foran en forhåbentlig udsolgt sal og optage et afsnit Voksen ABC. Jeg glæder mig, og er skidebange. Jeg er stolt og glad for muligheden, lykkelig over at have Rachel med mig, og så håber jeg at se nogle af jer derinde også. Forhåbentlig bliver det skideskægt, både for os og de fremmødte og forhåbentlig gør vi det igen.

Det er i forbindelse med Podcast Festivalen, noget der både er nyt og røvsejt ikke mindst. Man kan se en masse seje podcasts live, programmet finder I HER. Og billetter til Voksen ABC HER.

Det er en sjov følelse. Blandingen af nervøsitet og glæde. At føle sig som en lillebitte ny fjollet fisk ved siden af de store  flotte og dygtige hajer i branchen. At være stolt over at få muligheden så kort tid efter Voksen ABCs fødsel tilbage i februar.

Jeg håber vi ses.

I morgen udkommer der i øvrigt et lidt underligt afsnit af podcasten. Det er ikke et X som planlagt, da Rachel og jeg ikke har set hinanden denne uge, hvor vi begge har løbet stærkt og jeg har været hæmmet af voldsom hovedpine. Men der kommer noget. Det er en telefonsamtale. Om nabolarm, bagedysten og New York, blandt andet. Næste mandag er det der X klar.

Nu vil jeg kravle under dynen og forhåbentlig sove til i morgen, uden afbrydelser, det trænger jeg til.

Ps. Tak for anbefalingerne til diverse behandlere i forhold til min spændingshovedpine. Jeg gør noget ved det asap. Det skal jeg.

I øvrigt #98

  • Har min mand solgt vores Volvo.  Den “nye” bil kører ikke endnu. Og pludselig har vi brug for en bil hele tiden.
  • Er jeg kommet til at smage chili cheese tops for første gang. Fuck, det holder.
  • Viser det sig at den unge mand, der er inde i gulddreng, er ret flot. I had no idea! Utroligt hvor meget et par solbriller og påtaget arrogance kan snyde.
  • Er den store bagedyst tilbage! Jeg elsker Rosa! Og Andrea.
  • Har jeg ikke spist p-tærter i tre dage. Forsøger at holde det på et knap så misbruger-agtigt plan. #weekendnarkoman
  • Nåede jeg ikke at få billetter til Kendrick Lamar og er oprigtigt knust. Øv.
  • Har vi lagt slyngevuggen på hylden uden problemer. Én aften var hun urolig og nu falder hun i søvn i egen seng uden uro.
  • Skal Rachel og jeg lave voksen ABC live (!) i Skuespilhuset i november. #OMG (Køb billet HER)
  • Er det nye Phlake-album SÅ lækkert. Flødeskumskage til øregangen.
  • Er flybilletter absurd dyre i efterårsferien, hvor de eneste dage vi kan tage på en smuttur passer ind.
  • Har jeg spændingshovedpine på 8. Døgn.
  • Er jeg blevet utroligt glad for store ærmer ala dem herunder. Hvilket desværre betyder, at jeg konstant har våde ærmer og/eller hænger fast i ting…

REKLAMELINK* Trøje 1100,- HER* (jeg har den i small)

SKØNHED: Favoritter lige nu

INDEHOLDER REKLAMELINKS (Markeret med *)

På et tidspunkt havde jeg intentioner om at lave de her indlæg hver måned, men med graviditet, baby og livet, blev det ikke helt sådan. Jeg begynder dog at få hovedet ovenvande og kan igen finde tid og plads til at dimse med beautyprodukter, som jeg jo altså ELSKER. Beauty, tøj, mode, alt det der, jeg er totalt til det.
Siden sidst (det var vist det her indlæg) er der kommet en del nye favoritter til, og i denne omgang vil jeg gerne fremhæve følgende syv sager som jeg for tiden har svært ved at leve uden. Uden video dog, det må blive næste gang.

  1. En læbe moisturizer (!), fugter uden at fedte, perfekt under læbestift, eller den lille sag jeg præsenterer jer for nede i punkt nr. 6, eller bare for sig selv. Er i det hele taget ret oppe og køre over Malin+Goetz som mærke og det er bestemt ikke sidste gang I hører mig tale om det. Lip moisturizer 115,- HER*
  2. Jeg har haft denne længe og blev på et tidspunkt træt af den, men nu er den tilbage på min favorit-liste. Jeg elsker at den er forholdsvis diskret i sin søde blomsteragtige (har lyst til at sige melon møder blomst møder regn) duft og jeg får altid komplimenter for min duft når jeg har den på. Perfekt hverdagsduft! 395,- HER*
  3. Jeg har tidligere rost en anden MAC skygge som jeg også bruger rigtig meget til hverdag, det er den der hedder Sun, den har dog måtte vige fra førstepladsen efter jeg har stiftet bekendtskab med ‘Grain satin’ som jeg helt kikset simpelthen ikke kan finde online. Men den er skidepæn, sådan sandfarvet med en lillesmule shine. Virkelig god til hverdag, og endnu bedre som base til en lidt tungere aftenmakeup. Den koster 150,- hos MAC.
  4. Primer fra Sandstone. Se, jeg har aldrig heeelt været med på primer-vognen. Well, indtil nu. Denne her vidunderlige lysreflekterende sag er en gigantisk gamechanger. Jeg bruger den på dage, hvor jeg er træt, grå og bleg, eller når jeg skal ud og danse. Lad jer ikke afskrække af dens gyldne udseende, man bliver hverken glimmeragtig eller guldfarvet, bare ensartet og glowy og læks. 190,- HER*
  5. Selvbrunerdråber. Jep. Jeg drypper 6-8 dråber i min dagcreme et par gange om ugen for at få lidt ekstra farve og glow i ansigtet. Jeg har også en selvbrunerlotion fra Clarins, der også er yderst effektiv og anbefalelsesværdig, men som kræver lidt ekstra arbejde for at undgå striber og den slags, men de her dråber er idiotsikre. I promise. 225,- HER*
  6. Instant light lip perfector (!). Jeg tror muligvis at denne udløser allerflest forespørgsler på instagram, og den er sgu også pæn. Helt diskret, ikke alt for skinnende, og giver bare lige lidt farve og halløj til læberne (se hvad jeg mener på billedet nederst) Jeg har både farverne 02 og 03, der minder en anelse om hinanden. o2eren har lidt mere lyserødt i sig, men det er meget lidt. 150,- HER*
  7. Jeg skifter mascara heeeele tiden og har mange favoritter, men de sidste par måneder har jeg haft en klar yndlings. Nemlig denne fra danske Løwén. Den er SÅ god. Gør vipperne en anelse længere og kan nemt bygges op, smuldrer ikke, og klumper aldrig. igen: SÅ god. 180,- HER

… Og her har jeg faktisk nærmest hele herligheden på:

Aftaler jeg laver med mig selv. Og måske bryder.

 

Jeg sætter en dyd i at overholde aftaler, komme til tiden og holde hvad jeg lover. For det meste med succes. Jeg er absurd god til at holde på hemmeligheder, ikke mine egne dog, dem plaprer jeg gerne ud til højre og venstre, overbevist om at andre også er gode til at holde på dem, hvilket desværre ikke altid er tilfældet. Til gengæld kan jeg holde på andres til evig tid, og kommer ofte til at holde på dem længe efter de slet ikke er hemmelige længere. Loyalitet vægter jeg i det hele taget højt. Gode egenskaber synes jeg selv, som jeg håber at kunne viderebringe til de der sjove og enormt søde børn jeg har. Nåhm, det skulle slet ikke handle om alle de gode sager, jeg netop fik slået fast om mig selv, hvilket når man ser det opskrevet på denne måde måske virker en anelse prætentiøst, men der er en pointe, eller en vinkel om ikke andet.

Det gik nemlig op for mig tidligere i dag, hvor helt vanvittig dårlig jeg er til at være alle de ting overfor mig selv. Både det med hemmelighederne, men også aftalerne. I kender det sikkert godt, at man beslutter sig for at træne i morgen, ikke spise flere p-tærter før november eller ikke købe flere spidse laksko, og så gik der lige præcis én dag og man har shoppet vidunderlige spidse lakballerinaer, tømt en halv æske p-tærter og trykket Nope! Da træningsappen spurgte om man havde 7 minutter. … altså hypotetisk. Selvfølgelig.

Jeg har for eksempel indgået nedenstående aftaler med mig selv, og jeg har virkelig i sinde at overholde dem. Men … Lad os nu se.

– Jeg må ikke shoppe sort og gråt tøj resten af året. Jeg skal simpelthen have flere farver ind i mit skab …
– Jeg skal gå tidligere i seng. Er i konstant søvnunderskud. Ikke attraktivt, hverken på ansigtsfronten eller humør/overskud-mæssigt.
– Jeg skal hænge mit tøj på plads hver dag.. (Vi har ingen ‘the chair’ det nye sted, så det bliver ret meget ‘the floor’)
– Jeg skal lege mere med mine børn og blive bedre til at lægge telefonen væk. De har limited skærmtid, det skal jeg også have.
– Jeg skal ikke spise slik hver dag. Jeg smager nærmest ikke på det længere. Det er sgu spild af sukker.
– Jeg skal tænke pæne ting om mig selv. Hver dag, og cut me some slack. Tænk at det ordentlige menneske jeg beskrev i starten af indlægget, kan være sådan en tarvelig gimpe.

… og nu går jeg i seng! Det har jeg nemlig aftalt.